Ordløst anarki

-         Om Marianne Grønnows maleri på det seneste.

Marianne Grønnows malerier drejer sig om oplevelse frem for budskaber og bogstavelige fortællinger. Billederne åbner sig mod beskueren og inviterer tanken på afveje. Der er et overskud af farver og frodighed i Marianne Grønnows lærreder. De er gavmilde uden at byde sig til. Og alligevel hemmelighedsfulde. De gemmer på deres betydninger og lader sig ikke umiddelbart afvriste en entydig aflæsning. Det er billeder på billedet egne betingelser.

Marianne Grønnow er på mange måder en særegen kunstner. Både hendes motiver, hendes måde at male på og ”indholdet” er atypisk i en dansk  sammenhæng. I en tradition der nærer en utilsløret forkærlighed for det ekspressive. ”det nordiske” og de tunge melankolske understrømme, indsætter Grønnow en lysfyldt ornamentik, der kombinere praksiser fra mange forskellige tider og steder. Hendes biller synes bevidst at udtrykke dobbelthed på flere fronter. Kompositionerne balancerer formelt set mellem form og figuration. De forekommer stramme og styrede, men samtidig lyrisk løsslupne. Der er store spænd i billederne. Et spænd mellem overflade og dybde. Og motiverne, der er tilnærmelsesvis genkendelige synes at spænde fra det hverdagslige til naturmystik. Selv sige Marianne Grønnow, at ”billederne er ”cross-overs” mellem historie og modernitet. Mellem genrer og intentioner. Og de vil ikke fastholdes”.

Et af de gennemgående motiver i Marianne Grønnows malerier er blomsten. Siden midten af 1990’erne har hun konsekvent undersøgt dette motiv og det symbolsprog, der knytter sig til bestemte blomster som liljen og rosen. I de senere år er det dog snarere blomsten som ornament end som symbol, der er omdrejningspunktet. Eller som hun selv formulerer det: ”botanik frem for romantik”. Men selvom Grønnow har forladt det metafysiske spor, som man kan følge i værkerne fra begyndelsen og midten af 1990’erne, finder man stadig en underliggende panteisme i mange af hendes billeder. ”Billederne er formelle, men lige under overfladen må der gerne ligge et dram, et naturdrama”, fortæller hun med henvisning til J.F. Willumsens maleri Naturskræk.

Kristine Kern, februar 2002.

Et uddrag fra Teksten som blev publiceret i forbindelse med udstillingen De Udvalgte,  Århus Kunstbygning 2002   

Læs mere om Marianne Grønnow på hendes hjemmeside www.mariannegroennow.dk

Her ses Marianne Grønnows  malerier som de hænger på Vejen Kunstmuseums julekalenderudstilling 2007, Snowfall, maleriet til venstre "Road og Eccess", 2005,  hænger i museets malerisal, maleriet til højre, "When it Falls", 2007, hænger i museets særudstilling.