Ejnar Nielsen
(1872-1956)
Landskab
fra Gjern
1897-98 Olie på
lærred. 110 x 220 cm. Erhvervet 1963. Inv. 83.
Maleren Ejnar Nielsen
bosatte sig som ung mand en årrække i Gjern ved Silkeborg.
Han var betaget af det monumentale landskab og de barske livsvilkår
det bød stedets beboere.
I billedet
Landskab
fra Gjern ser man ud over det jyske landskab med dets bølgende
bakker og skiftende marker, afbrudt af små klynger af mørke
træer.
Det kunne være
skildret idyllisk, men i Ejnar Nielsens billedverden ruger en knugende
tavshed. Himlen er ubestemmeligt grå, landskabet synes stivnet,
og der viser sig intet tegn på liv.
Ejnar Nielsen lader landskabet blive symbol på den barske egns livsvilkår
ved at forlene det med en stemning af lige dele storhed og gold forladthed.
Kristine Hoff
Klik her hvis du vil læse
mere om Ejnar Nielsen samlingen på Vejen Kunstmuseum
|