Sommerbilledskole i Vejen i uge 32
Under ledelse af billedhugger Tine Hecht-Pedersen og med hjælp fra museets uundværlige bestyrelsesformand Henning Ranum og museumsinspektør Teresa Nielsen

 

MANDAG den 6. august

Dagen startede ude på Museumspladsen, hvor vi mødtes nedenfor trappen til billedskolen med cykler, rygsække, tasker, soveposer, sovedyr etc. - og pakkenellikerne til aftenens overnatning.

Efter at have sagt farvel til forældrene gik vi op i billedskolen, hvor vi kort præsenterede os for hinanden, og Tine derefter talte om vores navne og hvordan vi gennem symboler kunne beskrive os selv. Det var oplæg til fremstilling af individuelle navneskilte. I Jydske Vestkysten beskrev Karen Skovbjerg det så fint: ”Det begyndte på museet, hvor det viste sig, at billederne også bor i børnenes navne. … enhver kunne se, at Charlotte havde været på Færøerne denne sommer, at Rikke er rigtig glad for dyr, og at Valdemar sejler i kajak, når solen skinner.”

Efter endt gerning gik turen i det herlige vejr atter ned til Museumspladsen og Troldespringvandet, hvor alle satte sig på en lang stribe på bassinkanten. En for en trådte vi frem og fortalte, hvad vores navneskilt dækkede over, og så vidste vi allerede en del om hinanden. Tankevækkende var det – trods den megen snak om den vældig våde sommer – at børnene alle havde forsynet deres navneskiltsbilleder med store fine sole. På Sofies skilt var o’et også blevet til en sol!

Næste stop var også på Museumspladsen, hvor vi fik en snak om Niels Hansen Jacobsens ”Skyggen”, som vi kunne gå rundt om og opleve fra alle sider. Takket være den gode sol havde vi alle fine skygger, og vi kunne tale om vi kunne fange vores egen skygge, og om muligheden for at forevige en skygge – også om symbolikken, at ”Skyggen” for Hansen Jacobsen er et billede på vores egen forgængelighed.

Det var en passende optakt til næste stop, der var kirkegården i Vejen. Dér ankom vi forsynet med spandevis af opklippede kaffefiltre, der var godt opløst i masser af vand, som de havde ligget i natten over.

Vi skulle arbejde i en teknik, som Tines Hecht-Pedersens mand, billedhugger Pontus Kjerrmann havde gjort brug af på Trankebar, hvor han skulle afforme en skrøbelig stenportal med gengivelse af en elefantorden. Vi startede ved Niels Hansen Jacobsens egen gravsten og gik derfra videre til hans forældres sten og til den rejst over hotelejer Hansen – en af byens markante personligheder. Holdvis fik ungerne til opgave at afforme detaljer i de usædvanlig levende og livsbekræftende gravsten omslynget med vækstmotiver.

Undervejs blev det til små samtaler om døden, afdøde slægtninge og venner – samtaler, som der er brug for, men sjældent tid til i hverdagen.

Derefter gik turen hjem til frokost, som tre af vores ode frivillige hjælpere, Karen og Frode Bertelsen sammen med Selma Jensen symbolsk havde rettet an i museets skygge!!

Ovenpå traktementets forfriskende pust gik turen nu i det bragende flotte vejr på jernhestene de lidt over otte kilometer ud til spejderhytten i Gesten, som vi med store venlighed og imødekommenhed havde fået stillet til rådighed. Som en lang orm bevægede den fine lange række af cykellister sig gennem landskabet, og skabte lidt ophold i trafikken ved det store kryds på Koldingvej – det tager sin tid at få alle de cykler over i fodgængerfeltet, så de højresvingende bilister, der kom fra motorvejen måtte vente et stykke tid inden de kunne køre! Med højt humør og med godt gang i bentøjet susede vi i fin stil af sted på cykelstien. Ved vejen ned til Vejen Vandmølle blev det til en lille pause for at få lidt vand i det varme vejr og et par styrkende Bastogne-kiks at køre videre på.

