Elise Konstantin-Hansen

De seneste år, har der været sagt og skrevet meget om de kvindelige kunstneres vilkår. Det står klart, at mange af de afdøde aldrig rigtig har fået deres plads i den store kunsthistorie. For en enkelt, Elise Konstatin-Hansen (1858-1946) rådes der nu bod på det gennem Lars Aabos store arbejde med en monografi om kunstneren. Bogen skiller sig dog ud i forhold til de kunsthistoriske skrifter idet forfatterens indgang ikke er fagmandens men hans slægts venskab med Elise Konstatin-Hansen og tilknytning til Ågård.

I anledning af den kommende bog har Vejen Kunstmuseum (18. marts – 28. maj) og Skovgaard Museet i Viborg (8. juni - 2. september) sat sig for i samarbejde med Lars Aabo at sammensætte en udstilling om Elise Konstantin-Hansen som tegner, maler og keramiker. Hovedfokus ligger på seks emner: Keramik, portrætter, kirker og kirkeinventar, landskaber og fuglene, særligt traner. Sine elskede fugle fik hun for alvor øje på fra under de talrige sommerudflugter til Venø. Stedet ’opdagede’ hun i 1883 under besøg hos sin bror, der en kort tid havde sin præstegerning dér.

Som et samtidsbillede til museets ’hovedperson’, billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) ønsker museet i Vejen vi at vise værker af denne talentfulde kvindelige kunstner. Udstillingen føjer sig ind i rækken af afsøgninger af museet periode, tiden omkring 1900. Elise Konstantin-Hansens værker ligger i et spændingsfelt mellem realisme og symbolisme med en særlig forkærlighed for den dekorative kunst. Fra privateje er det lykkes at låne et af hendes symbolistiske hovedværker ”Grib”, som hun i 1893 viste første gang hun deltog som medlem på Den frie Udstilling. Der er en særlig pointe i, at Elise Konstantin-Hansens værker vises netop her tæt på Rødding- og Askov Højskole. Livet igennem havde hun en stærk tilknytning til den danske højskole - ja, i sommeren 1886 var hun ligefrem tegnelærer på Askov Højskole og dertil fra 1899 og livet ud en engageret del af livet i Ågård ved Kolding, hvor hun frem til 1916 stod som medunderviser på Valdemar Brückners højskole. En særlig vigtig vinkel i forhold til Vejen Kunstmuseums keramiksamling udgør Elise Konstantin-Hansens spændende afsøgning af lerets muligheder.

Som datter af guldaldermaleren Constantin Hansen blev Elise Konstantin-Hansen født ind i et levende københavnsk kunstnermiljø, hvor hendes forældres engagement i de grundtvigianske kredse og deres venskaber med kunstnerkolleger som maleren P.C. Skovgaard og arkitekten M. G. Bindesbøll kom til at betyde meget for børnenes videre opvækst.

Elise Konstatin-Hansens søster, Kristiane, og M. G. Bindesbølls datter, Johanne, etablerede i 1873 Den Konstantin Hansen-Bindesbøll’ske Broderiforretning – blandt venner blot kaldet ”Boden” - som de drev frem til 1903. Indledningsvis var det forældregenerationen, der leverede broderiforelæggene, men med tiden blev det Johannes bror, Th. Bindesbøll, og Elise Konstantin-Hansen, der blev hovedleverandørerne. Interessen for den dekorative kunst går som en rød tråd gennem hendes virke. Særlig arbejde med tekstil blev genoptaget, da hun bosatte sig i det jyske. Eksempelvis udførte hun i Kolding forelæg til Skovdugen, der fremstilledes på damaskvæveriet Georg Jensen. I Kolding fik hun også forbindelse til den broderiinteresserede bibliotekar Agnes Fink, der i 1935 med støtte fra Ny Carlsbergfondet udgav to hæfter med korsstingsmønstre efter forelæg af Elise Konstantin-Hansen. I Kvindebiografisk Leksikon skriver Jens Peter Munk om disse værker: ”I forhold til kunsthåndværkeren Ernestine Nyrops hæfter, der loyalt gengav danske mønstre, fortolkede og komponerede Elise Konstantin-Hansens mønstre fra den antikke europæiske kultur. Hun havde faderens store dekorative sans, men en mere umiddelbar naturglæde og en lettere hånd.” Takket være en ’mellemkvinde’ i Ribe er det lykkedes at få kontakt til den nuværende ejer af en del af kunstnerens originalforelæg. De vil blive vist på udstillingen.

