Bonden havde på sin mark en høj, den ville han ikke lade ligge udyrket, han pløjede den; men da kom bjergmanden, der boede i højen, og spurgte: "Hvor tør du pløje på mit loft?" - "Jeg vidste ikke, at det var dit!" sagde bonden, "men det er jo ikke gavnligt for nogen af os at lade et sådant stykke jord ligge udyrket. Lad mig pløje og så! Og da tager du i det ene år hvad der vokser over jorden. I det andet år omvendt!" Det blev de enige om, og bonden såede det ene år gulerødder og det andet år korn. Bjergmanden fik toppen af gulerødderne og rødderne af kornet.
Så levede de i god forståelse. Men nu skulde der være barnedåb i bondens gård. Bonden var i stor forlegenhed, da han ikke godt kunne undgå at indbyde bjergmanden, som han levede i god forståelse med: men tog trolden mod indbydelsen, da kom bonden i slet rygte hos præsten og de andre sognefolk.
Hvor snu bonden end ellers var, denne gang kunne han dog ikke hitte på råd. Han talte derom til sin svinedreng, han var den snildeste af dem begge. "Jeg skal nok hjælpe os!" sagde drengen, tog så en stor sæk og gik til bjergmandshøjen, bankede på og blev indladt. Han kom for at indbyde til barnegilde, sagde han. Bjergmanden tog derimod og lovede at komme. "Jeg får vel også give faddergave?" sagde han. "Det hører til!" sagde drengen og åbnede posen. Trolden øste penge i den. "Er det nu nok?" - Drengen løftede på sækken. "Mange giver mere, få giver mindre!" Og bjergmanden øste nok en skovlfuld penge i den. "Er det nu nok?" Drengen løftede på sækken. "Sådan giver de fleste!" - Da blev alle de penge, der var i den store pengekedel hældt i posen. "Ingen giver mere! De fleste mindre!"
"Lad mig så vide," sagde bjergmanden, "hvilke store fremmede I får!" - "Tre præster og én bisp!" sagde drengen. "Det var stort! - Men sådanne herrer ser kun efter mad og drikke, de giver ikke agt på mig. Hvem kommer ellers?" - "Så kommer Mor Maria!" - "Hm! Hm! Men der bliver vel for mig en plads bag ovnen - nu og så?" - "Ja, så kommer Vorherre!" - "Hm! hm! hm! Det var mægtigt det! Dog, så højfornemme gæster kommer silde og går tidligt. Jeg vil, mens de er inde, liste mig udenfor. Men hvad musik skulle I have?" - "Trommemusik!" sagde drengen. "Vor far har bestilt et svært tordenvejr, som vi skal danse efter! Det bliver trommemusik!" - "Ih, du forfærdelige!" råbte bjergmanden. "Sig din husbond tak for indbydelsen! men jeg bliver hjemme. Ved han dog ikke, at tordenvejr og tromme er mig og al min slægt en rædsel. Jeg gik engang i min ungdom ud for at spadsere, da begyndte et tordenvejr at tromme, og jeg fik en af trommestikkerne over lårbenet, så det knak. Jeg skal ikke mere til den musik! Sig tak og hils hjemme!" Og drengen tog posen på nakken, bragte husbond den store rigdom og troldens venlige hilsen.
Dette sagn fortælles og stedfæstes til Jebjerg, Viborg amt, og kan læses der under titlen "Barselsgildet i Jebjerg".