Ingrid Vang Nyman
Udstillingen blev vist fra 21. august 2016 til om med den 19. marts 2017FORLÆNGET til og med søndag den 9. juli 2017
LEGELAND
Det kan nås endnu!
OPLEVELSESLANDSKABET er åbent til og med søndag den 6. januar 2019
Grupper og institutioner
bedes melde deres ankomst på forhånd!
Gratis, alle er velkomne
Siger man Pippi Langstrømpe, ser de fleste straks for deres indre blik tegningerne af den fregnede pige med røde fletninger. Billedet af verdens stærkeste pige står knivskarpt og stærkt. Men mens forfatteren Astrid Lindgren blev verdensberømt, var illustratoren Ingrid Vang Nyman (1916-1959) totalt ubeskrevet, da Vejen Kunstmuseum i år 2000 lavede den første udstilling nogensinde om hendes livsværk. Men hvorfor netop i Vejen?
Inger Sjörslev fortæller om Ingrid Vang Nyman som formidler
Antropologen Inger Sjörslev fortæller om Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman og dennes værker med etnografiske motiver. Udstilling på Vejen Kunstmuseum 21.8.2016 til 19.3.2017. Til Ingrid Vang Nyman-udstillingen har Mette Maersk, Visual VVorks, lavet tre film. Her vises ”Ingrid Vang Nyman – De etnografiske motiver” – hendes interview med Inger Sjörslev, Se også Inger Sjörslevs artikel ”Formidler forud to sin tid” på side 42-57 i den bog om Ingrid Vang Nyman, som Vejen Kunstmuseum har udgivet i forbindelse med udstillingen.
Slægtsrødder i Vejen
Pippi-tegneren var dansk. Ingrid Vang Nymans slægt var på både moderens og faderens side en integreret del af fortællingen om stationsbyen Vejen og dens opland. Med højt til loftet – takket være Ludvig Schrøders toneangivende arbejde fra 1865 på Askov Højskole, en placering frem til 1920 på det yderste Danmark og et stærkt lokalt gåpåmod – blev det mod alle odds i 1924 endog til opførelsen af et kunstmuseum i en by med dengang bare 3.000 indbyggere. Driftigheden personificeres flot i Johs. Lauridsen, grundlæggeren af Alfa Margarine og mange af egnens øvrige virksomheder, der endog blev head-hunted til nationalbankdirektør. Han var Ingrid Vang Nymans bedstefar. Hos slægten kom hun jævnligt, og hendes grav findes på kirkegården i Vejen.
Ingrid Vang Nyman-samlingen
På mirakuløs vis har Vejen Kunstmuseum her fået et eventyr forærende – Ingrid Vang Nymans frie kunstneriske arv. Hendes del af slægten døde ud, da hendes søn, Politiken-tegneren Peder Nyman, gik bort i 2001 og hendes søster Kirsten i 2008. Men ved testamentariske bestemmelser, og en vigtig donation fra svenskeren Gallie Eng, har Vejen i dag verdens største museumssamling af Ingrid Vang Nymans kunst i form af malerier, frie tegninger, litografier, en stofcollage, modellerede portrætter og keramiske værker såsom et skakspil med en springer, der ligner en forløber for Pippis hest, Lille Gubban.
Janni Andreassen fortæller om Ingrid Vang Nyman og Grønland
Peter Freuchen-kenderen Janni Andreassen fortæller om Ingrid Vang Nymans værker med grønlandske motiver. Udstilling på Vejen Kunstmuseum 21.8.2016 til 19.3.2017 Til Ingrid Vang Nyman-udstillingen har Mette Maersk, Visual VVorks, lavet tre film. Her vises ”Ingrid Vang Nyman – De grønlandske motiver.” Se også Janni Andreassens artikel ”Pus og Pipaluk” side 26-41 i den bog om Ingrid Vang Nyman, som Vejen Kunstmuseum har udgivet i forbindelse med udstillingen.
En kort livshistorie
Ingrid Vang Nyman voksede op i Vejen og på Gramgård, som hendes far forpagtede. Han fik tuberkulose, og hun blev smittet. Han døde i 1923, da hun var 6 år. Hun kom alene på rekreation til Italien og fik med sine to søstre en omskiftelig barndom. Hen over midten af 1930’erne kom hun på Kunstakademiet i København. Dér mødte hun den svenske maler og forfatter Arne Nyman, som hun giftede sig med i et kortlivet ægteskab. Alligevel slog hun sig ned i Stockholm, hvor hun fik forskellige illustrationsopgaver.
I 1945 begik forlæggeren Hans Rabén den genistreg at bede hende illustrere den dengang lige så ukendte forfatter Astrid Lindgrens fortælling om Pippi Langstrømpe. Resultatet blev en verdenssucces. Det sjældne er sket: Børnebogen er i samspillet mellem ord og billeder endnu sprællevende mere end 70 år efter udgivelsen! Og tankevækkende er det, at illustrationerne med tiden er kommet til at fylde mere og mere i de senere Pippi-udgivelser.
