TIDLIGERE BUKETTURE 2021-2022

Fælles ture på vandring/cykelture til kunst-, kultur- og naturoplevelser

Det startede med 12 buketture – én pr. måned i et år, men fortsatte til 18, til 24…
og fortsætter!






 









Læborg Kirke og Hundsbæk Plantage


42. BUKETTUR
TID: Søndag den 17. oktober 2021 kl. 13 MØDESTED: Læborg Kirke, Læborgvej 5A, 6600 Vejen

Vi mødes ved en af Danmarks flotteste runesten. Den mægtige granitstele – der menes at være fra vikingetiden – står ved indgangen til Læborg Kirke smykket med runer og to fine Thors-hamre. Her samler museumsdirektør Teresa Nielsen op på fortællingerne om stenens historie.

På kirkegården står adskillige gravsten udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Vi ser på dem, der findes på familien Bundgaards gravsted. Så fortsætter vi om til gravstenen for den nok bedst kendte Læborg-borger, ”den lærde Bonde”, N.J. Termansen (1824-1892). Han blev politisk vakt under Skamlingsmødet i 1844 og blev højskolens stærke talsmand, en aktiv politiker og foredragsholder. I 1893 rejstes en beskeden mindesten for ham i Skibelund Krat. Den står i dag på resteren af en gammel gravhøj ved den gård, som Termansen havde et godt stykke vest for kirken på Læborg banke. I 1906 fik Niels Hansen Jacobsen til opgave at udføre den Termansen-mindesten, der i dag står i Skibelund Krat med et portrætrelief i bronze. Det er dog ikke billedhuggeren fra Vejen, der har udført Termansens dekorative gravsten, der står syd for kirken – og ej heller den for hustruen Marie. Er der mon nogen i lokalområdet, der kan sætte navn på kunstneren? Begge sten er fine eksempler på den tids Skønvirke-stil, og den svungne typografi er ganske særlig.


På Læborg Kirkegård står gravstenene for Niels Jokum Termansen og hans hustru Marie. Mon nogen ved, hvilken kunstner, der har formgivet stenenes finde dekorationer og tekster?


I den sydlige ende af kirkegården skal vi se på en af de helt særlige Niels Hansen Jacobsen-sten, der også står i en betonafstøbning på Museumspladsen i Vejen. Med en kraftig vækstranke blev granitstenen i 1911 sat til minde om tre drenge, der druknede i branddammen i Læborg.

VINBONDEN I LÆBORG
Øst for kirkegårdsdiget ligger Hans Evan Mikkelsens have. Omkring en høj vandgran står rækker af planter, der ved nærmere eftersyn viser sig at være vinranker. I stedet for én stor græsplæne, blev arealet for snart 10 år siden brudt op af 5-6 rækker med vinstokke. Her er tre sorter, der er særlig godt egnet til dyrkning under nordige himmelstrøg: Rondo, Regent og Léon Millot. I dag er klimaet så forandret, at vingårde skyder op i mange dele af landet. Helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet plantede billedhugger Niels Hansen Jacobsen en vinstok ved ”Hytten” i den nordlige ende af Vejen – og den knortede stok står der endnu!

Hans Evan Mikkelsen fortæller, at planterne er fuldt økologiske. De passer sig selv, gødes ikke og vandes kun af regnen. Udbyttet pr. plante kan ligge godt over 10 kg. Der er stor forskel på høsten. På det relativt lille areal kan udbyttet af årets høst svinge fra 50-200 flasker.



I kraft af udsmeltningen omkring istidens gletsjerrand består Hundsbæk Plantage af ringe jord med et højt indhold af grus og sand, der her tydeligt ses på stien til Fru Mettes Bjerg. I godt vejr er udsigten stor fra det høje udkigstårn. I skovbunden er der netop nu et væld af svampe. Et par af de mere usædvanlige ligner henholdsvis Piratos-lakridser strøet ud over mosset og en mørk æggeblomme i saftig hvide – men er reelt en stinksvamp, der om lidt skyder i vejret med en farlig stank.

HUNDSBÆK PLANTAGE
I biler fortsætter vi ud til Hundsbæk Plantage, hvor vi fra P-pladsen går til Fru Mettes Bjerg, der står 91 meter over havet. Navnet har givet anledning til forskellige fortællinger.

