Fire danske billedhuggeres stedspecifikke værker
langs ny national vandrerute


Vejen Kunstmuseums bidrag til Trekantområdets Festuge er skulpturprojektet EGNSBETON-2014. Billedhuggerne Eva Steen Christensen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Morten Modin laver fire skræddersyede skulpturelle værker til placeringer i landskabet ved Kongeåen, den gamle grænse fra 1864-1920.



En ny unik national vandrerute

Med indvielse i efteråret 2014 arbejder en lokal projektgruppe med etablering af en helt unik ny vandrerute, der er rig på nationale fortællinger. Ad trampestier vil man kunne følge Kongeåen fra den ene ende af Vejen Kommune til den anden. Målet er at få folk ud på travetur til en kombination af motion og naturoplevelser. På en strækning mellem Foldingbro og et areal syd for Tobøl sættes fire skulpturer, der tilfører vandreturen ekstra dimensioner.

Egnsbeton-2014 på en skulptur-tur
Da billedhuggerne i april var på besøg for at besigtige mulige skulpturplaceringer sammen med vandrerutens koordinator, biolog Inge Lise Møller Jensen fra Vejen Kommune, blev de stærkt betaget af strækningen syd for Tobøl – i den vestligste ende af Vejen Kommune. Fjernt fra trafikken går travestien ad markveje, over enge og på tværs af vandløb forbi en tæt samling gravhøje. Særlig monumentalt står Skelhøjs spændte form, som blev rekonstrueret efter omfattende arkæologisk undersøgelse i årene fra 2002. I tilknytning til dette skulpturelle element i landskabet fandt billedhuggerne hver deres særlige sted i nærheden og relaterer på hver sin måde tilbage til gravhøjene. Undervejs viste der sig dog komplikationer i forhold til fredningszoner. Derfor valgte Karin Lorentzen og Sophus Ejler Jepsen nye placeringer lidt længere mod øst – som optakt til mødet med gravhøjene, Eva Steen Christensens og Morten Modins værker lige syd for Tobøl.


Karin Lorentzen
I samråd med Inge Lise Møller Jensen og aktive medspillere i Foldingbro har Karin Lorentzen valgt at bidrage med et terrasseret ”lounge-miljø”, der i uge 35 sættes neden for den vestlige side af genforeningshøjen (gps 55.440899, 9.001009). Som de øvrige kunstnere er også Karin Lorentzen blevet grebet af gravhøjenes form. En essens af den går videre i siddeskulpturens terrasserede lag, som hun bygger op af organisk bugtende betonskaller, der vokser ind i højen. Det øverste lag bliver de til en fritstående cirkulær puff – en udkigspost med et fint vue ud over Kongeåen. Der er en del aktivitet på stedet, hvor mange ophaler, eller sætter kanoer i vandet, når de skal en tur på Kongeåen. Og på denne del af stien færdes både lokale og gæster fra Kongeåkroen.

Sophus Ejler Jepsen
Oprindelig ville Sophus Ejler Jepsen gerne have bygget en trappeskulptur i en hulning tæt på en af gravhøjene ved Tobøl, men fredningsmyndighederne var bekymrede. Til gengæld vidste Inge Lise Møller Jensen, at der på strækningen mellem Foldingbro og Tobøl var et sted, hvor der skulle udlignes for en niveauforskel mellem to marker – lige på den yderste kant af Vejen Kommune lige hvor stien siden skal fortsætte ind i Esbjerg Kommune (gps 55.408591, 8.920341). Her på skråningen har Sophus Ejler Jepsen bygget en ”skræddersyet” trappe, der nænsomt passer sig ind på stedet mellem de vildtvoksende tjørne, hyld og pil. Trappen ligger som om den var vokset ud af landskabet og bliver en uundgåelig oplevelse for alle, der vandrer ad Kongeåstien. Det bliver for alvor brugskunst, for man SKAL bruge den for at komme videre ad stien!

