Nordjyllands Amt

Her er vi i Nordjyllands Amt, og her kan du læse nogle troldehistorier fra amtet ved at ned og klikke på teksterne. De står opført nedenfor, og har du lyst til at se, hvor i amtet der ellers er steder, hvortil der knytter sig sagn om trolde, så klik på Oversigter.

TROLDESTENEN I NR. TRANDERS
Sønderholm
Lønstrup Klit
TROLDKIRKEN

Nr. Tranders
Ved Ålborg

Troldestenen
Der er mange beviser for, at der findes trolde i Nr. Tranders. I skolegården på byens gamle skole ligger en stor, glat sten med huller. Dem bruger han til at se ud igennem. Inde i stenen bor en trold. Ved siden af den store sten, ligger tre mindre sten, som man tror, er troldeæg. Mange har set, at trolden om natten sidder på sin sten, men han gør det aldrig om dagen, for trolde bryder sig ikke om dagslys.

Men hvordan er stenen havnet der? Jo, trolde hader lyden af kirkeklokker, og engang, kastede en trold en sten efter Nr. Tranders kirke, men desværre havde han sigtet forkert, og stenen landede i skolegården. Hvordan de tre resterende sten er kommet til, er folk uenige om.

Kilde: www.mellervangskolen.dk

Til top
 

Sønderholm

Ca. 10 km vest for Ålborg

De underjordiske i Troldkirken
Der findes mange beviser for, at der har boet trolde omkring Sønderholm. Troldkirken, som stadig står, er et godt bevis. Kirken står på en høj og er formet som en stendysse. River og fejer man for døren af stendyssen før en højtidsnat, kan man den følgende morgen se adskillige små fodspor i sandet.

En middag passerede en mand fra Sønderholm højen, og han overværede noget spændende. Forbi ham kom en meget lille trold, klædt i sort, med en stor bog under armen. Pludselig forsvandt trolden gennem et hul i højen. Manden blev nysgerrig og listede hen til hullet for at lure. Hvad han så var fantastisk: Et oplyst rum fyldt med små trolde. Foran dem stod den sortklædte og læste op af bogen på et underligt sprog. Manden regnede med, det var Troldkirkens præst. Pludselig fik en af troldene øje på manden og pegede mod døråbningen. Straks vendte præsten sig, gjorde en bevægelse mod åbningen, og højen lukkede i.

Ved en anden lejlighed kom endnu en mand forbi Troldkirken. Idet han passerede, hørte han en stemme, som råbte: ”Hils Attis og sig, at Wattis er død!”. Manden var overrasket, da han ikke kunne se nogen omkring ham. Inden han nåede hjem til sin gård, havde han glemt hændelsen. Efter aftensmaden sad manden og hans kone og snakkede sammen ved olielampens skær. Deres store hankat lå og spandt ved ovnen. Pludselig kom manden i tanke om sin oplevelse ved Troldkirken og sagde til sin kone: ”Noget mærkeligt hændte i dag. På min vej til gården kom jeg forbi Troldkirken, og der hørte jeg en stemme, som råbte: Hils Attis og sig, at Wattis er død!”. Med ét vågnede katten og udbrød: ”Hvad, er Wattis død? Så må jeg hjem i en fart”. Med de ord sprang katten mod døren og forsvandt i natten. Manden og konen var straks klar over, at katten måtte have været en troldkat. De så den aldrig mere.

De to historier er ualmindelige, for normalt var trolde hedninge og brød sig ikke om kirker. Det værste for trolde er lyden af klokker. Man mener, at Troldkirkens stendysse har fået sin overligger, fordi en nabotrold ville ødelægge Sønderbys kirketårn. Trolden kastede en sten efter tårnet, men sigtede desværre forkert. I stedet landede stenen på de fire oprejste sten på højen, og derved dannedes den nuværende stendysse.