Den ene finder sted sidst i 1500-tallet, hvor fru Mette Juel til Estrup Hovedgaard og adelsmanden Eggert Abildgaard til Skodborghus ved Kongeåen forelskede sig, men ikke måtte få hinanden. De flygtede sammen og blev viet i hemmelighed, men vendte siden tilbage og der blev indgået et forlig om deres forhold.

En anden historie fortæller, at Mette var datter på herregården Hundsbæk, forelskede sig under sin stand, og blev gift bort til en ældre herremand. Hun fandt trøst i at vandre omkring højen, der fik navn efter hende.

En tredje variant handler også om herregårde Hundsbæk, hvor en fru Mette i det skjulte skal have født et uønsket barn, som hun dræbte og begravede på bjerget. Hendes spøgelse siges at have vandret om højen, og fik først fred, da barneliget blev gravet op og lagt i kristen jord på kirkegården i Læborg.

På fru Mettes Bjerg står et mægtigt udkigstårn. Om vejret søndag den 17. okt. bliver lige så fint, som det var, da Buketbanden var på test-tur, kan man fra toppen kigget meget langt omkring. På den omkring 2,5 kilometer lange travetur i Hundsbæk Plantage holder vi øje med, hvad der måtte være af svampe og samler ind til en fælles gennemgang af, hvad der er dukket op. Vi går til festpladsen og videre ud på skovvejen til en åben strækning, hvor vi nyder vores medbragte kaffe. Her fortæller formanden for Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, Mogens Kjær Poulsen, generelt om svampe og særligt om dem, som vi finder på turen gennem plantagen.






NATURENS DAG


41. BUKETTUR
Søndag d. 12. september kl 13-16 - 41. bukettur turen indgår som en del af Naturens Dag og udgår med fokus på naturens spiselige planter. Mødested: Jels Voldsted, Koldingvej 2, Jels, 6630 Rødding

LANGS KONGEÅEN

- fra Fodboldgolf til Knagemøllen













40. BUKETTUR

TID: Søndag den 15. juni 2021 kl. 13
MØDESTED: Vejen Fodboldgolf og Kanocenter

Indledningsvis hører vi lidt om den familiedrevne virksomhed, hvor man bl.a. kan bestille kanoer til ture på Gram Å, Ribe Å, Gels Å og Kongeåen. Ved roturens slutning sættes kanoen efter aftale, hvorefter den afhentes – sikke mange muligheder for fine naturoplevelser!

Dér, hvor vi mødes, er vigtig vidensindsamling i gang til fordel for den nationale forskning. Her er én af de fire nationale testlokaliteter vedrørende forsøg med registrering af landbrugets udledning af lattergas. Målingerne ”skal danne grundlag for at opgøre effekten af strategier for reduktion af drivhusudledning i landbruget… Ved at beskrive både geografiske, dyrkningsmæssige og klimarelaterede kilder til variation, håber forskerne at kunne bidrage til en bedre forudsigelse af de årlige emissioner af lattergas. ”

HERMANSENS HØJ
Vi går mod øst langs Kongeåen på en strækning, der både benyttes af Hærvejen, Kongeåstien og Frøs Herreds Camino. Her krydser vi en eng, der afgræsses af køer og når Hermansens Høj, en af turens højdepunkter. En lille mindetavle kundgør, at det oprindelige bålsted, borde og bænke blev etableret til minde om Anna og K.M Hermansen (1890-1969). Det skete på hans 100-års dag den 9. juni 1990. Men hvem var han?! For dem, der har fulgt vores Buketture, vil han være en velkendt personlighed fra turen til Skodborg. Kirsten Fynbo fortalte om ham i kirken, og han er uundgåelig, når talen falder på egnen. Han voksede op i Vejen, blev uddannet lærer og bestred fra 1920 det dobbelte hverve af førstelærer og kirkesanger. I 1947 udkom ”Skodborg Sogn i Frøs Herred” skrevet af førstelærer Kristen Møller Hermansen, og blev trykt i 2. oplag i 1971.

Første stop er Hermansens Høj – opkaldt efter førstelærer, kirkesanger og lokalhistoriker K.M. Hermansen fra Skodborg. Ved Kongeåstiens gode plankebord fik Buketbanden frokost med masser af regn!