Vi nærmede os Gesten Kirke og blev overhalet af Henning Ranum i bil. Sammen med Christina og Charlottes far havde han stået for at køre ud med alle vores sager, så vi kunne cykle uden oppakning – tak for det! Hele holdet blev fotograferet, og fortsatte med et par venstresving frem til spejderhytten, der viste sig at være et stort, rummeligt hus med masser af plads på 1. salen, hvor vi skulle overnatte.
Hvor var det flot, at vi uden tøven havde fået ja til at låne det hele – 1000 tak til spejderne i Gesten!! Her trådte endnu en god hjælper til. Henning og hans søde kone, Elin Ranum havde gjort huset klar og havde fundet remedier frem.

Første punkt efter et velfortjent hvil blev fællessamling ved et stort bord udenfor. Her præsenterede Henning os for en stor sæk fine ørreder, som han havde hentet ved dambruget ved Vejen Vandmølle. Da de hørte, hvem og til hvad fiskene skulle bruges havde de sagt, at de skulle være en gave til os – MANGE tak for det! Flotte lå ørrederne og glinsede i mange farver. Med saks og kniv viste Henning med et snuptag, hvordan de skulle sprættes op og renses. Forevisningen bragte mange kommentarer om, at det var synd for fiskene og noget, som nogle af børnene væmmede sig lidt ved. Et lille gys gik i gennem dem ved tanken om, at de hver især skulle sprætte og rense en fisk! Men ovenpå Henning spændende gennemgang af indvoldene, hvor han præsenterede os for fiskens lille fine trekantet hjerte, lever m.m. og fortalte om deres snedige gæller gik ungerne alligevel holdvis meget fascineret til sagen. Alle gennemførte arbejdsopgaven - helt ned til hold, der gerne ville følge Hennings gennemgang så nøje, at de også fik udskåret fiskeøjets linse!!

I mellemtiden var Karen og Frode Bertelsen også kommet til, og hjalp ved et andet bord med tilberedning af fiskene, der blev lagt i foliebakker med løg, citron og krydderi. I køleskabet afventede pakkerne deres endeligt.

Imens var andre opgaver i gang. Sammen med Tine fandt ungerne et sted, hvor græs og mos kunne skubbes til side, så der kunne gøres plads til at lave gipsafstøbning af nogle af fiskene. De blev lagt i en forhøjning på jorden. Derover smurte ungerne gips, som de løbende gjorde klar i gummikopper, der blev sænket ned i den store sorte spand. Efter en god pause kunne vi vende formerne om, tage fisken ud, og stod med en helt perfekt afstøbning med aftryk af finner hale og helt ned til de fine skæl på kroppen.

Henning fik lavet et flot bål, og i gløderne blev fiskene lagt på bålet, og stod og simrede mens der ved fælles hjælp blev båret borde og stole ud samt dækket bord.
Frode havde også lavet dej, og der blev samtidig gjort forsøg med brød bagt i små urtepotter. Bålet viste sig at være for varmt, så brødene blev ret hede, men flotte var de som de hurtigt voksede op i formene, og når det uundgåelige sorte (vi havde ikke fået øje på de gode riste, der havde været en hjælp!) var skåret fra smagte brødet rigtig godt!!

Det blev til et herligt måltid, og godt trætte satte vi os til spisning og god snak – og kommentarer som ”Det smager jo slet ikke som fisk” – og dejligt var det fine, lyse kød. Lugten af fisk lokkede et par katte – en mor og hendes killing endnu tættere på, end de havde været i løbet af eftermiddagen. Ungerne havde fået et spændende samlingspunkt og samtidig lød de glade vrinskende hilsner fra naboens heste.

Oven på den gode mad gik aftenen med i fællesskab at genopfriske gamle og nye lege som ”to mand frem for en enke”, svingfigurer og dåseskjul. Alle deltog med en imponerende energi. Der var jo masser af energi tilbage ovenpå dagens oplevelser. Det viste sig jo, at otte kilometer er en let sag at klare – og de mindste havde kørt for og sat tempoet!

Hen på aftenen var der atter gang i bålet, og der blev ristet skumfiduser og spist resten af den gode chokoladekage, som Sille, Valdemar og Emmas mor havde lavet med god hjælp fra Emma.

