EFTERLYSNING af værker af Susette Cathrine Holten født Skovgaard Udstilling på Vejen Kunstmuseum juni-november 2013 Af Teresa Nielsen, museumsleder Susette Holtens malerier, keramik, møbler m.m. kommer i 2013 i fokus på en udstilling, der bl.a. vises på Vejen Kunstmuseum og Skovgaard Museet i Viborg, hvor den indledes ultimo januar 2013 i markering af kunstnerens 150-års fødselsdag. Langt størsteparten af hendes produktion er i dag i privateje. For at udstillingen kan give det bredest mulige billede af kunstneren, er det af afgørende betydning for museerne at komme i kontakt med de mange private ejere. Skulle du som læser have viden om, hvor der måtte være værker af Susette Holten, bedes du kontakte Vejen Kunstmuseum på tlf. 75360482 kl. 10-12, eller send en mail på museum@vejenkom.dk. På forhånd mange tak! Skovgaard familien Mange har hørt om Joakim Skovgaard – eller kender ham indirekte gennem fx hans udsmykning af Viborg Domkirke. For dem med interesse for skulptur står broderen Niels Skovgaard lige så centralt med sit 1898-mesterværk ”Magnusstenen” – der står i Skibelund Krat, kun få kilometer fra Vejen – eller den senere ”Havhestebrønd” i Kunstindustrimuseets Grønnegård. Deres søster, Susette Cathrine Skovgaard (1863-1937), der i 1894 blev gift Holten, er et forholdsvis ubeskrevet blad i den danske kunsthistorie, som hun var en integreret del af. I en slægt og kreds af guldalderkunstnere og deres familier voksede hun også op som en del af Københavns Valgmenighed med tæt kontakt til højskolekredsene. Askov Højskole knyttedes hun især til gennem sin veninde Elise Konstantin-Hansen, som Vejen Kunst museum i 2007 belyste med den første store museumsudstilling. Susette Holten voksede op med sans for alle sider af kunstens virke fra maleri over møbelkunst og keramiske skulpturer til broderi. Studietiden tilbragte hun i Paris sammen med kunstnerinder som Elise Konstantin-Hansen, Edma Frølich og sin kommende svigerinde Sofie Holten. Denne konverterede siden til katolicisme – et skift, hvor Susette Holten fulgte trop. En anden kunstnerveninde, billedhuggeren Anne Marie Brodersen, der blev gift med komponisten Carl Nielsen, knyttedes hun særligt til ved at være gudmor for den ene af deres børn. I samlingen på Vejen Kunstmuseum findes Harald Slott-Møllers hastige, virtuose portræt af de to kvinder – formodentlig fra de tidlige 1890’ere, da de alle stod sammen om grundlæggelsen af Den Frie Udstilling.     Harald Slott-Møllers portræt af Anne Marie Brodersen og Susette Cathrine Skovgaard, Vejen Kunstmuseum. Keramikken Særligt keramikken fængede, og hun var i 1887 selvskrevet til at være en del af ”Dekorationsforeningen”, der i høj grad var vennen Thorvald Bindesbølls projekt. Med dem markerede hun sig i 1888 på ”Den store nordiske Udstilling” i København. Den senere direktør for Statens Museum for Kunst, maleren Karl Madsen, skrev i Tidsskrift for Kunstindustri samme år en artikel om ”Dekorationsforeningen”, som han forsvarede og var bannerfører for. Om Susette Cathrine Skovgaards skulpturelle keramik skrev han: ”Vidste man ikke Besked, vilde man sikkert aldrig gætte, at ”Trolden, der suger Søen ud” og ”Dragen, der vogter Indgangen til Bjerget”, var Arbejder af en Dame, Frk. S.C. Skovgaard. De er prægede af en ret mandhaftig Dristighed, de er grumme langt borte fra det milde og nette, der anses for Damearbejdets Særpræg; den Fantasi af hvilken de er udsprungne, syne sikke