Spotlight på de kvindelige kunstneres repræsentation i de jyske kunstmuseers samlinger
Af Teresa Nielsen, museumsleder, januar 2015

Se listen over aktiviteter i kvindeåret her

Den 5. juni 2015 fejres 100-året for kvindernes valgret. Takket være en bevilling fra Ny Carlsbergfondet står Vejen Kunstmuseum som tovholder på et pilotprojekt, der handler om en digitalt tilgængelig kortlægning af værker af kvindelige kunstnere i de jyske kunstmuseers samlinger. Samtidig laves der mindst et portræt af en udvalgt kvindelig kunstner pr. museum og der indsamles oplysninger til en oversigt over relaterede aktiviteter – udstillinger, foredrag, artist talks m.m. med fokus på kvindelige kunstnere.
Forhåbentlig vil denne fælles perspektiverende oversigt over samlinger og aktiviteter være med til at give en god synergi for museerne og særligt være gæsterne til nytte, når arrangementerne kan ses under ét på tværs af museerne.

STATISTIKKEN – værker og visninger
Indtil videre har det været kunstnerinitierede seminarer som ”Før Usynligheden” i 2003 og ”Den blinde vinkel” i 2007, der har sat fokus på repræsentationen af de kvindelige kunstneres værker museernes samlinger, nationens hukommelse. I dette pilotprojekt er det for første gang kunstmuseerne selv, der samler og præsenterer et materiale, der nok kan danne grundlag for masser af samtaler – og forhåbentlig også lidt handling…
Projektets primære mål er at få lavet de længe savnede konkrete, velbeskrevne og reflekterede oversigter over hvilke kvindelige kunstnere, der er repræsenteret i samlingerne og med hvilke værker. På tværs af de jyske museer søges svar på centrale spørgsmål som, hvem de er, hvornår i samlingernes historie kom de til, hvornår i deres egen karriere blev de købt til samlingerne – som nye kometer, midt i karrieren eller posthumt? Har det nogen betydning, at museerne i dag går fra primært mandlige til nu primært kvindelige ledere? Har diskussionerne omkring store initiativer som ”Før Usynligheden” og ”Den blinde vinkel” gjort en synlig forskel i statistikkerne? Kommer de kvindelige kunstneres værker til som køb eller gaver? En kulegravning på tværs af samlingerne vil med sikkerhed også afdække helt andre tendenser, spørgsmål og konstateringer.
Kortlægningen skal også bestå af oversigter over de enkelte kunstmuseers visninger af henholdsvis gruppeudstillinger (med og uden kvinder) samt helt særligt med fokus på kønsfordelingen i separatudstillingerne og monografierne. Med soloudstillinger og monografier begynder fremdriften i karrieren og den seje vej op mod den status, der skal til for at komme i betragtning til køb og de helt store udstillinger.

AKTIVITETSOVERSIGTEN
Det andet mål med projektet er at etablere en samlende kalender med datoer for åbninger, artist talks, paneldebatter, performances, uddybende udstillingsbeskrivelser og hvad der ellers måtte være på de jyske kunstmuseer i 2015 med fokus på de kvindelige kunstnere. Se aktivitetsoversigten her