TIRSDAG den 7. august

Næste morgen kom vi op i gang. Ved det fælles morgenbord blev der serveret nybagte boller (bagt på resterne af den sidste ris, der ikke blev spist aftenen før) og masser af havregrød, som alle ungerne var helt vilde med at spise – forandring fryder!

Hjemturen gik ad grusveje over mod Drostrup og med nogle sving ad grusveje hen forbi Vejen Vandmølle, så vi kunne se de ørreddammene fra hvilke vi havde fået vores aftensmad leveret – endnu en gang tak! Ved hjemkomsten stod Sofies mor klar til at hjælpe med at gøre bålmaden i stand til frokost, mens Henning fik god ild i de to varmebækkener. I en god suppe bagte kartofler, gulerødder, løg og pølser.

Oppe i værkstedet var Tine og ungerne i fuld gang med leret og en masse nye teknikker. Med hendes yndet ”haletudseteknik” skulle de rulle lerpølser og sætte dem sammen til ringe, som de byggede sammen til store konstruktioner, hvorpå de skulle indbygge et fint selvportræt. Faktisk var det ansigtet, som de var startet med. Tine havde skåret en skive ler til hver af dem. Den flade skive havde de bukket og modelleret med huller til øjne og en forhøjning til næsen. Arbejdsgangen er Tines foretrukne, og den gav dem værktøj til at blive frie til at de hver kunne sætte tingene sammen på deres egen måde.
Arbejdet fortsatte efter at ungerne havde været nede på Museumspladsen for at spise deres bålmad.

Tænk, de fik endog ”frokostdessert” – et fænomen som en af pigerne filosoferede over, at hun da aldrig tidligere havde hørt om. Det var en herlig chokoladekage, som Selma Jensen havde bagt og pyntet med farvestrålende M&M’er. Dertil var der også en marmorkage, som tog sig flot ud – tak for dem, de gav også god energi.

Vi havde også været en tur nede i keramiksamlingen i kælderen for at se på Niels Hansen Jacobsens vilde og uregerlige keramik, hvor han også gør brug af bly og træ til portrætter og brugsformer. Det varede ikke længe før nogle af ungerne fik øje på hans keramiske skitser til gravsten. Her blev det til et spændende gensyn med den lille englefigur, som nogle af dem dagen før havde afformet på Vejen Kirkegård!

ONSDAG den 8. august

Også denne dag var vi beæret over at få super flot vejr – til trods for at alle vejrudsigter havde truet med silende regn! Dagen startede med en snak i samlingen. I dag skulle der males og vi startede med at tale komposition. Først ved Gudmund Hentzes lange tegneserieagtige billede, som han kalder ”Jagten”. Vi så på opbygning, farver og materiale. Det lange format gav plads til handling. Derefter kiggede vi på Lorenz Frölichs illustrationer til fortællingen om Thors rejse til udgår. Her arbejder kunstneren allerede i 1887 med en lang smal lodret tegneseriestribe – og sikke han kan fortælle om den store, stærke Thor, der lokkes til at løfte på Midgårdsormen forklædt som missekat! Slutteligt skulle vi se Niels Skovgaards tegninger til fortællingen om Sankt Laurentius og trolden under Lunds domkrike. Her var også pladsen til et par ord om Modersmålet og Magnusstenen, som vi kom ud til i Skibelund Krat.
Turen gik atter på jernhestene, men denne gang mod vest til Skibelund Krat. I fin stil og samlet flok klarede vi turen ud gennem Vejen og ad cykelstier ud i byens vestlige udkant og ud gennem de nye kvarterer på Manne- og Kongehøj. Dér blev det til en lille opsamlingspause med gulerodsstave og vanddrikkeri.

Da vi nåede Krattet havde Henning og Sasha stillet klar med borde fyldt med gode materialer. Også Lone og Niels Peder Jessen kom til som hjælpere.

Efter Tines gennemgang af farveblandinger med forskellige bindemidler som æg, tapetklister og PVA-lim blev ungerne holdvis sendt ud i skoven for at lede efter deres gode motiv og sætte sig til en fordybet tegneopgave. Herligt i det dejlige vejr at sidde i skyggen og udse sig den gode komposition.

