DE
24 KASSER – Den nordiske mytologi
Peter Carlsen er den
første kunstner, der har forsynet decemberudstillingens 24
julekalenderkasser med lutter nye værker… på nær Freja-figuren, som han
modellerede tilbage i 2001 på Kählers værksted i Næstved. Det vil sige,
at 23 af kassernes værker er ankommet varme og nybagte fra
keramikværkstedet lige op til og under udstillingsperiodens opstart!
Da udstillingen kom på
tale, og Den nordiske mytologi blev drøftet i forhold til dens
betydning for den oprindelige undervisning, som Ludvig Schrøder gav på
Askov Højskole, sprang Peter Carlsen straks til, og var med på at lave
en serie keramiske skulpturer over dette tema.
Takket være god støtte
fra KUNSTRÅDET har han i løbet af november 2009 fået mulighed for på
keramikværkstedet i Tommerup hos Esben Lyngsaa Madsen at gennemmodellere
episoder fra den nordiske mytologi. Figurerne er lavet i paperclay,
som er let og behageligt at arbejde med, og som ikke kræver udhulning.
Mange af figurerne bygger op til Ragnarok. På værkstedet i Tommerup har
han også haft en god dialog med Gunhild Rudjord, der har givet ham
mulighed for at trække på Tommerup-værkstedets glasurskatte.
I december-formidlingen
af de 24 keramiske værker i kasserne bag julekalenderlågerne har der
været to vigtige punkter i samlingen, der har dannet optakt. Det ene har
været i Skulptursalen ved de mægtige skildringer af Loke og Thor, som
Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) udstillede i 1889 og 1891. Det andet
har været allerførst i Gallerigangen, hvor der hænger de fem tryk med
Lorenz Frölichs gengivelse af Thors rejse til Udgård. Dér bliver Thor og
hans ledsagere for alvor bedraget af jætterne, der brugte masser af
blændværk – rent snyd og bedrag.
1) Loke kom til at spise
om kap med Lue. Det viste sig at være en umulig opgave, da jætterne
efterfølgende forklarede, at Lue var ilden.
2) Tjalfe skulle løbe om
kap med Hu. Det viste sig også at være en umulig opgave, da jætterne
efterfølgende forklarede, at Hu var tanken… andre siger, at Hu var
vinden.
3) Thor fik til opgave
at tømme et drikkehorn. Det viste sig også at være en umulig opgave, da
jætterne havde lavet en usynlig forbindelse til verdenshavet, som Thor
på det nærmeste havde tømt, da de fik ham til at stoppe forsøget på at
drikke ud!
4) Thors næste opgave
blev at løfte jætternes kat fra gulvet. Det viste sig også at være
håbløst, da jætterne efterfølgende forklarede, at katten i virkeligheden
var Midgårdsormen, der når rundt om hele jorden, og var lige ved at
miste fodfæste!
5) Slutteligt blev
Thor bedt om at kæmpe mod en gammel kone – usportsligt og fejt af en
mand… og en umulig opgave for Thor, for som jætterne efterfølgende
forklarede, havde Thor kæmpet forgæves mod alderdommen.
På væggen ved siden af Frölichs tryk hænger det keramiske relief, som Karl Hansen
Reistrup (1863-1929) i 1894
udførte af Thor på besøg hos Hel i underverdenen. Efter at have set på
Hansen Jacobsens og Frölichs skildring af Thor som den største og
stærkeste (derfor uden tøj på, så man kan se alle hans muskler),
genkender man straks midtfor Thor med styrkebæltet og den enestående
hammer, Mjølner. Han er på besøg hos den ene af Lokes tre børn med
jættekvinden Angerboda: Hel. De to andre børn var Midgårdsormen og
Fenrisulven – en imponerende børneflok, der sammen med Loke spillede en
afgørende rolle ved Ragnarok. Bemærk på relieffet Karl Hansen Reistrups
udsøgte modellering af Hels trone, der er opbygget af skeletter og
kranier som dem kunstneren også har malet i baggrunden.
DE 24 KERAMISKE
VÆRKER I KALENDERKASSERNE
Frie genfortællinger fra den nordiske
mytologi ved museumsleder Teresa Nielsen med stor tak til Peter Madsens
Valhalla og andre genfortællinger af de gode nordiske myter.