Engagementet i højskolebevægelsen afspejles over årene også i Elise Konstantin-Hansens talrige bidrag til eksempelvis ”Højskolebladet” (både artikler og illustrationer) og andre beslægtede tidsskrifter. Dertil illustrerede hun i 1910 søsteren Thoras bog ”Historier for Børn”.

Elise Konstantin-Hansen fik på det nærmeste kunsten ”ind med modermælken”. Faderens hjemmeundervisning suppleredes med en periode hos Christen Dalsgaard i Sorø. I forbindelse med Ribe Kunstmuseums forskningsprojekt om Kyhns malerskole viser det sig desuden, at hun også er nævnt i nogle af hans papirer. Derfor kan et par af hendes værker i samme udstillingsperiode ses i en anden kontekst på kunstmuseet i Ribe. Også Laurits Tuxen skal hun en tid have gået hos. 1882 debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling med billedet Før Skoletid, men søgte alligevel videreuddannelse, og var i 1885-86 i Paris elev hos G. Leroux. Sammen med veninden Cathrine Skovgaard fulgte dernæst et ophold på Askov Højskole 1886-87, hvor hun både påtog sig tegneundervisning og fulgte foredragene hos sin brors svigerfar, skolens legendariske grundlægger, Ludvig Schrøder. Så sent som i 1888 søgte hun ind på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, men da havde hun allerede skabt markante værker, og havde på sin egen måde fundet sin plads i det danske kunstliv.

Th. Bindesbøll blev Elise Konstantin-Hansens indgang til keramikken. På Johan Wallmanns pottemagerværksted i Utterslev havde han fundet en god ramme om arbejdet med leret. Folkene på værkstedet havde deres faglige baggrund, og tog imod kunstnerne, der var ’ufaglærte’ indenfor keramikken. Teknikerne kunne hjælpe med drejearbejdet, og yde bistand omkring eksempelvis farvelægning og brænding. Af de synlige resultater må man konstatere, at der må være opstået et meget lystigt samspil mellem Bindesbøll, Theodor Philipsen, Joakim og Niels Skovgaard samt deres søster Suzette Holten og dertil også Elise Konstantin-Hansen. Kunsthistorikeren Karl Madsen tog initiativ til at samle dem i ”Dekorationsforeningen”, der i 1888 på ”Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling” i København kunne præsentere epokegørende, men for samtiden svært gouterbar, kunstnerkeramik – værker der var boblet frem i et smittende frodigt miljø. Hos Wallmann skabte Elise Konstantin-Hansen eksempelvis sin skulptur af et græskar, der er ved at blive fortæret af tre små lystige mus. Lykkeligvis havde Louis Ehlers øje for hendes virke, og sørgede for at få mange af hendes værker til samlingen i Haderslev. De suppleres på udstillingen med fine stykker fra Kunstindustrimuseets samling og forhåbentlig nogle værker fra privateje.

Teresa Nielsen, museumsinspektør

teni@vejenkom.dk

KERAMIK EFTERLYSNING

Skulle der være gæster på denne hjemmeside, der ejer keramiske arbejder af Elise Konstatin-Hansen, eller har viden om, hvor der måtte gemme sig stykker, må de meget gerne rette henvendelse på ovennævnte e-mail adresse. Det ville være en stor glæde at kunne udvide præsentationen af hendes keramiske produktion.