Arbejdet blev afbrudt, da Karen og Frode var dukket op og havde taget opstilling med deres havebord fyldt med en afveksling af spande med mange forskellige gode sager: revne gulerødder, majs, ærter, skinkestrimler, baconkrymmel, fintsnittet salat, rød peber, agurk og meget andet godt, som vi efter eget valg kunne putte i vores lune pitabrød med dressing.

Helheden blev holdt på plads i et rummeligt kaffefilter (en lille hilsen til mandagens arbejde på Vejen Kirkegård, hvor vi havde banket løs på de opblødte kaffefiltre), der også kunne fungere som en lille serviet. Drikkevarer var tørstslukkende gåsevin – godt passende i den hede sommervarme!

Atter fortsatte arbejdet, og ungerne blev mere og mere eventyrlystne. Tine så gerne, at pigmenterne blev blandt op med naturens egne materialer, og også sand og grus kom i farverne. Enkelte gik endog i 11. time i gang med at ”male” trækroner af mælkebøtteblade og træstammer af barkstykker!

Kaffefilterbankeriet blev også taget op af Valdemar, Rikke og Christina, der lavede forsøg tre steder på Magnusstenen, hvor der blev lavet aftryk af Magnus’ hoved, en kriger og et stykke ringbrynje. Om aftenen viste det sig, at der var blevet banket så fint med de stærke små neglebørster, at fibrene havde hæftet sig godt til hinanden. Her var fine aftryk at hjembringe!

Midt på eftermiddagen gik cykelturen atter hjem til Vejen. Denne gang over Askov og det nye byggeri på Røjlkjær og derfra ned gennem skoven, forbi Idrætscenteret og hjem. Men et hold gjorde en spændende afstikker ned langs skællet og ud forbi Kikkenborgs Planteskole – med en lille omvej i den forkerte retning! De var blevet betroet at passe på Tine, der jo ikke anede, hvor hun skulle hen. Efter en længere cykeltur nåede de dog alle frem! Sikke en masse sjove oplevelser!
 

TORSDAG den 9. august 

Dagen skulle handle om gips, og startede med en lille rejse gennem museets samling. Vi startede lige nedenfor trappen i den lille gennemgangspassage på vej ned til toiletterne. Helt tæt klemte vi os sammen for at kunne være der. Her fik vi mulighed for at se nærmere på værker af en kunstner, der har brugt gipsen på mange forskellige måder. En del af rummet er omdannet til en montre, hvor der lige nu er gjort plads til en lille studiesamling af Myre Vasegaards værker. Hun døde for ikke ret længe siden, og da hendes kusine, Ursula Munch-Petersen, skulle rydde hjemmet, foreslog hun, at vi fik en portion af hendes mange fine værker til samlingen for at vise lidt om teknikker og resultater. Giver man sig tid er de små ting en kæmpe oplevelse. Her og nu handlede det om de værker, der havde sat vores ørred-afformnings-projekt i gang. I løbet af 1990’erne havde Myre Vasegaard arbejdet med sin fascination for hornfisk. Museet har fået et mægtigt fad, hvor hun forsøger sig med den som motiv, og vi kan se, at hun er undervejs, at de brændte dele af dekorationen er kombineret med blyantsstreger, der forsøger sig frem i det videre arbejde. På en flise har hun gjort andre studier af dyret, men for rigtig at fornemme formen, har hun afstøbt en hornfisk og lavet et par keramiske aftryk, hvoraf det ene er beklædt med sølvfolie, det andet har hun omhyggeligt bemalet.

Lige inden i Publikumsrummet kastede ungerne sig over det centrale dukkehus, som Myre Vasegaards kusine, Ursula Munch-Petersen, i sin tid har lavet til sit barnebarn Emilie. Det var på besøg til museets mindste udstilling nogensinde, og gæsterne var – som ungerne i sommerbilledskolen – vilde med det lille møbleret hus med Rødhætte og Ulven ved middagsbordet. Emilie fik andre stykker service og smukt bemalet keramisk mad, og huset fik blivende plads på museet – sjovt at kunne se hendes markante kander og fade, der kan købes hos Royal Copenhagen, stå i miniformat på bordet! Og nu kan man gå op til Vejen Gymnasium, og dér se hendes mægtige keramiske udsmykning omkring kantinelugen.