|
|
1. december 2009,
tirsdag
Midgårdsormen døende.
November 2009
På sin helt egen måde
har Peter Carlsen formet Midgårdsormen som en kobling af
slangeformen, som den kan ses i fx zoologisk have, med en variant af et
krokodillehoved. Halespidsen har han modelleret som den lille mis, som
Thor hos jætterne i Udgård bliver bedt om at løfte. Der er selvfølgelig
blændværk med i spillet! Som det fremgår af lågen for den 2. december
kan Thor kun se katten, men Udgårds-jætterne har brugt trolddom. I
virkeligheden løfter den mægtige Thor Midgårdsormen så højt, at
”der var kort til himlen” – den samme begivenhed, som Niels Hansen
Jacobsen har skildret i Skulptursalen her på museet og som man kan se
for enden af Gallerigangen op mod den grønne Skibelundsal i Lorenz
Frölichs fem tryk med tegninger af de opgaver, som Thor og hans ledsager
bliver stillet under besøget i Udgård.
Langt mere over
bevisende end hos Frölich og Hansen Jacobsen viser denne keramiske
skulptur det helt umulige i Thors opgave, for Peter Carlsen har slet
ikke søgt at forene indtrykkene af kat og Midgårdsorm, men i
stedet vist dem som to sider af samme sag.
|
 |
|
2. december 2009, onsdag
Thor og katten.
November 2009
Her viser Peter Carlsen,
hvad Thor selv oplever under en af sine prøvelser i Udgård. På grund af
jætternes blændværk ser han kun katten, og er ikke klar over, at det i
virkeligheden er Midgårdsormen han løfter! Den håbløse opgave kun
antydes ved at Peter Carlsen har ladet missen være på størrelse med en
lille pony og med uhyggelige, giftiggule øjne – kig på Midgårdsormen i
den store montre. Dér har den om muligt endnu giftigere gule øjne.
|

|
|
3. december 2009,
torsdag
Thor med
drikkehornet.
November 2009
Hos jætterne i
Udgård bliver Thor bedt om at tømme et drikkehorn. For ham er det en let
og ligetil opgave. Men lige meget hvor godt han drikker til synes det
ikke at svinde i hornet. Udmattet tager han imod jætternes råd om at
holde op. Men i virkeligheden har han på det nærmeste tømt verdenshavet,
for ved trolddom er hornet med en usynlig slange forbundet derud, og
skibene må have ligget stille på sandbunden. Vel er Thor den største og
stærkeste, men ikke den klogeste, for han må vel have kunnet mærke, at
han havde drukket langt mere end der kunne være i hornet – og han må
have haft et stærkt behov for at komme ud at tisse!
Her har Peter
Carlsen lavet sit helt eget billede af begivenheden. Ved at
overdimensionere drikkehornet, der på det nærmeste overfalder Thor, gør
han klart, at opgaven er umulig. Dertil har han billedligt forbundet det
med verdenshavet, der bobler og plasker i takt med, at Thor drikker af
hornet. Inden i hornet har Peter Carlsen modelleret væsken som bølger,
der taktfast skyller ind mod stranden – og dermed klart markeret, at det
er verdenshavet Thor er ved at tømme.
|

|
|
4. december 2009,
fredag
Thors brudefærd.
November 2009
En morgen opdager
Thor, at hans uundværlige følgesvend, hammeren Mjølner, er borte.
Som spion drager den listige Loke til jætterne. Han vender tilbage med
den gode nyhed, at Mjølner er hos jætten Trym, men den dårlige
nyhed er, at Trym kun udleverer den mod at få Freja til brud. Skønhedens
og kærlighedens gudinde vil ikke høre tale om ægteskab med en jætte.
Heimdal kommer på den gode idé, at de kan klæde Thor ud som brud med
slør og lade Loke tage af sted som brudepige. Med et brændende ønske om
at genvinde Mjølner trækker Thor yderst modvilligt i kvindetøj.
Lykkelig er Trym ved udsigten til brylluppet med Freja. Rundhåndet
disker han til festen op med sine rigdomme. Undervejs undrer han sig dog
over Frejas enorme appetit, og spørger forundret ”brudepigen” (Loke) om,
hvordan Freja kan klare at spise både et par okser og alt det andet.
Udglattende svarer brudepigen: ”Freja har ikke været sig selv op til
brylluppet, og har ikke spist i de forgange otte dage.” Et svar, som
Trym stiller sig tilfreds med. Lidt efter sniger han sig til at ville
give ”Freja” et kys, men møder et lynende blik fra Thor. Forundret tyer
han igen til brudepigen, der udglattende forklarer det hvasse blik: ”I
de otte dage op til brylluppet har Freja ikke lukket et øje af bar
spænding.”
Som brylluppet skal
til at være en realitet mindes Trym om aftalen med Loke. Hvis Freja kom
som brud til Trym, skulle denne til gengæld udlevere Mjølner. Da
hammeren hentes frem fra dybet i Tryms hule, griber Freja/Thor den
straks og gør kort proces med jætterne. Veltilfreds drager Thor hjem med
sin uundværlige følgesvend.
|

