ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

MØDESTED kl. 13: Veerst kirke, Kirkevej 21A, 6600 Vejen

Af Teresa Nielsen

Søndag den 21. juli inviterer Buketbanden på jubilæumstur. Det bliver den 75. tur siden starten i maj 2018. Ved Vejen Kunstmuseums 100-års fødselsdag den 30. juni gjorde Karen Trøjborg fra Vejen Haveselskab status over traveturene, der i snit har været 4-5 km - den længste omkring 10 km, andre ture ganske korte. Om man havde været med på dem alle, ville det give over 350 km – og for dem, der laver testturene, giver det det dobbelte! Turene arrangeres i fællesskab mellem Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, Haveselskabet og Vejen Kunstmuseum.

Juli-turen starter på en alt andet end klassisk kirkegård i Veerst – et ganske fortryllende sted, som vist må være en gravers livsværk i samspil med et forstående, naturinteresseret menighedsråd. Her er det næsten mere oplagt at tale om en fredfyldt romantisk have. Det starter allerede ude på og langs stendiget. Her står Orkideer sammen med frodig Lyng og masser af Fingerbøl/Digitalis. Oppe på diget vokser et væld af stenhøjsplanter og vilde planter.

Inde på kirkegården er nogle af de klassiske, tætklippede hække afløst af stabler af fintskåret træ, der gradvist formulder og bliver hjemsted for masser af kryb og insekter. På nogle af de sløjfede gravsteder er der etableret naturreservater, hvor gamle stammer ligger og formulder sammen med et væld af både vilde- og købeblomster. Ser man sig omkring, er der også en stor diversitet i de højere vækster – træerne. Kirkegården udgør et lille arboret – en træsamling, hvor der kun er to af hver de steder, hvor de i sin tid har været sat ved et gravsted. I mellemtiden er de blevet statister i små havetableauer, der suppleres med småskulpturer, en gammel hjulbør, krukker, bænke og andre skulpturelle elementer. Ved diget står en klassisk pumpe, der endnu er i funktion. Vandkander findes her og der – og der er endog en lille vogn, så man kan køre den tunge kande hen, hvor vandet skal bruges.

De mange blomstrende planter har dannet grobund for et rigt insektliv. Det har ført andet godt med sig: På en solskinsdag er her et leben omkring klokketårnet, hvor by- og landsvaler flyver hid og did med mad til deres unger i redderne. De er et godt tegn, for de bor netop dér, hvor der er rigelig mad takket være den grønne kirkegård – en ren symbiose. Så må vi håbe, at de altædende Iberiske-skovsnegle går udenom dette lille paradis.

Fra kirkegården går vi ca. 3,5 kilometer for at se det naturprojekt, som SOLAR indledte sommeren 2023. Turen derhen er jævn og ligetil, men inde på marken får vi brug for gummistøvler, om bygerne fortsætter i samme takt som nu.

Vejen-virksomheden fortæller, at de gerne vil være CO2-neutrale allerede i 2030. Samtidig byder SOLAR – på en tid, hvor kun 14% af landet er skov – ind på de danske mål om at få 25% af landet dækket med skov inden år 2100. Sin del tager selskabet få kilometer fra landsbyen Veerst ved opkøb af 38 hektar landbrugsjord, der tilplantes med over 110.000 træer, hvoraf 35% er løvtræer. Den resterende del er nåletræer, der har en større CO2-udligning. Bevidst har man valgt at etablere skoven tæt på hovedsædet i Vejen, så den kan komme medarbejderne til gode, når den er blevet stor nok til etablering af rekreative arealer med fx shelters.

Juli-måneds rummer et væld af sommerens mange blomster – endog en endnu blomstrende hyld. Her er Horse Tidsel, Røllike, den velduftende Gul Snerre, Lugtløs Kamille, Blæresmælde, tidens mest iøjefaldende grøftekantsblomst: Gederams, Slangehoved, Harekløver, Brombær, Alm Gedeblad, Alm Hyld, Gærdesnerle, Honningurt, Sankthansurt, Perikon, Rejnfan, Gråbynke, Løgkarse, Kongepen, Vejbred, Blærespiræa, Skræppe, og Syre.

Juli-vasen er lavet af Anne Tophøj som en del af Vejen Kunstmuseums projektet Alkymistisk Træf. Hun har nærmet sig Niels Hansen Jacobsens arbejde med de givne tilfældigheder ved at kaste sig ud i netop tilfældigheder. Afsættet for krukken er en klump ler viklet i flere forskellige slags stof. Den er lagt i inddrejningsmaskinen. Mens leret drejer rundt, presser hun det indre hulrum ud – og stoffet har vredt og viklet sig til de aftryk, der ses på krukkens ydre form.