Turen gik videre ned gennem gangen, hvor vi så Anders Bundgaards gipsmodel til det mægtige Gefionspringvand for enden af Amaliegade, Anders Bundgaards vilde Barbar til hest og Axel Hous midterparti til brønden på det lille torv, Vandkunsten, i København. Den nederste og øverste del har vi fået deponeret på ubestemt tid fra Københavns Rådhus, men det midterste stykke har vores gode gipskonservator, Jørgen Bau fra Kolding, været i København for at afforme på stedet – med tak til Københavns Kommune, der i løbet af to dage fik sørget for at vandet blev slukket og arbejdet kunne gå i gang!

I Skibelundsalen samledes vi om Havhesten, der er udført af billedhugger Niels Skovgaard, hvis allerbedste skulptur, Magnusstenen, en del af os havde været omkring i går under udflugten til Skibelund Krat. I Malerisalen stod ”Støtten fra Sodoma” – den ranke, forstenet kvinde, Lots hustru, som Siegfried Wagner har gengivet så vittigt, at det ser ud som om hun er bange for at brysterne skulle komme til at falde af!

Og så nåede vi frem til eldorado for gipselskere – den store Skulpturdsalen, som Niels Hansen Jacobsen fyldte tæt med sit livsværk. Her kan vi kigge ham efter i kortene fra det tidligste til det sene. I dag gik turen til Thor, der løfter Midgårdsormen. Det motiv havde vi dagen før talt om nede i Gallerigangen, hvor vi havde set på Lorenz Frölichs gengivelse af samme tema. Her tog Tine for alvor over, og begyndte at fortælle om brugen af gipsen. Hele vejen igennem havde det handlet om afstøbning af våde lerfigurer, der skulle foreviges i gipsen – og i kunstnernes drømme gerne siden i bronze og marmor, hvis velhavende mæcener skulle dukke op og bestille skulpturerne.

I fællesskab med Henning, Tine og Sasha fik de alt båret ud, for vi var blevet velsignet med endnu en bragende smuk dag, og den grisende gipsleg kunne foregå, som vi havde håbet, ude på Museumspladsen i det fri. I skyggen blev en stribe arbejdsborde stillet op, og materialerne fordelt deromkring, så der var en plads til opblanding, til grene og kviste etc.

Undervejs fik vi besøg af journalist Karen Skovbjerg, der interesseret fulgte arbejdet og fik lavet lidt interview undervejs. En kage og saftevandspause blev der også tid til inden arbejdet fortsatte.

Her får du opskriften på Sommerbilledskole-muffins:

3 æg
200 gr. sukker
180 gr. smeltet margarine
90 gr. mel
½ tsk. bagepulver
170 gr. kokosmel

Evt. 60 gr. nødder og chokolade stykker

Æg og sukker piskes godt.
Smeltet margarine røres forsigtigt i.
Vanille, mel, bagepulver og kokosmel blandes og røres i til sidst.
Kommes i bageforme (2/3 fulde).
Bages i 15-20 minutter ved 180 grader.
 

Ved et-tiden blev der atter en pause til den gode frokost, som Selma, Sasha og Teresa havde stillet an fra deres udekøkken på trappen op til billedskolen. Atter en gang var det bålmad. Denne gang var der kommet en blanding af snittede kartofler, gulerødder, løg, pølser og gode squash, hvoraf det ene store flotte stykke var kommet fra Annas have i Ribe. Hun er deltids ansat på museet med ansvar for både rengøring og en del af weekendvagterne – tak for det gode stykke grønsag!

Efter frokost kom der atter gang i klude, gips og unger. Der blev modelleret videre, og sidst på dagen gik de endog i krig med at bemale figurerne ud fra samme principper som i Skiblund Krat. Ansamlet stod pigmenterne og dertil frit valg mellem tapetklister eller PVA som bindemiddel. Også uld og andre sjove sager var kommet frem, så der kunne arbjedes langt videre fra den enkle, hvide gipsfigur. I løbet af eftermiddagen fik vi atter gæster. Denne gang var det ægteparret Annette og Niels Thorsen, der var et smut forbi. Hans far er vokset op i Lysbo ved Vejen Station, og var med til at starte det store entreprenørfirma Monberg og Thorsen – hans mor siges beskedent at have sagt til folk ”Min søn arbejder på Lillebæltsbroen” uden at have meddelt, at det var ham, der var en af hoveddrivkrafterne! Annette og Niels Thorsen har for et par år siden været med til økonomisk set at muliggøre den omfattende renovering af museets ældste sale – sikke et fint spor de har været med til at sætte på bygningerne.