Eva Steen Christensen
Det er oplagt at starte ved parkeringspladsen lige nord for Kongeåen ved Ribevej 66 (gps 55.409029, 8.885505). Få hundrede meter henne ad stien har Eva Steen Christensen valgt at placere sit værk (gps 55.411613, 8.876230). Det er en lav ellipseformet betonbænk, et tingsted i nær dialog med egetræet, der står for enden af et fredet dige ved resterne af en engvandingskanal. Landmanden, der beredvilligt lader stien gå over sin jord, og påskønner, at stedet bruges til glæde for mange, afstår en del af sin mark, så skulpturen kan sættes uden for fredningen. Han mener bestemt, at kunstværkerne vil give turen en vigtig ekstra dimension ud over Kongeåen og den øvrige natur, og at de vil bringe en anden type gæster ud i naturen ved Kongeåen.  Som en hilsen til den rolle, som sol, måne og stjerne har spillet i forhold til anlæggelse af de gamle gravhøje, tager Eva Steen Christensen afsæt i planeternes ellipsoide baner, og lader aftegningen af månens faser aflejres i den lave bænks betonoverflade, dér hvor man sætter sig. Dette tænksomme tingsted kommer til at måle ca. 3 x 5 meter og 40 cm i højden.

Morten Modin
Længere fremme ad markvejen møder man en bugtning på Kongeåen, og trampestien drejer af mod højre gennem en lille alléagtig lund. Her er ofte ret sumpet (gps 55.411662, 8.876166). Det var på tale at lægge gangplanker, så vandrerne kunne nå helskindet videre. Men i mødet med billedhugger Morten Modin skete her noget helt andet. Han har påtaget sig at lave en slags trædesten i beton. Indledningsvis har han leget med enten rektangulære eller nok snarere cirkulære felter, som han præger med relief, eller forsyner med maskinfremstillede mønstre – muligvis suppleret med skulpturelle elementer i kanten ind mod jordvolden på venstre side.

Egnsbeton-2014 og mere beton rundt om i Vejen Kommune
Takket være tilsagn fra Statens Kunstfond er Morten Modin i august måned ansat som huskunstner med tilknytning til Vejen Kunstmuseum. Det har derfor været muligt at lave betonsamarbejder med efterskolerne i Askov og Ladelund. Morten Modin og museets formidler laver sammen med skolernes nye elever i løbet af uge 33 og 34 en række reliefudmykkede femkantede betonskamler/siddemøbler. Disse værker kommer på deres egen måde til at indgå som en del af Trekantområdets Kulturfestival i uge 35, hvor der på museet også bydes på foredrag med lyrikeren Ulrikka Gernes og måske et nørdet foredrag om nye, innovative måder at arbejde med beton. Som skamlerne bliver en del af Egnsbeton-2014, vokser der også beton frem på Rådhuspladsen i Vejen i form af store specialfremstillede blomsterkummer, som Sophus Ejler Jepsen formgiver.

Baggrunden for Egnsbeton
Vejen Kunstmuseum blev opført i 1924 i aksen til Troldespringvandet, der blev indviet sommeren 1923. Springvandet blev opført i beton. På stedet modellerede billedhugger Niels Hansen Jacobsen fire tudser og otte hunde-drager direkte i fugtige beton. Materialet brugte han flere gange – også i 1914 da han modellerede den skulpturelle udsmykning til sit ateliermuseum ved Skibelund Krat, i begyndelsen af 1920’erne til en fantasifuld kamin i sit sommerhus og i 1928 da han modellerede fire troldevæsner, der spytter ind på Havfruen i hans fontæne, der nu står i anlægget i Bække. Materialet forfølges i Egnsbeton – betonskulpturer skabt til en bestemt egn, stedspecifikke værker.

Egnsbeton sætter fokus på det oversete materiale med dets mange potentialer. Fra museets side er det et udtalt ønske, at skulpturprojektet skal vokse uden for museets vægge – skal indtage lokalområdet, som museet er en del af. I brygger Carl Jacobsens ånd skal skulpturerne ud, hvor folk færdes – og tilmed ud, hvor folk slet ikke forventer at møde kunsten – i undseelige placeringer som brønddæksler på en mark eller muteringer af kantbelægninger ved et fortov eller afsats. Ved at komme godt ud i den lokale geografi kan de nye skulpturer også være med til at pege på, hvordan en stor del af Niels Hansen Jacobsens livsværk ligger uden for de gængse kunstudstillingssteder nemlig på kirkegården landet over, men særlig tæt i denne sydlige del af Jylland – se og læs meget mere på www.vejenkunstmuseum.dk.