SØREN OG METTE
En herlig lille detalje – og nok en bedrift at være stolt af med lokal tilknytning – er forbundet med lærerparret Anna og K.M. Hermansens søn Knud. Han skrev ”Søren og Mette”-bøgerne, som millioner af danske børn kender fra deres skolegang. Med overskuddet fra salget af bogen stiftede han ”Skodborg Kultur- og Miljøfond”. Fonden købte arealet ved Kongeåen, og det er det gode salg af Søren og Mette-bøgerne, vi kan takke for, at den fine høj i dag så gæstfrit tager imod!

NATUREN LIGE NU
På turen står hele fire varianter af tidsler – Kærtidsel på fugtig jord, Agertidsel på den tørre mere næringsfattige jord, Horsetidsel tæt på markerne og Kåltidsel i sumpen ved Kongeåen. Sit navn har den sidstnævnte fordi den fx i Japan dyrkes til spisning.

     

Mange dyr og insekter har skabt sig et samliv med en udvalgt værtsplanter. Man siger, at de er oligolektiske – at deres liv er forbundet med en eller få plantearter. Eksempelvis er en del sommerfugle særlig glade for Brandnælder. Det ser vi på trampestien langs Kongeåen, hvor mange af deres blade er gumlet af. Som i resten af landet vinder Engbrandbæger kraftigt frem. De gule blomster sender et signal om deres giftighed, der kan gøre det af med heste og kvæg. Men i tørret form aner dyrene ikke uråd. De kan risikere at dø, når de får tørret engbrandbæger i deres hø. Kigger man nærmere på stilkene og bladene af mange Engbrandbæger, ser man iøjefaldende larver. Med deres orange-brune og sorte striber sender de et varsel om, at de også er giftig. Når de forpupper sig, bliver de til sommerfuglen Blomplet, der ligeledes er giftig.

Månedens buket kom gradvist til at bestå af endnu et læs af sommerens plante og blomstervæld: Gul ærtebælg, Alm. Hanekro, Bærmispel, Mjødurt, Gederams, Blåhat, Hvas Randfrø, Gråbynke, Rejnfan, Alm. Røllike, Dunet Dueurt, Alm Gedeblad, Bittersød Natskygge, Angelika, Sæbeurt, Skræppe, Ferskenpileurt, Engbrandbæger, Storkenæb, Forglemmigej, Lysesiv, Musevikke, Liden Klokkeblomst, Baldrian, Kål-tidsel, Horse-tidsel, Kær-tidsel, Ager-tidsel, Mirabel og slåen, Stilkeg, Alm. Mangeløv, Rød Ahorn.

Traveturen går op og ned langs Kongeåen. Undervejs ser vi Blodplet-larven på Engbrandbæger og masser af sommerfuglelaver, der gnaver løs af Brandnældernes blade – og vender om ved Knagemøllen – den sidste vandmølle, der har været i funktion på Kongeåen.

KNAGEMØLLEN
Turens østligste punkt bliver Knagemøllen – den sidste fungerende vandmølle på Kongeåen. Der har på stedet været drevet mølle siden middelalderen. Den nuværende, hvor mølle og bolig er en del af samme bygning, er en 1900-tals renovering af en mølle, der blev bygget i slutning af 1700-tallet. Møllehjulet blev ind til dets aktuelle forfald drevet af vand, der løb ind og skubbede under hjulet – i modsætning til fx Sønderskov Mølle, der har et overfaldshjul, altså et møllehjul, der drives ved at vandet flyder ind ovenpå hjulet. Tæt på var der fra 1890’erne en tredje møllevariant: Poul La Cours Mølle i Askov, der blev drevet ved vindenergi. I forbindelse med møllen er der rester af en engvandingskanal.

LANGS KONGEÅEN

– fra Frihedsbroen til Skodborg Plantage

MØDESTED: P-pladsen ved Frihedsbroen
TID: Søndag den 11 juli kl. 13

Som en del af den sene fejring af Genforeningen går den 39. Bukettur på den sydlige/sønderjyske side af Kongeåen. Det vil sige, at vi traver på det, der i 1864 blev preussisk jord i Nordslesvig.