Dagen sluttede med at ungerne bar deres figurer ind i Skibelundsalen, hvor et hold hjælpere var trådt sammen for at begynde arbejdet med opsætning af en lille udstilling om ugens arbejde. Museets deltidsansatte håndværker, Frederik Madsen, havde nemlig i løbet af dagen opsat vores udstillingstavler, som han og Henning Ranum i sin tid har lavet netop til brug ved Billedskolens udstillinger. Så er salen ved at være klar til morgendagens fernisering!

FREDAG den 9. august

Atter startede dagen på billedskoleloftet – faktisk startede den for mit og Tines vedkommende med at nogle af ungerne lige før kl. ni kom løbende hjem til os for at hente os. De var allerede ivrige for at komme i gang igen! Vi samledes, for Elin havde under arbejdet med bladguldet sagt noget om, at de hjemme havde billeder fra et Thailandsk tempel, hvor de besøgende kunne sætte bladguld på en fin gammel Buddha figur. Spændt fulgte vi med i lysbilledrækken med de smukke forgyldte Buddha’er. Den ene var gradvist blevet helt deform af alle de stykker bladguld, som folk havde kommet på den. Henning og Elin kunne fortælle, at man ganske enkelt ved indgangen købte en pakke med et par røgelsespinde og et stykke bladguld, som man så satte på Buddha’en dér, hvor de ønskede det – på hovedet, maven, benet eller hvor man nu havde ondt.
Slutteligt viste de også et stort billede, som de havde medbragt. Det var en af Marthas pasteller udført af en opstilling med bl.a. en tørret bjørneklo, og de fortalte, hvordan Martha ynder at arbejde med de tørre flader af eksempelvis gammel bark, rustne jernsager o.l.

Dernæst gik turen ned til Skibelundsalen, hvor ungerne så opstillingen, der allerede var gjort klar til eftermiddagens fernisering. Deres keramiske arbejder og gipsskulpturer var på plads. Nu skulle der laves et skilt til udstillingen, ophænges navneskilte og præsenteres en blanding af ugens værker og fotos af alle de oplevelser, som vi havde haft ugen igennem – en del værker skulle også gøres klar og præsentable. Der var nok at tage sig til!

Undervejs fik Sille, Valdemar og Rikke også arbejdet videre med gipsafstøbninger af de forme, som vi havde banket hen over Magnusstenen i Skibelund Krat. Og der blev plads til en formiddagskagepause med fællessamling på bænkene ude på Museumspladsen. Hvor er det godt, at Jens Langkilde som frivillig hjælper sidste år sagde ja til at lave dem til os! Og heldige var vi også fordi Josephine atter var blevet frisk, og havde fået følgeskab om morgenen af hendes far og mor, der kom med den gode, bradepandestore chokoladekage, som hendes mor havde lavet til os – også STOR tak for den!

I det pragtfulde vejr, som vi blev tildelt, kunne vi nyde frokosten ude på pladsen. Atter stod Karen og Frode for traktementet med hjælp af Ulla Holm, der havde stået for frikadelleproduktionen i store mængder, mens Frode og Karen havde lavet en dejlig myntedrik til os, og dertil stod på pladsen og bagte tykke, gode madpandekager på en dej, der bl.a. indeholdt brandnælder. Dertil havde Frode bagt 60 boller med morgenfrueblade – smukke, orange trevler i dejen. De vakte lykke, og hele portionen var væk inden eftermiddagen var omme – sikke vi blev forkælet og nød at sidde derude og spise sammen. Omkring denne tid sad Tine sammen med en gruppe af ungerne og talte lidt om ugen, der var gået, og sagde, at det var som om, vi var blevet rystet sammen til én stor familie. Den fornemmelse havde vi vist alle lidt, og Rikke F. tyggede lidt på tanken. Kort efter sagde hun noget i stil med: ”Så er problemet jo bare, hvad vi alle skal hedde til efternavn”!!!

