Roskilde Amt

Her er vi i Roskilde Amt, og her kan du læse nogle troldehistorier fra amtet ved at ned og klikke på teksterne. De står opført nedenfor, og har du lyst til at se, hvor i amtet der ellers er steder, hvortil der knytter sig sagn om trolde, så klik på Oversigter.

BOLUNDSBAKKEN
NAVERBJERGKÆLLINGEN

TROLDBYKÆLLINGEN
 

Bolundsbakken


Bolundsbakken er en 12 m høj bakke, der som en lille halvø går ud i fjorden nord for Risø. I dag er stedet udlagt til græsning, men en gang boede der en trold i bakken. Det siges, at han gemte store skatte i bakken, som han blokerede med en stor sten i indgangen.

Trolden havde for vane at skabe sig om til en hest, der så gik og græssede i engen. Der var en gang, hvor en karl fik lyst til at få sig en ridetur på hesten. Alt medens han lystigt red af sted, forvandlede trolden hesten til en halmknippe og karlen trillede selvfølgelig af hesten, til stor morskab for trolden.
Hvis bønderne prøvede på at pløje i bakken, fandt trolden på alt muligt trolderi for at forhindre det. 

En bonde mødte en gang trolden og blev budt indenfor i bakken. Da han kom derind, mistede han helt tid- og stedsans, og det endte med at blev i højen i 16 år og tjente trolden. Da han så endelig skulle ud igen, ville trolden give ham løn for alle de år, han havde tjent ham, og han gav ham en sæk fuld af hestepærer som betaling. Det blev bonden nok lidt knotten over, for da han kom ud af højen smed han dem væk. Der var dog endnu 1 tilbage i sækken, og det var heldigt, for dagen efter var hestepæren forvandlet til en klump guld. Bonden blev helt bestyrtet og for ud for at lede efter resten af hestepærerne, men de var væk og blev aldrig fundet.

Kilde: Morten Lidegaard: Danske høje fra sagn og tro


Til top
 

Naverbjergkællingen


Naverbjerg bakke findes ikke mere, den er blevet offer for grusgravning, men en gang var det en meget stor bakke, som lå ved landsbyen Naverbjerg mellem Jersie og Kirke Skensved. I bakken boede der trolde, her boede troldkongen og hans kone, den hidsige troldkælling Naverbjergkællingen. Hun var stor og grim, sort og halt, og har nok været lig med Slattenpatte. Sagnet fortæller i hvert fald, at hun blev jaget af Asathor, når hun i tordenvejr kom op fra højen og jagede mod ellerkæret, Harekær.

Drengene på stedet drillede troldene, ofte ved at hælde vand eller pis ned gennem et hul på toppen af bakken, så det ramte troldenes spisebord, som stod lige under hullet. Så kom troldkællingen efter dem med en kæp. En gang havde hun held af at ramme en dreng i ryggen med kæppen. Drengen blev herefter stum og først efter, at man havde bedt præsten om at snakke med troldene og glatte ud, fik drengen talen tilbage.

Det fortælles også, at troldkællingen kunne finde på at forbytte børn med troldunger, de såkaldte skiftinge.

Troldkongen holdt sig som regel i ro, men kunne da også ind imellem gå i aktion. Sådan skete det, da kongen ville flytte den store kirkeklokke fra Højelse til København, og dermed ind i Troldkongens land. Da vognen med klokken skulle over Skensved å, holdt Troldkongen  fast i vognen, så den ikke kunne komme videre. Man prøvede med 7 spand heste, men lige meget hjalp det. Til sidst opgav man, og så blev vognen pludselig så let, at 1 spand kunne trække det. 

 

Kilde: Morten Lidegaard: Danske høje fra sagn og tro

 


Til top
 

Troldbykællingen

 
Stenen er en bauta, der står en skrænt ved Ejby Ådal, ud mod kysten.

En trold fra Tuse Næs ville ødelægge Kirke Hyllinge Kirke, for han var træt af at høre på kirkeklokkerne. Han tog en stor sten og kylede den mod kirken. Der var dog slet ikke kraft nok i kastet, for stenen landede på Kyndeløse mark, hvor den står i dag som bautasten.

Stenen vender sig, når den lugter nybagt brød

Hvorfor den har fået navnet Troldbykællingen, ved vi ikke noget om, men det hænger måske sammen med, at nogle forbinder stenen med sagnet om kong Olav og troldkællingen. Dette sagn kan du læse om ved at klikke ind på Svanholmstenen

Kilde: Mads Lidegaard: Danske Sten fra Sagn og Tro


Til top

Tilbage