Den fem kilometer lange travetur er på grusveje, skovveje og på trampestier i engene ved Kongeåen – husk godt fodtøj.

På vej østpå passerer vi et af Hærvejens herberger, der ved bestilling er åbne for overnattende gæster fra juni til august. Oppe under tagudhænget på den flotte gamle kampestenslænge fik Knud Feddersen på testturen øje på en kasse sat op til flagermus. Biodiversitet kendetegner området, hvor der her i juni-juli står et væld af vilde blomster i fx den næringsfattige jord langs grusvejen.

Netop nu folder de velduftende Gul- og Hvid Snerre sig ud – populært kaldet Jomfru Marias Sengehalm. I den tætte plantage dukkede en slægtning op mellem lyngplanterne – meget passende døbt Lyngsnerre!

På trampestien tæt på Kongeåen kan man se digesvaler, der har deres bolig i dybe huller, som de selv graver i Kongeåens mudderbrinker. Ved vandet er der netop nu masser af de sortblå Pragtvandnymfer.

ET PAR MINDESTEN
På vej gennem den private Skodborg Plantage er der et sted en vild rose, der af nød er blevet en ihærdig slyngplante for mellem de store træer at nå op, hvor der er lys.

Lidt længere fremme står der ved grusvejen et par mindesten. Den ene handler om plantagens ”nedhugning under den tyske besættelse 1944-1945” samt genplantningen i 1946-1947.

På den anden mindesten står der blot: SKODBORG KOMMUNE 1922-1923. Tallene har nogle for kendere karakteristiske ”fiskekroge” på de lodrette nedstreger. De slyngede bogstaver er i slægt med den typografi, der kan ses på Modersmålet i Skibelund Krat. Der må være tale om et værk af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, men ingen har hidtil kunnet fortælle noget om stenens historie. Gid der var mulighed for at ringe til den gamle førstelærer og kirkesanger Kristen Møller Hermansen (1890-1969), der skrev Skodborgbogen. Han må have vidst, hvad den sten handlede om – og ville kunne bekræfte, hvem der huggede teksten… fiskekrogene røber dog en del af historien!


Oppe under kampestenslængens tag udpeger Knud Feddersen en flagermuskasse, inde i plantagen får Buketbanden øje på en vild rose, der som en liane slynger sig op i træerne for at få del i sollyset deroppe. I plantagen står et par sten til minde om dens historie.

NATUREN LIGE NU
Her ved højsommer står vi med den allerstørste artsrigdom. Buketten, der er plukket den 30. juni, rummer over 30 forskellige planter. I alfabetisk rækkefølge er der bl.a.: Baldrian, Blæresmælde, Blåhat, Blåklokke, Dagpragtstjerne, Digitalis/Fingerbøl, Dueurt, Engelskgræs, Eng svingel, Fladstjerne, Gul fladbælg, Gråbynke, Harekløver, Haremad, Hvid okseøje / Marguerite, Hybenrose, Håret høgeurt, Jomfru Marias sengehalm / hvid og gul snerre, Kongepen, Kruset skræppe, Lugtløs Camille, Musevikke, Rødkløver, Rød Valmue, Rørgræs, Skovsalat og Skvalderkål.

Kom med på vandretur søndag den 11. juli. Alle er velkomne, deltagelse er gratis – husk kaffe/te og siddeunderlag til en lille pause undervejs.

HVEM HAR ET GODT FORSLAG TIL BUKETTUR NR. 50?
Siden maj 2018 har Buketbanden arrangeret månedlige BUKETTURE rundt om i Vejen Kommune. Det nye program, der er på vej i trykken og uddeles på turen den 11. juli, dækker frem til maj 2022. Hvor skal vi hen på tur nr. 50? Nu efterlyser Buketbanden en god travetur i Vejen Kommune på samlet 4-6 km – gerne i smuk natur med nogle spændende historier om kunst og/eller kulturhistorie. Send dit forslag til: museum@vejen.dk


På engene ved Kongeåen står Buketbanden ved jordvolde, der må være spor af de gamle engvandingsanlæg, hør mere om dem på turen den 11. juli. Langs vandløbet er der et væld af sortblå Pragtvandnymfer – og i mudderbringerne har digesvalerne indrettet deres boliger.






























































































































































I maj-måneds forårsbuket ses både den ”gamle” påskelilje med lyse blade om den mørkegule trompet samt den nye.