|
|
5. december 2009,
lørdag
Lille Fenrisulv.
November 2009
Med jættekvinden
Angerboda fik Loke tre usædvanlige ”børn”, der skulle være medvirkende
årsager til verdens undergang. De var Midgårdsormen, Hel
der regerede hos de døde samt Fenrisulven – læs mere under den
17. december. Denne figur er et forarbejde, en skitse til den større
skulptur.
|

|
|
6. december 2009,
søndag
Hugin og Munin
samt
Vædder. November 2009
Her i kassen er et
par af Peter Carlsens skitser til arbejdet med de nordiske guder.
Vædderen blev til under tanker om en skildring af Thors vogn, der dog
trækkes af geder, og Hugin og Munin udviklede sig fra en
fælles opstilling til hver sin figur – se teksterne til den 11. og 18.
december.
|

|
|
7. december 2009,
mandag
Gyldenbørste.
November 2009
Gyldenbørste
var frugtbarhedsguden Frejs transportmiddel som Thor havde sin
bukkevogn, Freja sin vogn trukket af et par katte og Odin sin hest
Sleipner. Gyldenbørste kan løbe til lands, til vands og i luften, og
hvor den kommer frem, forvandler den med strålingen fra sin gyldne pels
nat til dag. I den grønne Skibelundsal her på museet står Olga og
Siegfried Wagners sanselige skildring fra 1914 af Frejr og hans Galt
Gyldenbørste. Den blev i 1924 leveret i kalksten til Statens Museum
for Kunst, hvorfra den siden 2006 har været uddeponeret her på museet.
Gyldenbørste var en gave til Frej fra Loke, der havde skaffet den
hos dværgene – læs mere i teksten til den 19. december.
|

|
|
8. december 2009,
tirsdag
Sleipner.
November 2009
Sleipner
var transportmiddel for gudernes konge, den kloge Odin. Som
Gyldenbørste kunne den ride til lands, til vands og i luften – og
kunne tilmed ride mellem verdenerne for de levende og de døde. Det var
altså den man skulle med, om man skulle på besøg hos Hel i
underverdenen – hende som man kan møde på Karl Hansen Reistrups
keramiske relief i Gallerigangen her på museet.
|

|
|
9. december 2009,
onsdag
Freja.
2001, udført hos Kähler i Næstved,
Sammen med en gruppe
kunstnere var Peter Carlsen i 2001 på ophold på Kählers værksted i
Næstved. De havde fået til opgave at modellere med afsæt i den nordiske
mytologi. Det blev bl.a. til denne sanselige Freja-figur og en skildring
af Thors kamp med Midgårdsormen under fisketuren med Hymer. Freja
er gudinde for skønhed, kærlighed, og frugtbarhed – tæt forbundet med
broderen Frej.
|

|
|
10. december 2009,
torsdag
Ælde.
November 2009
I Udgård bliver Thor
lokket til at kæmpe mod en gammel kvinde. Det er forgæves, for ved
trolddom har jætterne forvandlet begrebet alderdommen til en gammel
kone, de kalder Ælde/Elle. Kun ved at spise af Yduns æbler kan
Thor forblive lige gammel, men stoppe tiden, det kan han selvfølgelig
ikke! Peter Carlsen har her brugt Ælde til at lave en allegori
over vor egen forgængelighed. Med alderens rynker og hvide hår er den
gamle, næsten tandløse kone på vej mod graven – foroven antydet med det
lille kranie, der kroner værket.
|

