Camilla Berners Dobbelt Landskab
på Museumspladsen i Vejen

Af Teresa Nielsen, museumsleder, juli 2018

Efter aftale med billedkunstneren Camilla Berner (født 1972) byggede museets forvalter Frederik Madsen i oktober 2017 en rekonstruktion af hendes Dobbelt Landskab. Det bakkede ”landskab” stod i det sydøstlige hjørne af Museumspladsen. Formen rekonstruerede han i lægter efter fotos af nogle af kunstnerens små tændstiksmodeller. Staværet blev opbygget som optakt til Camilla Berners retrospektive udstilling ART & NATURE, der blev vist på Vejen Kunstmuseum fra den 1. december 2017 til 6. maj 2018.

Dobbelt Landskab var oprindelig en midlertidig skulptur på knap 4 x 4 meter og 85 cm i højden, som Camilla Berner byggede til udstillingen Den nye almindelighed. Den stod fra maj til september 2008 på en græsplæne i De gamles By på Nørrebro i København. Med afsæt i modellerne opstod en tillempet Vejen-version.

Dobbelt Landskab blev sat på Museumspladsen udenfor vækstsæsonen og stod frem til juli 2018 i en af landets, meterologisk- og plantemæssigt set, mest usædvanlige somre. Den voldsomme varme og tørke har betydet, at Museumspladsens græsplæne – der eller er blevet klippet helt tæt op til staværets kvadrat – er brændt af. Men under Dobbelt Landskab opstod der et frirum, hvor plænens græs voksede højt og gav jordbunden skygge. Her blev endog afdækket livskraftig, fugtig mos (1) – en stærk kontrast til den gule, knastørre plæne.

Camilla Berners mission med Dobbelt Landskab var at vise artsrigdommen i det, som de fleste ved første øjekast blot ser som en grøn plæne. Når væksterne ikke holdes nede ved klipning, vokser de op som enkeltindivider. Der kan vise sig meget andet end standard plænegræs, når planterne får mulighed for at folde sig ud med stilk, blade, blomster og frøstande.

Trods sommerens tørke viste der sig en vis artsrigdom i det landskab, der opstod under staværets beskyttelse. Særligt havde den livskraftige, gulblomstrende Brandbæger (2) fundet sig godt til rette. Modsat gartneriernes pasningskrævende vækster er denne vilde plante, som ruderaterne, dygtig til at klare sig under sommerens tørke. Landet over stortrives den og vinder frem. En skyggeside er der til denne plante, som græssende dyr omhyggeligt spiser udenom. Kommer den i tørret stand i foderet, kan de ikke længere se at spise udenom, og dør af at spise den.

I Dobbelt Landskab blev der fundet både en endnu grøn og en helt udtørret variant af en Vikke (3 og 4), der blomstrede lystigt først på sommeren med sine blå-violette hoveder. Helt udtørret var det også muligt at se resterne af Humlesneglebælg (5) – den lille gulblomstrede kløver, der også stod stærkt først på sommeren. Ligeledes var der kun en samling af sine store blade tilbage af Rødkløveren (6), der stod i det nordvestlige hjørne af staværet. Mælkebøtter (7),  som de fleste haveejere kender fra deres plæner, var stort set usynlig i dette afmasket felt – på nær et enkelt blad, der også bar spor af, at sommeren var hård ved planterne. En anden sejlivet gulblomstrende plante stortrives. Det er Borsten (8), der har fundet sig godt tilrette ud over hele Museumspladsen. Slutteligt rummede feltet selvfølgelig også adskillige arter af græsser (9 og 10).

Ser man fra Dobbelt Landskab ud over Museumspladsen, er det i den ”vilde” have mod nord glædeligt at se, at den biodiversitet – der var en del af ønsket ved etablering af den nye have – er ved at have indfundet sig. Her blomstrer Brandbæger også sammen med Kællingetand, Røllike, Vejbred, Margueritter, Lugtløs Kamille, Syre, Valmuer og Gederams. Som en af de første forårsbebudere vældede Følfod i april op i det nordøstlige hjørne af anlægget og snart efter var der Vilde Violer under bærbuskene. 

Tak til Camilla Berner for tilladelse til rekonstruktion og Dobbelt Landskab og det afledte studie af biodiversiteten.