  MÆLKEBØTTERNE - en særlig markering den 5. juni 2015
På kunstmuseernes del af ODMs årsmøde i nov. 2014 var der fokus på de kvindelige kunstnere med indlæg ved bl.a. forhenværende minister Jytte Hilden, rektor for Kunstakademiet i København Sanne Kofod Olsen og museumsleder Teresa Nielsen, som præsenterede tanker om de kvindelige kunstnere i museernes samlinger. Der var en livlig debat og masser af gode tanker blev udvekslet. Samtalen om de vigtige statistiske oversigter konkretiseredes i en god idé fra Lise Jeppesen, Randers Kunstmuseum: Der arbejdes frem mod en grafisk markering i den faste samling på hvert museum, så man fra den 5. juni 2015 helt fysisk kan fremhæve hvert enkelt værk udført af en kvindelig kunstner. Dertil blev der talt om, at markeringen kan udbygges med en tavle, der statistisk beskriver de kvindelige kunstnere i de enkelte samlinger.
Mælkebøtten er valgt som symbol ud fra den imponerende grafiske identitet/branding, som Susette Catrine Holten født Skovgaard for 120 år siden lavede til ”Kvindernes Udstilling” i 1895 – den første markante mønstring af de danske kvindelige kunstnere. Hun brugte mælkebøtten som det gennemgående ikon – den farvestærke, elskede og forhadte vilde blomst, som dukker op alle vegne og ikke er til at slå ned... På katalogomslaget lagde hun mælkebøtterne i den dekorative frise.
Højdepunktet i Susette Holtens arbejde med mælkebøtten kom i 1896, da hun lavede den farvestrålende, moderne, Poul-Gernes-agtige plakat for ”Kvindernes Bygning”. En moderne parafrase over disse mælkebøtter bliver 2015-projektets logo. I 1890’ernes slutning blev plakaten lovprist af kendere på tværs af Europa, da den (som den ene af to, den anden Eva Drachmanns plakat for Politiken) repræsenterede Danmark i en bog om den moderne europæiske plakat skrevet af lederen af kobberstikssamlingen i Dresden.

NATIONAL SATSNING i 2018?
I en meget mindre målestok, men i slægtskab med tværgående kunstmuseumsprojekter som det jyske ”Welcome Europe” (1992) og det nationale ”125-års dansk skulptur” (1996) er det primære mål med dette pilotprojekt at nå de ovennævnte mål på tværs af museerne i den afmålte jyske geografi.
For kunstmuseerne på tværs af hele landet ville det eksempelvis i 2018 være oplagt at sætte fokus på de kvindelige kunstnere i 100-året for det første nationale valg, hvor kvinderne kunne gøre deres stemme gældende. Og endnu mere vedkommende for kunstmuseerne er det, at man det år kan markere 130-årsjubilæet for, at de første kvinder fik adgang til en uddannelse på Det kongelige danske Kunstakademi.

Den gule pil peger på Gabriele Rohde, der i 1891 giftede sig med billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Hun var på det første hold kvinder, der i 1888 fik adgang til Kunstakademiet i København. Yderst til venstre ses muligvis Johanne Krebs. De er fotograferet i Amaliegade 30 (nu 38), for kvinderne blev undervist for sig og fik først mange år senere adgang til lokalerne på Kongens Nytorv og en uddannelse fuldt på lige fod med de mandlige elever.

2015 på Vejen Kunstmuseum
På Vejen Kunstmuseum sætter vi fra april fokus på Nathalie Krebs' SAXBO-keramik og viser i årets løb i Skibelundsalen et retrospektivt udvalg af Birgit Bjerres værker. Til den 1. december 2015 laver Gudrun Hasle den 20. af museets traditionsrige julekalenderudstillinger. Om alt falder i hak, står Marianne Jørgensen for museets skulpturprojekt Egnsbeton-2015. Dertil er der også på Museumspladsen spot på de kvindelige kunstnere i Maya Peitersens gæstende mikrokulturhus "Dansk Standardpoesi". I den faste samling skal fremhæves kvindelige kunstnere fra Niels Hansen Jacobsens egen tid som hans første hustru Gabriele (født Rohde), træsnitskunstneren Henriette Hahn-Brinckmann samt malerne Anna E. Munch og Elise Konstantin-Hansen. I Keramiksamlingen præsenteres flest mulig værker skabt af kvindelige kunstnere.
Her er absolut tale om et år med positiv forfordeling!




I forlængelse af det grafiske arbejde omkring ”Kvindernes Udstilling” udførte Susette Holten i 1895 dette fad, hvor mælkebøtterne dekorativt fylder det cirkulære felt. Fadet tilhører Skovgaard Museet i Viborg.




Anna E. Munch originaltegning til bogforside. Tilhører Vejen Kunstmuseum.




Anna E. Munch originaltegning til en af illustrationerne til Kongebørn. Tilhører Vejen Kunstmuseum.


Skab udført af Danmarks første kvindelige snedkermester, Sophy Christensen, efter forlæg af Anna E. Munch. Tilhører Vejen Kunstmuseum.




Henriette Hahn Brinckmann:
Klokkeblomster med Edderkop II. 1926. Tilhører Vejen Kunstmuseum