|
|
11. december 2009,
fredag
Hugin snakkende.
November 2009
Den klogeste af alle
guderne, deres mægtige konge, Odin, har kun ét øje, fordi han har kastet
det andet i visdommens brønd. Fra sit tårn, Hlidskjalv, kan han
følge verdens gang, og har som hjælpere de to sorte ravne, Hugin og
Munin, der ser og hører alt. Dagligt flyver de ud for at observere, og
vender hjem for at rapportere hos Odin. Sammen med den 8-benede hest,
Sleipner (se kassen til den 8. december), og spydet Gungner,
er de Odins vigtigste hjælpere. Se også den 6. og den 18. december.
Hugin er i Tommerup
glaseret med en tæt sort tone. Efterfølgende er overfladen behandlet med
syre og har dermed fået den flotte overflade, der - som en sæbeboble
eller en dråbe benzin på en regnvåd vej – spiller i toner af blå, rød og
grøn. Som de udstoppede fugle i skolernes biologilokaler har Peter
Carlsen givet fuglen en opstilling på en gren, der er blevet ganske
naturtro ved ikke at få en blank, skinnende glasuroverflade.
|

|
|
12. december 2009,
lørdag
Thors hammer på
jætternes strand.
2009
Hos dværgene skaffer
den listige Loke Thors hammer, Mjølner, med det alt for korte
skaft – læs mere i teksten om den 19. december.
|

|
|
13. december 2009,
søndag
Ikke en fisk, ikke
en frø, ikke en fugl.
November 2009
Denne gruppe hører
sammen med figuren til den 16. december, Dansk Loke. Kigger man
efter i den kasse, er der en vis lighed med Anders Fogh Rasmussen. En af
dennes ofte citerede udtalelser handler om, hvordan han i begyndelsen af
sin tid som statsminister insisterede på, at naturen - ”ikke en fisk,
ikke en frø, ikke en fugl” - ikke havde lidt overlast i hans
regeringstid, men med tiden svingede han om til at tale for arbejdet
frem mod et klimatopmøde.
Med udsøgt glasering
fra Tommerup ses forrest i den lille skulpturgruppe en mægtig flot laks,
der kan vække erindringer om, at Loke, da han endelig har gjort sig helt
udtilbens ved drabet på Balder indfanges af de øvrige guder. Dog
forsøger han at undslippe forklædt som en laks i elven, men bliver
behændigt fanget af Thor og ender sine dage frem til Ragnarok fastspændt
over de tre klippetoppe, som man ser ham i Hansen Jacobsens tolkning i
museets Skulptursal.
|

|
|
14. december 2009,
mandag
9.11. – Ragnarok.
November 2009
Ved Ragnarok
står det afgørende slag mellem det gode og det onde. Odin må lade livet
for at gøre det af med Fenrisulven, Thor og Midgårdsormen
dør i deres duel mens Heimdal og Loke tager livet af hinanden. Parvis
forsvinder de gode og de onde, verden synker i havet og op stiger en ny
verden, hvor børnene og de for tidligt døde som Odins søn Balder vækkes
til live.
Peter Carlsen har
som billede på dette endelige slag valgt en begivenhed, der på en anden
måde førte til en ny verden. Ved angrebet på World Trade Center i
New York var der et markant møde mellem det onde og det uskyldige/det
gode. En ny tid indledtes med krigen mod terror. Tydeligt genkendes de
høje, spidse buer fra tvillingetårnene og ødelæggelsen mærkes i den
dekonstruerede form.
|

|
|
15. december 2009,
tirsdag
Thor døende.
November 2009
I det endelige slag,
Ragnarok, lykkes det langt om længe Thor at få has på
Midgårdsormen, men i den afgørende duel bliver han ramt af slangens
gift, hvorefter han kun når at gå ni skridt som sejrherre, inden han
selv bukker under for giften.
|

|
|
16. december 2009,
onsdag
Dansk Loke.
November 2009
Blandt de nordiske
guder kan Loke mest præcist betegnes som en dårlig kammerat. Det
ene øjeblik er han sød, hjælpsom og tjenestevillig, det næste øjeblik
går han bag ryggen – og i sin værste listighed er han skyld i Balders
død.
I den aflange,
snigende form har Peter Carlsen modelleret Loke-figuren med klar
reference til billedhugger Niels Hansen Jacobsens skulpturelle hovedværk
fra 1890’erne, Skyggen. Men her er det en mand i sort jakkesæt –
om end forrevet, som for at understrege skyggens flossede form. Kigger
man efter er der i ansigtstrækkene en del ligheder med tidligere
statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvis beslutning om at sende Danmark
i krig Peter Carlsen har stillet spørgsmålstegn ved i den kunstnerisk
stramt gennemførte plakat, der er udstillet i salen ved siden af.
Figuren her hedder Dansk Loke, og som Loke handlede og talte i to
tunger er det jo også ofte det politikere anklages for at gøre – sige et
før valget og gøre noget helt andet efter at være valgt ind. Kigger man
godt efter stryger Loke langs jorden med noget i hånden – bag ham kan
man få øje på et Dannebrog, som han slæber med sig hen over jorden…
tolkningen overlades til den enkelte gæst.
|