Undervejs havde vi endnu en gang fået besøg. Denne gang var det Tines mand, billedhuggeren Pontus Kjærrman, der var kommet med deres datter Asta og et par venner, en kinesisk maler og dennes hustru. Indledningsvis fremviste Pontus Kjerrman en gipselefant, der var en afformning fra en byport i Trankebar. Den havde han fået til opgave at lave så nænsomt som muligt, og resultatet var flot. Teknikken han havde valgt var den, som vi i ugens løb havde prøvet både på gravstene og Magnusstenen. Han havde arbejdet med de opblødte kaffefiltre, som også vi fik meget sjov af at lege med. Også billedkunstner Sophus Ejler Jepsen, der nu er flyttet til Askov, og bliver en del af lærerkorpset i Vejen Billedskole, dukkede op for at se, hvad der gik for sig på pladsen og i udstillingen.

Efter frokost fik Henning på Museumspladsen gang i en lille malerskole. De gode staffelier fra Rødding billedskole kom ud på pladsen og han fremdrog en portion store lærreder, som han havde skaffet i ugerne forinden. Nu skulle der atter males, og efter samme opskrift som i Skibelund Krat blev et bord stillet frem med pigmenter, bindere og masser af bøtter til bland-selv-maling.

Eftermiddagen gik på hæld, og indenfor havde Selma gjort klar med borde og glas, mens der var blevet skrællet gulerødder, snittet agurker, portioneret chips og jordnødder samt fremdraget sodavand og vin, så alt var klar til ferniseringen. Omkring kl. 16 begyndte gæsterne for alvor at indfinde sig, og først da slog vejret endelig om til det længe varslet regnvejr – tænk, at vi havde fået lov til at få den hele uge sammen i blændende godt vejr!
Stolte og tilfreds gik ungerne rundt og fortalte, og der blev nu anledning til at sige nogle ord i fællesskab. Både Tine og jeg kunne rose de dejlige unger, der straks var blevet et godt og velfungerende team. Alle var enige om, at det have været en dejlig uge. Resultater var der nok af – ikke så meget i form af håndgribelige resultater, men tydeligvis i det fortrolige møde med mange forskellige teknikker, som ungerne siden kan udforske efter egen lyst og behov.
Nu hvor vi alle var samlet, var der en god ramme om en hæder og TAK til ugens uundværlige hjælpere – Frode og Karen, Lone og Niels Peder, Ulla, Henning og Elin og Selma. De blev trukket frem og fik både en symbolsk gave og masser af klap.

MANGE TAK

Slutteligt skal også her lyde en tak til flere sider. Først og fremmest til alle de søde børn, der har spillet så fint sammen, hjulpet hvor de blev bedt og i fællesskab suget til sig af alle oplevelserne – og i samme åndedrag en enorm tak for det dejlige vejr, som vi har været velsignet med. En god, varm og opmuntrende sol hele ugen har gjort alt til en leg – og renen kom først det øjeblik vi kl. 16 gik ind for at holde fernisering. Der MÅ være nogen, der holder hånden over os!
Så skal der lyde en tak til Tine Hecht-Pedersen, der straks og uden tøven sagde ja til en uges ret utraditionelt arbejde i hendes sommerferie, tog afsked med børn mand og hund for at arbejde sammen med os på sommerbilledskolen – en intens og god lang arbejdsuge med stort udbytte begge veje. Tak til de forældre, der undervejs har hjulpet med at bage kage, lave frokost og køre oppakning til overnatningen samt til vores gode frivillige mad- og undervisningshjælpere Karen og Frode Bertelsen, Lone og Niels Peder Jessen, Ulla Holm, Sasha Andersen og ganske særligt til Selma Jensen, Henning og Elin Ranum uden hvem ugen slet ikke havde kunnet lade sig gøre. Der skal lyde en STOR tak til dem for samspillet hele vejen omkring det praktiske og organisatoriske!
Mod på en sommerbilledskole 2008 har vi vist alle fået. Nu skal vi bare se på planlægningen, og dertil håbe på både tilmeldinger og godt vejr!

Med venlig hilsen - på vegne også af Tine og Henning

Teresa Nielsen

 

Tilbage