at søge mod ”det skønne”. Tilmed har Behandlingen en Energi, der ikke er bange for en Smule Raahed. Man vil ikke kunne nægte, at ”Trolden, der suger Søen ud” er et overordentligt karakterrigt og effektfuldt Arbejde; det er i sine Omgivelser en farlig Nabo.” I omtalen fylder hendes værker lige så meget som brødrenes med en god illustration hver. I sin stærke skulpturelle form gør Trolden – der i dag tilhører Skovgaard Museet i Viborg – sig langt mere levende end Niels Skovgaards ”Aage og Else” eller Joakim Skovgaards ”Mikael og Dragen”, der begge er reliefdekorationer – eneste rigtige konkurrent i det tredimensionelle var Bindesbølls roekrukke, der i dag kan ses på Designmuseum Danmark. Ud over en plakat, nogle fade og tegnede skitser også ejer det museum også et af Susette Holtens hovedværker – ”Dragen, der vogter Indgangen til Bjerget”. I sin forrige artikel fra 1887 ”Kjøbenhavns Porcellæn og Utterslev Pottemageri” gav Karl Madsen også god plads til Susette Holten Skovgaard, hvis ”Fad med Japaner og Gaas” i stor gengivelse er benyttet som slutvignet, mens Karl Madsen anerkendende i teksten konstaterer, at ”Til et lille Fad har Frk. Skovgaard haft den morsomme Idé at gjøre en japansk Dukke levende; ogsaa i andre Arbejder har hun vist sig som værdig Søster til Joakim og Niels. Flere af Frk. Skovgaards bedste Fade ejes – saavidt vides – af Hs. Exc. Kulturministeren.”   Susette Cathrine Skovgaards fad med japansk dukke, privateje. Keramik udstillede Susette Holten på Den Frie i 1892 og 1896, hvor det har været lertøj, som hun har udført enten hos Wallmann eller Eifrig. I årene omkring 1906-10 boede Susette Holten med sin mand og søn i Amerika. Da hun vente hjem til Danmark, var hun indledningsvis ansat på Den Kgl. Porcelainsfabrik 1910-14, hvor hun var underglasurmaler, og efterfølgende hos Bing & Grøndahl ca. 1915-18, hvor hun siges at have arbejdet med blødt porcelæn. På de danske museer er hun primært repræsenteret med keramik. Hendes hovedværker er på Designmuseum Danmark og Skovgaard Museet. Dertil findes enkelte stykker på Bymuseet i København, Ordrupgaard, Ehlers Samling i Haderslev og Vejen Kunstmuseum. Den Frie Udstilling I 1891 spillede både Susette og Niels Skovgaard vigtige roller i optakten til etableringen af Den Frie Udstilling. Deres fælles hjem dannede rammen om en del af møderne, og de var siden begge trofaste mod udstillingsfællesskabet. Årligt udstillede hun talrige malerier – enkelte portrætter, landskaber og især masser af blomsterbilleder. Ved Susettes død i 1937 var der en større mindeophængning på Den Frie Udstilling.   Sine malerier forsynede Susette Holten med en karakteristisk monogramsignatur. Ofte lodret indtegnede hun en sammenslyngning af initialerne SCHfS, der dækker over Susette Cathrine Holten født Skovgaard – en måde hun efter sit ægteskab i 1894 fortsat markerede sin tilknytning til kunstnerslægten. Kvindernes Udstilling 1895 I 1895 påtog Susette Holten sig det store arbejde at være koordinator for ”Kvindernes Udstilling”, hvortil hun tegnede indgangen, arrangerede udstillingens keramikafdeling (gæsterne bl.a. kunne se ”Fad med Japaner og Gaas”, som Karl Madsen fremhævede i sin 1887-artikel) og præsenterede et sommerstuemøblement, der i dag kan ses i Anchers Hus på Skagen. I sin oplevelse af Gesamtkunstwerk’et var hun helt på linje med fx Marie Krøyer og det svanske ægtepar Karin og Carl Larsson. De enkle, bemalede træmøbler domineres af en streng symmetri i udskæringerne og afsluttes ovenpå ryggene af en stribe dekorative hjerter. Sæderne har fint broderet/vævet betræk, der må være det originale fra 1895.     