Halvvejs på turen er der på bakken syd for Holsted Å en oplagt plads til kaffepause ved en lang bænk med plads til mange – men med behørig afstand!


På Torvet i Hosted står den store anemone, ”Anemone Blanda”, der er kommet hertil fra Balkan-området.


GRÆNSEOVERSKRIDENDE
GENFORENINGS-BUKET-TUR

Fra Skibelund Krat nord for Kongeåen til Københoved i Sønderjylland

MØDESTED: Skibelund Krat ved festpladsen
TID: Søndag den 6. juni kl. 13, TRAVETUR med fælles kørsel

Vejen Kommune er en af de få kommuner, der spænder hen over den gamle 1864-1920-Kongeågrænse med en god del af kommunen i det sønderjyske. Tilmed har Skibelund Krat på den nordlige bakkekam været Danmarks vigtigste mødested for de dansksindede nord og syd for Kongeåen i alle årene fra det første store Grundlovsmøde i 1865 og frem til Genforeningen i 1920.

Til trods for at pandemien har sat en stopper for den udskudte folkefest, gennemføres juni-måneds BUKETTUR – dog i en lidt ændret form. Det er netop fra Skibelund Krat, at turen udgår. Det bliver fortsat den 6. juni og BUKETTUREN starter som de plejer kl. 13. Cykelturen har vi dog byttet ud med en grænseoverskridende travetur.

SKIBELUND KRAT
Indledningsvis ser vi på festpladsen og Krattets tre største mindesmærker: Niels Hansen Jacobsens skulptur af Modersmålet, Niels Skovgaards monument for Magnus den gode og Niels Hansen Jacobsens minde om Genforeningen. Museumsdirektør Teresa Nielsen fortæller om monumenterne, mens vores naturguide, Knud Feddersen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, fortæller om Krattets vegetation. Diagonalt gennem Krattet når vi ned til landevejen og følger Hærvejens traverute på grusvej forbi Vestre Skibelundgård, hvor Niels Hansen Jacobsen i 1927-1928 leverede det relief af markarbejdere, der er indfældet over hovedindgangen.


I dette våde forår gik Buketbanden testturen i silende regn. De var allerede godt våde, da de startede ved Niels Hansen Jacobsens monument ”Modersmålet”. Det blev indviet i Skibelund Krat i 1903. Nedenfor Skibelund Krat ses de ved Vestre Skibelundgaard. Den blev bygget i 1927 af Niels Stampe Nielsen. På bestilling leverede Niels Hansen Jacobsen relieffet over døren af høstfolkene i arbejde. Han fik 300 kr. for relieffet – svarende til 5% af byggesummen. Det er væsentlig mere end de 1%, som Statens sætter af til kunstnerisk udsmykning af statens byggerier! Måske en lignende tanke kunne indføres ved byggeri i Vejen Kommune?!

NATUREN LIGE NU
Skibelund Krat byder sig til med nyudsprungne, lysegrønne bøgetræer. Vi følger eg og ask for at se, hvilken der springer ud først. Det gamle ordsprog siger:
Hvis eg springer ud før ask, går sommeren i vask.
Hvis ask springer ud før eg, bliver sommeren bleg (tør).

I skovbunden er de sidste anemoner ved at afblomstre. Hvor der kommer lidt sollys, bliver de afløst af Fladstjerne og små grupper Løgkarse. Dens blade kan spises, og de er mindst lige så stærke smagsgivere som Ramsløgsblade.

Turen fortsætter sydpå langs levende hegn, hvor Syren, Vildæble, Bærmispel og Tjørn alle er ved at blomstre. Ved Frihedsbroen er der god udsigt over Kongådalen. Den blev fredet i 1980. Siden er Kongådalen blevet udpeget som en del af det europæiske netværk Natura 2000 – særligt værdifulde naturområder. I den fugtige eng lyser Engkarse op med sine hvide-lysviolette blomster sammen med Kornet Stenbræk, der står på de tørrere steder. De gule farver sørger Ranunkel og Engblomme for at bidrage med.