Kilde: ”Gode historier”, Gorm Benzon

Til top
 

Lønstrup Klit

Ca. 12 km vest for Hjørring

Heksen som fløjtede ulvene bort og kærligheden til
Ulve hærgede og plagede Vendsyssel i en lang årrække. De åd bøndernes kvæg- og svineflokke, og var der ikke nok af dem, kunne de finde på at overfalde et menneske. Endelig havde folk fået nok, og man henvendte sig til en troldkvinde for at blive plagen kvit. Hun var kendt for at være dygtig, og hun krævede derfor en god betaling, hvilket hun fik.

Ulve-fortryllelsen begyndte i skoven en morgenstund. Troldkvinden lokkede ulvene til sig med en pibe, som hun spillede på. Snart havde hun et helt optog af ulve efter sig. Omsider nåede de til Lønstrup Klit ved Vesterhavet. Tusinder af ulve flokkedes omkring hende, og da alle ulvene endelig stod på den såkaldte Ulveklint, skete noget. Hun begyndte at spille kraftigere og mere hektisk på sin pibe og med ét, sprang samtlige ulve ned fra klinten. Inden længe var alle ulve druknet i havets store bølger.

Det var ikke kun ulve, som blev lokket af pibespillet. En dværg fra Lønstrup Klit havde forelsket sig i troldkvinden, og han friede på stedet til hende. Der blev holdt bryllup på stranden, og det siges, de blev stamforældre til en frygtelig masse dværge, som en overgang huserede i Vendsyssel. Dværgene var værre end ulvene, men heldigvis er der i dag kun få tilbage.

Kilde: ”Gode historier”, Gorm Benzon

Til top
 

Sønderholm
Ca. 10 km vest for Ålborg

De underjordiske i Troldkirken
Der findes mange beviser for, at der har boet trolde omkring Sønderholm. Troldkirken, som stadig står, er et godt bevis. Kirken står på en høj og er formet som en stendysse. River og fejer man for døren af stendyssen før en højtidsnat, kan man den følgende morgen se adskillige små fodspor i sandet.

En middag passerede en mand fra Sønderholm højen, og han overværede noget spændende. Forbi ham kom en meget lille trold, klædt i sort, med en stor bog under armen. Pludselig forsvandt trolden gennem et hul i højen. Manden blev nysgerrig og listede hen til hullet for at lure. Hvad han så var fantastisk: Et oplyst rum fyldt med små trolde. Foran dem stod den sortklædte og læste op af bogen på et underligt sprog. Manden regnede med, det var Troldkirkens præst. Pludselig fik en af troldene øje på manden og pegede mod døråbningen. Straks vendte præsten sig, gjorde en bevægelse mod åbningen, og højen lukkede i.

Ved en anden lejlighed kom endnu en mand forbi Troldkirken. Idet han passerede, hørte han en stemme, som råbte: ”Hils Attis og sig, at Wattis er død!”. Manden var overrasket, da han ikke kunne se nogen omkring ham. Inden han nåede hjem til sin gård, havde han glemt hændelsen. Efter aftensmaden sad manden og hans kone og snakkede sammen ved olielampens skær. Deres store hankat lå og spandt ved ovnen. Pludselig kom manden i tanke om sin oplevelse ved Troldkirken og sagde til sin kone: ”Noget mærkeligt hændte i dag. På min vej til gården kom jeg forbi Troldkirken, og der hørte jeg en stemme, som råbte: Hils Attis og sig, at Wattis er død!”. Med ét vågnede katten og udbrød: ”Hvad, er Wattis død? Så må jeg hjem i en fart”. Med de ord sprang katten mod døren og forsvandt i natten. Manden og konen var straks klar over, at katten måtte have været en troldkat. De så den aldrig mere.

De to historier er ualmindelige, for normalt var trolde hedninge og brød sig ikke om kirker. Det værste for trolde er lyden af klokker. Man mener, at Troldkirkens stendysse har fået sin overligger, fordi en nabotrold ville ødelægge Sønderbys kirketårn. Trolden kastede en sten efter tårnet, men sigtede desværre forkert. I stedet landede stenen på de fire oprejste sten på højen, og derved dannedes den nuværende stendysse.

Kilde: ”Gode historier”, Gorm Benzon

”Danske høje fra sagn og tro”, Mads Lidegaard

Til top

Tilbage