MØDESTED kl. 13: Vejen Store Vandmølle, Vandmøllevej 2,6600 Vejen

Foråret er så småt på vej. Vintergækker, Erantis, Krokus og Skilla strækker blomsterne frem og nyder dage fulde af solskin. Ude i plantagerne er forandringerne knap så iøjefaldende. Gedeblad har dog længe haft fine grønne blade og en vild rose står klar med små friske grønne blade – vinteren over har de små Bellis været der med deres lysende hoveder. Med tak for trofasthed har de fået plads sammen med månedens buket.

Turen starter ved Vejen Store Vandmølle, hvor stuehuset er fra 1700-tallet. Her har folk boet og arbejdet i mange generationer. Ved vandløbet har et omfattende naturgenopretningsprojekt været i gang og er fortsat under tilpasning i nært samspil med de lokale lodsejere. I det nationale arbejde med at få fjernet alle hindringer, der måtte spærre Ørreders, Snæblers og andre fisks vej op i de daske vandløb på jagt efter gode gydepladser, er den sidste barriere på Kongåens forgreninger af vandløb nu ryddet af vejen. Med store midler fra Staten og EU er det sket ved at føre Vejen Å udenom og fri af dambruget ved Store Vandmølle. På den over en kilometer lange strækning, hvor arbejdet har stået på, har dambruget været lukket i et års tid.

Her driver Flemming Poulsen og sønnen Christian – tredje og fjerde generation af familien – det, der nu er ombygget til et mønsterdambrug. Med masser af ny teknologi, og et strømforbrug, der ligger noget højere end det tidligere dieselforbrug, produceres der i det semiintensive dambrug nu til eksport langt flere fisk end tidligere på under den halve plads – samtidig med at der bruges mindre vand og skabes et bedre miljø.

Dambruget er nu delvist i drift, og de bagvedliggende bassiner tages snart i brug. En Bukettur med Flemming Poulsen som guide ind i fortællingen om både omlægningen og det spændende dambrugsprojekt bliver skubbet til foråret 2024.

I stedet går vi fra Store Vandmølle ad grusveje til en 4-5 km lang travetur i den klassiske Revsing Plantage. Dens historie strækker sig tilbage til 1892, da lokale borgere i datidens bølge af tilplantninger gik sammen om etableringen på arealer, der til da have været åbne hedestrækninger. Infotavler i plantagen beretter, at fattigfolk på heden boede rundt om i en håndfuld huse eller måske snarere hytter. De var ejet af gårdmænd i Vester Gesten og blev lejet ud med lidt jord. Hedens folk havde ikke det bedste ry. Det fortælles, at proprietær N.J. Bundsgaard på Kærholm årligt betalte 2 kr. til en af langfingrede beboerne, for at holde sig fra Kærholm.

Træer tilbage fra 1892 er der ikke længere spor af – med mindre nogle af egetræerne skulle vise sig at have stået så længe. Den lyng, der oprindelig voksede på heden er siden dukket op, når arealer blotlægges – de livskraftige frø ligger klar!

I plantagen går vi ad velkørte veje og sæsonens fodstier gennem effektiv skovdrift, der siden stormen i 1999 har oplevet en del forandringer. Plantagen er en del af Beplantningsselskabet A/S Staushedes Plantage, der i alt består af 318,7 hektarer fordelt med 195,8 på Staushede, 28,5 i Langebjerg og 94,4 i Revsing. I stormen den 3. december 1999 væltede heraf de 54 hektarer – altså knap 60% af plantagen.

Resolut, og lokket på vej af statsstøtte til udvalgte sorter, blev der plantet til med langt større diversitet i form af eg og lind, lidt bøg, lærketræer, fuglekirsebær, rødel og birketræer. De løvfældende træer udgør nu 25% af væksten og indimellem ser vi små grupper af frugttræer, der danner en oase for skovens dyr og insekter. I det, der primært er driftsskoven, er rødgran skiftet ud med de mere stabile Douglasgraner. Indimellem er der lysninger og enkelte vandhuller og fugtige områder.

Medbring gerne egen kaffe/te/kage til pausen, som vi tager undervejs på turen. Vi får læ i ”Lærkeredden” – jægernes fine overdækkede samlingsplads, der selvfølgelig er opført i planker af plantagens egne lærketræer.

På vej gennem plantagen er der ikke den vilde artsrigdom på denne årstid. I marts-buketten er der Douglas Gran med kogler, Eg, Bøg, Brombær, Lærk, Lyng, Gedeblad, græsser, Ask, Vildrose, Dunet Birk og foran vasen ligger de trofaste Bellis.

På vej mellem de lange rækker af træer er der lange lysninger, hvor stormens oprevne rødder er stuvet sammen og gradvist formulder som en stak uafhentet stammer – et eldorado for billeder og insekter, især om der også er lys og luft. Hen over rødderne er der lidt mere lys og planterne finder gradvist ind – først mos, bregner og pil, og så må vi se, hvilke blomster, der dukker op hen over sommeren.

I dialog med keramiker Jette Löwén Dall fra Skodborg har hun her i 2023 budt ind på at levere månedens vase. Som hun selv siger, har hun med arbejde og børn ikke haft lejlighed til at komme med på Buketturene, men følger med og er glad for gennem vaserne at blive en del af Buketbanden, der laver optakten til den månedlige fællestur. Med på testturen havde vi denne kuglerunde vase med en ret lille munding. Det blev dog ingen hindring på en årstid, der ikke byder på ret meget i vækst.

Vasens struktur har Jette Löwén Dall modelleret med inspiration fra en udtørret frøstand, der lå tilbage efter en for længst udtørret buket. Som Niels Hansen Jacobsen arbejder hun med det højtbrændt stentøj. Hun var i 2007 en del af det sidste kuld af keramikere, der tog afgang fra Designskolen i Kolding. Vasen er blevet til i løbet af februar.