FRIHEDEN
På vej mod Frihedsbroen gør vi holdt ved det lille stenhus ”Friheden”, som storbonden H.D. Kloppenborg fra Københoved opførte på nordsiden af Kongeåen. De fine små Dannebrogsflag over hovedindgangen og de rød og hvidmalede vinduesrammer var ingen tilfældighed! Huset hører vi mere om på turen.


Forårets store mængder af nedbør kommer planterne til gode her i engstrækningerne i den fredede Kongeådal. Løgkarse og ranunkel trives i hinandens selskab, og den gule Agersennep tager sig også godt ud!

KONGEÅEN – og månedens buket
Få hundrede meter længere fremme har vi krydset Kongeåen og gør holdt i Sønderjylland ved Frihedsbroens shelterplads. Her kan vi nyde vores medbragte te/kaffe mens Knud Feddersen fra Danmarks Naturfredningsforening fortæller om plantelivet i engstrækningerne langs Kongeåen.

Månedens buket er sammensat af både vilde blomster og mere kultiverede arter fundet i Krattet, langs vejen og i engene ved Kongeåen. Her er Ranukel, Viol, Døvnælde, Løgkarse, Stenbræk, Syren, Vildæble, Fladstjerne, Agersennep, Canadisk Gedeblad og en tidlig Gyvel.

Ved shelterpladsen deler vi os i to grupper. De ”terrængående” med solidt og gerne vandtæt fodtøj traver et stykke vestpå ad Kongeåstien og langs en markvej til Københoved, mens den anden del af flokken går på en mere jævn sti til samme mål.

H.D. KLOPPENBORG
En af de mest undseelige sten i Skibelund Krat er sat til minde om H.D. Kloppenborg (1802-82), storbonden fra Københoved. Stenens beskedne form er omvendt proportionalt med Kloppenborgs betydning for de dansksindede syd for Kongeåen – særligt for kredsene omkring Rødding Højskole og det, der blev frimenigheden i Rødding. Han var en af Skibelundforeningens mest indflydelsesrige og trofaste medlemmer. Som ung i København blev Kloppenborg præget af de personlige møder med Grundtvig og siden tæt forbundet med livet på Rødding Højskole, som han var medejer af. Efter nederlaget i 1864, dragningen af en ny grænse og flytning af højskolen fra Rødding til Askov stod hans hjem på Bejstrupgård i Københoved åbent for højskolens folk og for dansksprogede kirkelige handlinger udført af Hans Sveistrup og siden Cornelius Appel. Begge har de også hver sin mindesten i Krattet – et netværk af grundtvigianere, der gennem de store møder i Skibelund Krat førte en våbenløs kamp om genforening på ord, sange og mindesten.

BENNETGAARD
Lola Lecius Larsen sagt ja til at tage imod Bukettursgruppen på Bennetgaard. Så længe pladser haves, går vi ind i to grupper. VIGTIGT: Efter de gældende pandemirestriktioner, skal gyldig Corona-attest forevises. Alle deltagere skal bære mundbind, holde afstand og respekter stedets forskrifter.

Bennetgaard er en af Københoveds endnu levende historier om den lille bys centrale rolle i grænsekampen 1864-1920. Det gamle stuehus – med en historie, der går tilbage til 1690 – blev i sin tid købt af Jørgen N.H. Skrumsager, der i 1866 mod svigerfar H.D. Kloppenborgs vilje giftede sig med dennes datter Ane Marie. I årene 1864-1920 gjorde Jørgen og Ane Marie Skrumsager meget for at bevare dansk sprog og kultur på egnen. Deres vinduesløse kampestenslade dannede rammen om mange af de danske møder, foredrag og sangaftner, som var blevet forbudte.

Deres datter Jutta skænkede i 1936 Bennetgaard til hvilehjem. Hvert år er omkring 130 ældre fra det danske mindretal i Sydslesvig på ophold. Størstedelen finansieres ved frivillige gaver fra fonde og legater, foreninger såsom Den Danske Sundhedstjeneste i Flensborg, grænseforeninger i hele Danmark, kirker og enkeltpersoner, mens gæsterne også betaler en del af opholdet selv.


