En Trold, der vejrer Kristenkød

Trolde og overtro
Under et ophold i Danmark i 1896 skabte Hansen Jacobsen - i et kælderrum under Statens Museum for Kunst i København - en vred og vild trold. Den har fået færden af et kristent menneske og sniger sig nu frem for at slå en klo i ham. Trolde hører til i den folkelige overtro, der på Hansen Jacobsens tid endnu var meget levende. Landskabet blev i historier og eventyr befolket med trolde, nisser og spøgelser, der altid enten direkte bekæmpede kristendommen, eller hjalp hvor bønner ikke helt slog til.

Dekorativ kunst
Trolden blev udstillet på Charlottenborgs forårsudstilling 1897 i afdelingen for dekorativ kunst, ikke i afdelingen for skulptur. Det er muligt, at Niels Hansen Jacobsen - i forlængelse af symbolistiske tanker om, at al god kunst er dekorativ - selv har valgt placeringen. Fra 1892 åbnedes på Société Nationale des Beaux-Arts i Paris en særlig afdeling for dekorativ kunst.

Trolden købt af brygger Jacobsen 
Efter den store separatudstilling i 1901 tilbød Hansen Jacobsen brygger Carl Jacobsen, at han kunne købe alle skulpturerne til halv pris, hvis han ville lade dem udstille offentligt. Carl Jacobsen købte dog kun »En Trold, der vejrer Kristenkød« og »Døden og Moderen« Resten af skulpturerne måtte opmagasineres i kældrene under ruinerne af Christiansborg Slot. Trolden blev støbt i bronze for midler fra Jesuskirkens Fond, og opstillet foran kirken i Valby. Her stod den frem til 1920 og rakte sine kløer frem mod kirkegængerne som et skræmmebillede på overtro og ondskab. Den blev rykket ind ved siden af Ny Carlsberg Glyptotek parallelt med Tietgensgade. Siden er den blevet flyttet om i anlægget bag museet i nært samspil med Auguste Rodins »Penseur«.

Gotisk inspiration
Hansen Jacobsen har eksperimenteret med den skulpturelle form, og har bearbejdet overfladen abstrakt med dekorative kantede furer og riller. I Hansen Jacobsens samtid var der en stor interesse for middelalderens fortællinger og billedudtryk, og troldens slægtskab med den middelalderlige gotiske kunst er tydelig. I Frankrig kunne man i kiosker købe nymodens fotografier af de sære figurer, der befolker katedralernes tårne. Mange kunstnere fandt, at gotikkens kunst var forbilledlig i sin dekorative, ekspressive og ikke-naturalistiske karakter. Niels Hansen Jacobsens nære ven Jens Lund malede i 1909 sådan et par »Kimærer fra Nôtre Dame de Paris«, der hænger i Malerisalen.

Troldespringvandet
I 1923 fik Hansen Jacobsen til opgave at stå for den kunstneriske udførelse af et springvand, der skulle fungere som kølebassin til det netop fuldførte elektricitetsværk i Vejen. I sin løsning af opgaven greb Hansen Jacobsen knap 30 år tilbage i sin produktion; en ny afstøbning af trolden (1923) blev placeret midt i et bassin omgivet af de vandspyende tudser og drager eller øgler, som Hansen Jacobsen skabte til lejligheden. De blev modelleret i beton direkte på stedet.

Springvandet fungerede den gang året rundt med det varme vand, der havde været brugt til afkøling af turbinerne i kraftværket. Passerede man springvandet en kold vinterdag kunne trolden opleves indhyldet i en tæt tågedis eller pyntet med mægtige istapper. 

Indvielsen 
Troldespringvandet blev indviet den 13. juli 1923, hvor tilskuerne flokkedes om talerne - deriblandt Niels Hansen Jacobsens nære ven Jeppe Aakjær, der sagde:

...Hvor er det ikke en prægtig Idé, hvem der saa har undfanget den, at lade en Vandstraale, der har ligget og aset sig skoldhed mellem oljet Metal og rasende roterende Staalhjul, pludselig under en ret Vinkel bryde ud af Væggen og gøre Kunster paa Plænen. Vi raaber til den stakkels svedende Djævel, og straks kommer han op af sit Gemme og begynder at oversprøjte den lumske Trold med sin koghede Straale; som et Lyn er han atter indenfor og udrette sit haarde Pligtslæb. Man kommer til at tænke paa den blinde Samson, der snart maatte trække Grynkværnen, snart spille paa Harpe for de strenge Herrer, der havde lagt ham i Lænker. Mens vi ynkes over Samson, saa frydes vi over den Naturkraft, der er lænket her, frydes over den morsomme og geniale Forening af Nytte og Skønhed, der her er statueret... 

Vejens byvåben 
I 1923 tegnede Hansen Jacobsen et segl til Vejen Kommune. Den centrale figur var Trolden, som symboliserede kunst, og uden om var placeret et kornaks og et tandhjul, symboler for landbrug og industri.
I 1977 blev et nyt byvåben godkendt hos Indenrigsministeriet. Her er Trolden altafgørende, men i stiliseret form. Dette byvåben er tegnet af Claus Achton Friis.