|
|
17. december 2009,
torsdag
Fenrisulven fanget.
November 2009
Med jættekvinden
Angerboda får Loke tre helt usædvanlige ”børn”: 1) Midgårdsormen,
2) Fenrisulven og 3) Hel. At de er farlige og vil blive en
del af verdens undergang står klart fra deres fødsel. Den lille orm
kastes i havet i forventning om, at den vil drukne. I stedet vokser den
sig stor og mægtig med et format, så den kan spænde om hele verden.
Hel forvises som herskerinde til underverdenen til et liv blandt de
døde. Fenris får som ulveunge en tid lov til at bo hos guderne.
Den vokser sig større og farligere. Kun krigsguden Tyr kan komme i
nærheden, da det også er ham, der fordrer den. Med tiden står det
guderne klart, at ulven må lænkes. En kæde bliver smedet, og skal sættes
på. Der føres en længere samtale med ulven, og guderne gør den klart, at
kan den bryde kæden, vil der gå frasagn om dens styrke. Let som
ingenting sprænges kæden, da man søger at holde den tilbage. Endnu en
kæde, meget tungere og stærkere bliver fremstillet. Endnu en gang lover
man Fenris ære – og se, også den sprænges! Nu er gode råd dyre.
Guderne går til dværgene, der med deres trolddom smeder Gleipner
– en tynd men ubrydelig tråd/snor fremstillet af noget af alt det, der
ikke er til at tage og føle på: Lyden af kattepoter, kvindeskæg, roden
af et bjerg, fiskeånde og bjørnesener. Som i ethvert eventyr er denne
talende ulv klogere end som så. Den lader sig ikke uden videre binde med
en ”sytråd”. Den kræver et offer. Stiltiende går Tyr med til at lægge
sin arm i Fenris’ gab. Da tråden strammes, og Fenris
mærker, at den med trolddom er fanget, mister Tyr for evigt sin arm.
|

|
|
18. december 2009,
fredag
Munin lyttende.
November 2009
I selskab med
Hugin er Munin den ene af Odins to trofaste ”spion-ravne”.
Dagligt flyver de om i verden, hvor de ser og hører alt, som de derefter
rapporterer til Odin. Peter Carlsen har valgt at understrege Munins
lyttende egenskab med det store, røde øre. Hugin og Munin
menes at være synonyme med tanken og mindet.
|