På turen tilbage fra Københoved til Skibelund Krat indsamlede Buketbanden prøver på de planter, der var blevet set på undervejs. Denne gang sammensatte henholdsvis Elisabeth Østergaard fra Vejen-Brørup Havekreds og Knud Feddersen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling hver sin buket. Med Joakim Skovgaards mindesten for Charlotte og Ludvig Schrøder og Skibelund Krats festplads i baggrunden ses her deres to bud på en buket: Knud samlede et repræsentativt udvalg af alt, hvad vi fandt på turen, mens Elisabeth samlede et udpluk af de mange. En uge inden det officielt bliver SOMMER kan vi se, at naturen for alvor springer ud i sin fulde pragt… men det har holdt hårdt med masser af forsinkelse!

RETUR FRA KØBENHOVED – mulighed for fælleskørsel
Traveturen til Københoved er på 4,5-5 km. Det vil sige, at der tur-retur er omkring 10 km. De, der gerne vil gå begge veje, returnerer i eget tempo. Da turen denne gang er noget længere end de sædvanlige, organiserer vi fælleskørsel for de deltagere, der måtte ønske at halvere turen.

Klokken 12.30 kører vi i fællesskab nogle biler til Københoved. Chaufførerne returnerer til Skibelund Krat og deltager i traveturen. Når vi har set Bennetgård, fylder vi bilerne og kører tilbage til Skibelund Krat.

Hvis du/I gerne vil deltage i denne ordning, skal du/I sende en mail til:
Oestergaard.Elisabeth@gmail.com
Skriv venligst: 1) Hvor mange personer, der ønsker kørelejlighed fra Københoved til Skibelund og 2) Hvor mange personer der er plads til i bilen ud over chaufføren. De, der deltager i ordningen, skal være i Skibelund kl 12.30, så vi kan være tilbage til traveturens begyndelse.




37.BUKETTUR – vestpå langs Holsted Å
søndag den 9. maj 2021 kl. 13-16


MØDESTED: Torvet i Holsted nord, Søndergade 4, 6670 Holsted Arrangementet er GRATIS

Kom med på forårsvandring, når Danmarks Naturfredningsforening inviterer til Bukettur søndag den 9. maj. Vi mødes kl. 13 på Torvet i Holsted Nord til kunst-, kultur- og naturoplevelser på en travetur mod vest. Husk godt fodtøj til den ca. 6 km rundtur, hvoraf en del er på trampesti i ujævnt terræn omkring Holsted Å.

KOEN I KUNSTEN
Allerede på Torvet møder vi kunsten i form af billedhugger Robert Lund-Jensens malkepige “Rebekka”. Koen står med hovedet nede ved det imaginære vandløb. Figuren er modelleret i 1981 og støbt i beton – utilsigtet står den som en tidlig forløber for Vejen Kunstmuseums projekt Egnsbeton! Godt at se, hvor alsidigt det materiale kan bruges til trods for at det ofte pr. automatik er lidt forhadt.

Skulpturen kunne have været en del af det mægtige bogværk, som Anton Raundahl i februar præsenterede – en opsamling på hans livslange fascination af køerne. Han har skrevet et afsnit om koen i kunsten med fokus på ti kunstnere, der særligt har taget dyret til sig som motiv. Th. Philipsen er nok den bedst kendte af dem – og i samlingen på Vejen Kunstmuseum findes et af hans fine små studier af køerne på Saltholmen. Museet er lukket under nybyggeriet, men i Holsted kan vi komme helt tæt på Robert Lund-Jensens skulpturelle skildring af koen.


På Torvet i Holsted står Robert lund-Jensens skulptur ”Rebekka” fra 1981 til glæde for forbipasserende i alle aldre – også en ridetur for en lille purk fra en af egnens børnehaver!

BEDRE BYGGESKIKS HOLSTED-ARKITEKT
Inden vi overgiver os til forårets naturoplevelser, passerer vi Holsteds forhenværende Teknisk Skole – et hovedværk af arkitekt Henrik Johansen (1878-1948). Han var født i Gjerndrup, blev uddannet murer og gradvist også arkitekt takket være Bedre Byggeskiks undervisningsprogrammer. Mens han i 1922 deltog i Tegnehjælpens Bygmesterkursus, arbejdede han på projekteringen af Teknisk Skole. Bygningen er opført af en arkitekt med en passion for mursten.