Egnsbeton 2013 – stedspecifikke skulpturer af Esben Klemann
Første fase blev lavet af den nulevende danske billedhugger, der mest indgående har arbejdet med betons kunstneriske muligheder, Esben Klemann. Resultatet er en udendørs udstilling af stedspecifikke værker rundt om i Vejen Kommune. Han gør sit kunstneriske greb på steder, hvor betonen allerede findes, men hvor man næppe forventer at møde kunsten. Hans skulpturer afføder kommentarer som: "Hov, er det inventar… er det en skulptur… er det kunst?!?" Missionen lykkes: At få folk til at stoppe op og tænke over kunstens væsen, mærke efter og tilmed opleve en uventet brug af et materiale, som mange har fordomme overfor. De fleste forbinder uvilkårligt beton med kedelige kilometerarkitektur. En af missionerne med Egnsbeton er at vise materialets potentiale. Få ved, at beton kan afforme lige så præcist som bronze, men koster en brøkdel af prisen, er tungt og relativt hærværkssikret. Føres Egnsbeton-projektet videre over en årrække, kan det resultere i at Vejen og omegn bliver en magnet for folk med interesse for beton – som man en gang tog til Brande for at se gavlmalerier eller til Sindal for at se vandkunster. Helt afgørende er det, at der holdes et eksperimenterende, højt kunstnerisk niveau, så der også tales til kulturturisterne, der er villige til at flytte på sig efter de unikke oplevelser i landskabet. 

Esben Klemanns skulpturer står mindst frem til foråret 2015, da han fra dec. 2014 er udstillingsaktuel på Vejen Kunstmuseum med en retrospektiv udstilling, der slutter i foråret 2015.

Egnsbeton og de nationale billedhuggere på Vejen-egnen
Det særlige potentiale ved Egnsbeton-”udstillingerne” er, at de er døgntilgængelig over en længere periode og går ud i en større geografi på steder, hvor de nøje er tiltænkt, men hvor man ellers ikke ville forvente at møde kunsten – om det i 2013-fasen er på en parkeringsplads ved et supermarked eller i 2014-fasen ved en bugtning langs Kongeåen. Tilmed er projektet med til at berige egnens skulpturbank, da mange af værkerne bliver permanente.

Lidt på samme måde er nye skulpturoplevelser netop nu på vej ind på Museumspladsen i Vejen. Den er nyrenoveret og fremover møder man kunsten helt ude ved fortovskanten i form af fire låger udført af billedhuggerne: Bjørn Nørgaard i aksen til Troldespringvandet, dernæst Eva Steen Christensen, Erik Heide og Marianne Jørgensen. Den sidstnævnte er der allerede nu dialog med om etablering af Egnsbeton-2015. Valget er naturligvis faldet på en talentfuld kvindelig billedhugger i 100-året for kvindernes valgret.

TAK
Slutteligt skal lyde en stor tak til de fire medvirkende kunstnere for deres engagerede deltagelse i udvælgelsen af de fire placeringer og til de fire involverede lodsejere, der med glæde har stillet jord til rådighed. En særlig tak til Inge Lise Møller Jensen, Vejen Kommunes tovholder i projektet om anlæggelse af stien langs Kongeåen, der har taget dialogerne om muligheden for opstilling af de fire kunstværker. Egnsbeton-2014 muliggøres med god støtte fra K. Hansen Transport Vejen, Brørup Landboforenings Fond, Nordea fonden og fra Trekantområdet.


Karin Lorentzen, Morten Modin, Sophus Ejler Jepsen og Eva Steen Christensen, på toppen af det enestående skulpturelle værk, den efter 2002 rekonstruerede "Skelhøj"


Karin Lorentzen's tegnet skitse med mål


Karin Lorentzen og hendes assistent, der afsætter formen på hendes værk


Billedhuggerne mødte "wellness ved Konge-åen" i form af badekar med drikkevand til markens dyr. I forgrunden ses Eva Steen Christensen og Sophus Ejler Jepsen, mens Karin Lorentzen og Morten Modin ses i baggrunden.




Evas skitser til hendes ovale bænkskulptur