I en stue i Anchers Hus, Skagen, står Susette Cathrine Holten f. Skovgaard grønmalede træmøbler fra 1895. Broderi Susette Holten var også aktiv på en anden og lidet beskrevet side af ”Damearbejdet”, broderierne. Hendes mor, Georgia Skovgaard, havde fået Guldalderkunstnernes til at bidrag med gode forlæg. To af Susettes nære venner i arbejdet med keramikken, Elise Konstantin-Hansen og Th. Bindesbøll, havde et par søstre, Johanne og Kristine, der var gået sammen om at etablere ”Den Konstantin Hansen-Bindesbøll’ske Broderiforretning”, populært kaldet ”Boden” - fra 1873 forretningen for broderi i København. Endnu ubeskrevet er det, at Elise Konstantin-Hansen i 1934 leverede broderiforlæg til Agnes Fink i Kolding, der var opsat på at give broderiet en renæssance. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet udgav Fink efter Elise Konstantin-Hansens forlæg ”Korsstingsmønstre efter græske Vasebilleder”. Selv om der var gået mange år, var det netop ungdomsveninden Susette, der også blev trukket ind i projektet. Det resulterede bl.a. i puden med hyben-motivet og en med en dekorativ bort, der minder lidt om de vævede sæder på møblementet i Anchers Hus.     Detalje af de vævede hyndebetræk på lænestolene i Anchers Hus. Rejser og udlandsophold Susette og hendes brødre blev tidligt forældreløs. Det til trods rejste de en del. Som stor teenager var hun i Tyskland, Wien, Schweiz, Italien og Paris 1880-81, hvor også hendes bror Joakim var. I 1886-87 var hun i Egypten, hvortil Joakim rejste allerede i 1884. 1889 var hun i Paris, velsagtens for at studere Verdensudstillingen i anledningen af 100-året for den franske revolution. Norge drog hun til i somrene 1889-93 efter at hun på Askov Højskole havde mødt den norske forfatter Ingeborg von der Lippe Konow. Joakim havde også norske bekendtskaber og var på den tid på besøg hos Werenskiold og Skredsvig. I midten af 1890’erne var hun på tur til London og Holland. Italien besøgte hun allerede i 1893-94 og igen år 1900. Med sin familie boede hun i San Francisco og Seattle 1906-10. I 1921 var hun på tur i Europa - Italien, Paris og London. Udsyn har Susette Holten haft gennem sin kreds af kunstnervenner. Rejserne synes ikke umiddelbart at have betydet så meget for hendes arbejdsmåde og teknik som for motivverdenen. Hun var tydeligt betaget af de imponerende norske fjeld- og fjordlandskaber, ligesom en rejse langs Norges kyst til Nordkap i 1915 satte sig klare spor i hendes produktion af malerier – en stor serie blev efterfølgende vist på Den Frie.

Susette Cathrine Skovgaard, foto: KB. Niels Skovgaard ”Magnusstenen”, 1898, Skibelund Krat. Susette Holtens akvarelportræt af Elise Konstantin-Hansen, privateje. Susette Cathrine Skovgaards lertøjs-krukke fra 1889, Vejen Kunstmuseum. Suzette Cathrine Holten født Skovgaard bemalet porcelænsvase. Fra Poul Erik Madsens samling til Vejen Kunstmuseum. Susette Cathrine Holten f. Skovgaard ”En Krukke med Tulipaner”, 1902. Gave til Vejen Kunstmuseum fra Jytte Hjuler. Hybenpuden siges at være tegnet af Susette Cathrine Holten f. Skovgaard til Agnes Fink i Kolding. Gave til Vejen Kunstmuseum fra Jytte Hjuler. Puden siges at være tegnet af Susette Cathrine Holten f. Skovgaard til Agnes Fink i Kolding, privateje.