Det var Johansens kongstanke, at bygningen udefra skulle afspejle den faglige dygtighed, som kunne læres i lokalerne indenfor. De mange fine murede detaljer og dekorative elementer repræsenterer det gode håndværk og tidens interesse for den gamle jyske barokarkitektur. Over indgangsdøren har Henrik Johansen i jern sat et mærke af symmetrisk sammenflettede passere. Det er en ”hilsen” til Bedre Byggeskiks arkitekter, der inden foreningens etablering udgav serien af hæfter fra foreningen ”Maalerne”. I 1910’erne og 20’erne kunne man her se de unge arkitektspirers tegninger efter opmålinger af forbilledlige, ældre danske huse. I et af hæfterne findes opmålinger af billedhugger Niels Hansen Jacobsens barndomshjem – et ikke længere eksisterende hovedværk af bygmester Peder Holden Hansen – samt aftægtsboligen, ”Hytten”, der endnu står i nordenden af Vejen.


Den gamle Teknisk Skole fra 1922 er Holsteds Bedre Byggeskiks-arkitekt Henrik Johansens hovedværk. Fra Torvet kan man se bagsiden af huset, mens den imponerende facade med det flotte midterparti kan ses omme i Nørregade.Den gamle Teknisk Skole fra 1922 er Holsteds Bedre Byggeskiks-arkitekt Henrik Johansens hovedværk. Fra Torvet kan man se bagsiden af huset, mens den imponerende facade med det flotte midterparti kan ses omme i Nørregade.

UD I FORÅRET
Ved kirken følger vi stien langs Holsted Å. Vores naturguide på denne tur er Astrid Jørgensen, der i mange år drev Geografisk Have i Kolding. På vej ud langs åen har hun fået øje på Ribes Alpinum – en af de allertidligste forårsbebudere. Ude i landskabet står de lysende slør af Mirabelletræernes blomster, og undervejs møder vi en række Korkelm. Dette troldske træ er ingen gængs vækst i Danmark. Velkendt med gartnerverdenen konstaterer Astrid Jørgensen, at den en gang må være sat i forbindelse med Nielsen’s Planteskole, der ligger i nabolaget. Undervejs bliver der plukket to forskellige slags påskeliljer – de gammeldags med lysegule blade omkring en mørkegul trompet og en af de nye, der er stærkgul over det hele.


På travetur langs Holsted Å møder vi bl.a. Ribes Alpinum, Mirabelletræerne og en række ældre Korkelm med knortede grene, der vækker associationer til trolde og forhistoriske uhyrer.

ENGENE OMKRING HOLSTED Å
På trampestierne i engene går vi vestud langs nordsiden af Holsted Å og tilbage på sydsidens bakkekam. Dér hvor vi krydser åen, er der på bakken en fin udsigt og en lang siddeplads, hvor det er oplagt at holde en kaffepause – husk rygsæk med egne forsyninger og en siddepude! Undervejs passerer vi et par klaplåger og kort efter den sidste, oplever vi en fin forening af den hastige transport og den rolige vandring. Vi går under landevejen på en bro, der er bygget ind i den ene side af betonkonstruktionen, hvorover bilerne suser afsted.


På trampestierne langs Holsted Å passerer vi et par klaplåger og turen går under landevejen på en fodgængervenlig bro. I Skoleplantagen står Niels Hansen Jacobsens mindesten for dyrlæge Sørensen.

ET OBLIGATORISK HANSEN JACOBSEN-VÆRK
På denne 37. af de planlagte Buketture passer vi sædvanen tro også et værk af billedhugge Niels Hansen Jacobsen. I Skoleplantagen findes både hans mindesten for den politisk aktive førstelærer Christian Søgaard samt hans sten for dyrlæge Sørensen, der døde samme år som Vejen Kunstmuseum blev indviet. Ved den tid har billedhuggeren også fået tid til at lave et markant mindesmærke med et reliefportræt i bronze indfældet i en stor marksten. En fortælling om stenen kan give anledning til refleksioner og gerne en lille debat om tidens fokus på monumenterne og deres betydninger – de går langt fra alle upåagtede hen!

Retur på Torvet får Astrid Jørgensen øje på Anemone Blanda – den store hvide Anemone, der er kommet hertil fra Balkan.