|
|
19. december 2009,
lørdag
Dværgen i smedjen.
November 2009
Her har Peter
Carlsen modelleret en nisselignende dværg i smedjen, hvor han er ved at
smede en ring. Mon det er Odins guldring, Draupner, der hver 9.
dag afføder 8 nye guldringe af samme format? Ligesom jætterne er et
folk, der benytter sig af blændværk og vilde øjenbedrag, har dværgene
ganske særlige evner for at fremstille ting med magiske evner. Et
sendebud mellem dem og guderne er bl.a. Loke. Da han en gang er ”kommet
til” at klippe håret af Thors kone Sif, bliver Thor rasende på hendes
vegne og forlanger, at Loke må bøde på miseren ved at skaffe Sif
guldhår, der hæfter sig til hovedet, vokser ud og kan klippes. Sikke en
opgave! Straks opsøger Loke dværgene Brokk og Sindre, der får
fremstillet guldhåret, og i samme omgang et spyd, der får navnet
Gungner. Det kan gå gennem alt og rammer altid målet. De laver også
et skib, Skibladner, der altid har medvind og er stort nok til at
rumme hele gudeflokken. Men er der ikke brug for det, kan det foldes så
småt sammen, at det kan ligge i en pung.
Da dværgene er
færdige, fortæller de Loke, at de kan lave andet og bedre. Listigt
svarer Loke, at kan de lave noget, der er endnu bedre, skal de få hans
hoved. Straks går dværgene i gang. Første resultat er galten
Gyldenbørste, der kan ride til lands til vand og i luften, og selv i
den mørkeste nat oplyser verden, som var det dag. Dernæst laver de
guldringen Draupner. Navnet får den, fordi den skal komme til at
dryppe – helt præcis 8 ens ringe hver 9. dag. Slutteligt fremstiller de
hammeren Mjølner (den, der maler klipper til grus), men undervejs
i arbejdet bliver de forstyrret af et stikkende insekt, der i
virkeligheden er Loke, der har forvandlet sig for at hindre, at de får
fremstillet endnu bedre sager end de tre første ting. Da han stikker den
ene dværg så hårdt, at blodet løber, må han et øjeblik stoppe pumpningen
ved blæsebælgen. Ærgerlig tror den anden dværg, at alt er gået galt, men
trækker så Mjølner frem, og konstaterer, at hammeren er intakt,
men dog med et meget kort skaft. Dværgen fortæller om hammerens ganske
særlige egenskaber: Den rammer altid sit mål, og vender straks tilbage i
hånden på sin ejermand, og er klar til nye opgaver. Dertil kan den lave
lyn og torden, når man svinger med den.
Loke og dværgene
drager af sted for at bede de andre guder dømme, hvilke ting, der er
bedst. Odin får Gungner, Frej får Skibladner og Thor
guldhåret til Sif. De er alle imponerede, men da så Odin får Draupner,
Frej Gyldenbørste og Thor Mjølner, er der for alvor
konkurrence. Guderne enes dog om, at Mjølner er den allerbedste
frembringelse, da den vil være guderne et uvurderligt middel i
bekæmpelse af jætterne.
Nu er Loke på den,
og skal af med sit hoved. Da dværgen kræver det, svarer Loke, at hovedet
kan han få, men halsen må han ikke skade, for den er Lokes egen.
Ærgerlig må dværgen konstatere, at det ikke kan lade sig gøre, og at
Loke endnu en gang har været for listig. Men en straf får han. Dværgen
syr hans mund sammen, så han ikke kan tale sig til mere.
Dette er altså
historie om, hvordan den urimelige Loke alligevel er skyld i noget godt
– at guderne får alle deres ”hjælpemidler” med trolddomsegenskaber.
|

|
|
20. december 2009,
søndag
Yduns Æbler.
November 2009
I Udgård kæmper Thor
forgæves mod den gamle kone Ælde/Elle, der er en personificering
af alderdommen. Dagenes gang kan han ikke bremse. Men guderne har et
mirakelmiddel. Den daglige tildeling af Yduns æbler holder dem konstant
ved den samme alder – en evig ungdom. I en moderne tolkning af æblernes
værdi hos de nordiske guder har de engelske frugtavlere lavet et slogan
ud fra en gammel talemåde: An apple a day keeps the doctor away –
hos anglosaxerne har vikingerne sat deres spor langt op i tid! Se også
23. december kassen.
|

|
|
21. december 2009,
mandag
Jorden / Ragnarok.
November 2009
Ragnarok
betyder ”gudernes skæbne” og resultatet af processen er verdens
undergang. Indledningsvis skulle der komme naturkatastrofer og op til
Ragnarok ville der være tre år med mørk fimbulvinter, hvorefter jætterne
ville dukke op over regnbuen Bifrost, der ville bryde sammen. Det
endelige slag ville stå mellem guder og jættevæsner, hvor de parvis
ville udligne hinanden. Thor og Midgårdsormen ville dø i kamp,
Odin mod Fenrisulven, Heimdal mod Loke og Frej mod Surt, der
ville sætte jorden i flammer. Endelig ville verden synke i havet, og en
ny verden ville dukke op, hvor de overlevende guder og de uretfærdigt
døde som Balder ville genopstå og skabe en ny verden baseret på børnene.
|

|
|
22. december 2009,
tirsdag
Jættefugl.
November 2009
Ifølge de nordiske
myter skulle der ved verdens ende sidde en jætte i ørneham, den mægtige
fugl Hræsvælgr, ligæderen. Når den slår med vingerne hersker den
kolde vind. Kigger man efter på denne eksotiske grønlige fugl er den
dekoreret med et hav af små røde prikker, som var det bloddråber.
|

|
|
23. december 2009,
onsdag
Yduns æbler spist.
November 2009
Veltilfredse guder
vil nu kunne holde endnu en dag i deres evige ungdom. Læs teksten til
den 20. december.
|
 |
|
24. december 2009,
torsdag
Odins endeligt.
November 2009
Afklaret og rolig
har Peter Carlsen modelleret Odin, som han sidder på toppen af sin
udkigspost, Hlidskjalv, hvorfra han kan se ud i hele verden. Her
afventer han sin skæbne, der ved Ragnarok er at klare slaget mod
Fenrisulven.
|
Tilbage |