Hen over midten af 1940’erne fik Ingrid Vang Nyman masser af illustrationsopgaver og må have arbejdet i døgndrift. I Stockholm nåede hun i årene 1944-1953 at tegne det, der for andre svarer til et livsværk. Et omtumlet liv, en kælkeulykke, et viltert sind og meget andet kom til at præge hende. Hun flyttede omkring årsskiftet 1954-1955 hjem til Danmark, kom i behandling, men valgte Luciadag 1959 at gøre en ende på sit liv. Tilbage står et enestående virke, der var med til at revolutionere den svenske billedbog. Dertil ligger der i samlingen i Vejen et livsværk, der viser de andre aspekter af hendes kunstneriske nysgerrighed – hendes virtuose portrætbuster, afsøgning af litografiens, keramikkens og maleriets muligheder samt hendes arbejder på papir. Hun var levende optaget af især vilde dyr og fremmede folkeslag.
Udstillingen På kunstnerens 100-års fødselsdag søndag den 21. august 2016 åbnede den store udstilling, hvor hele museets Ingrid Vang Nyman-samling præsenteres suppleret med lån fra privateje, Arktisk Institut samt Saltkråkan og Bonniers forlag i Stockholm. Ned gennem Gallerigangen vises hendes arbejder på papir. Her perspektiveres bl.a. hendes interesse for de fremmede, for Japan og for Grønland – polarforskeren Peter Freuchen var hendes onkel!). Oplevelsen af Japan og Grønland har museet udbygget med et par montre med indlånte objekter fra private samlinger. I salen ovenfor trappen er der fokus på hendes malerier og portrætbuster. I næste sal vises et udvalg af forfatteren og maleren Arne Nymans malerier og tegninger – personen, der viste hende vej ind i bohemekredse og hvis slægtninge og bekendte hjalp hende ind i den svenske forlagsverden. Udstillingen rundes af med et Ingrid Vang Nyman-oplevelseslandskab.
Ingrid-Vang-Nyman-oplevelseslandskabet
Salen er indrettet, så gæsterne kan gå op opdagelse i fire “landskaber”:
1) En oplevelse af Ingrid Vang Nymans Stockholm-lejlighed ca. 1944-46.
2) Et besøg i Villa Villekullas køkken.
3) En tur i Pippis have, hvor alle er velkomne til at ride på ”Lilla Gubben”, der er lavet af den svenske træskærer DagMalmberg. Pippis hest fik først navn under filmoptagelserne. Ved søbredden kan man også sætte sig i den lille båd “Sofie”, hvorfra man som Pippi kan fange blæksprutter og fisk i vandløbet.
4) Med afsæt i Ingrid Vang Nymans store interesse for japansk kunst og kultur står på pæle i ”vandet” en japansk tepavillon, som man kan komme til ad broen ved Tori-porten eller ved at hoppe fra trædestenen til trædestenen hen over ”vandet”. Inde i pavillonen hænger ægte japanske kimonoer, som man kan prøve på!
Et eller andet sted gemmer Hr. Nilsson sig. Man må gå på opdagelse og se, om man kan finde ham, hvor den seneste gæst har sat ham... Han er en fin plysabe med det karakteristiske grønne tøj. Leg og færdsel i oplevelseslandskabet sker på eget ansvar.
Et mindesmærke for Ingrid Vang Nyman
Ved stationen i Vejen kan man stå ansigt til ansigt med kunstneren. På hendes 100-års dag indviedes dér den 21. august 2016 et mindesmærke for Ingrid Vang Nyman. Det krones af en bronzeafstøbning af det keramiske portræt, som hun modellerede i årene 1940-42, da hun som voksen for en tid flyttede hjem til Vejen. Læs mere her om mindesmærket.
Bogen om Ingrid Vang Nyman og samlingen på Vejen Kunstmuseum
I forbindelse med udstillingen har museet udgivet en bog, der kortlægger hendes virke som billedkunstner i en dansk Vejen-vinkel med omhyggelig dokumentation af museets samling. Udefra bidrager antropologen Inger Sjörslev med en perspektivering af Ingrid Vang Nymans interesse for ”de fremmede” set gennem litografi-serie ”Børn i øst og vest”. Etnolog Bodil Grue Sørensen skriver om Ingrid Vang Nymans dameblads illustrationer og Peter Freuchen-kenderen Janni Andreassen belyser aspekter af kunstnerens Grønlands-fascination.
Bogen koster 195 kr. og forhandles kun på Vejen Kunstmuseum, tlf. 79966940.
Udstillingen og bogen er blevet til med midler fra
15. Juni Fonden
Beckett-Fonden
ANT-fonden.
Tak for den gode hjælp, der har muliggjort en optimal præsentation af dette unikke livsværk!
Teresa Nielsen, museumsleder