De pansrede Forter med Hjælm og Horn
de bliver, o, Danmark, din Grav!
Dit Værn er Agre med bølgende Korn,
der lyser med Fred over Hav.
De blodige Furer paa Krigens Val
dem saar vi over med Byg,
mens Mindet om faldne Fædres Kval
hensummer med Kvældens Myg.
Vi vil ej finde Frelse for os
ved tusind uskyldiges Drab,
langt hellere spytte med Haan og Trods
i Kanonens Helvedesgab.
-Dit glubske Svælg bliver aldrig mæt,
forbandede Dyr paa vor Vej,
og gjorde Nationerne dig din Ret,
de vendte Kanonen mod dig.
Du bragte os stadig til større Fald,
endda vi ofred dig alt,
du trak vor sidste Oxe af Stald
og slagted vor bedste Galt.
Se, derfor forlader vi Krigens Sold;
i Fred vil vi ta vore Tørn.
Og holder vi end et Skud i Behold,
det gjemmes til Ulv og Bjørn.
»Militarismen«. 25. maj 1910 |
|
|
En scanning af Ole
Thomsens:
Udsnit af
»Militarismen«, 1898-99 |
|
»Militarismen«
fra Vejen Kunstmuseums samling af gamle
fotos, der har tilhørt Niels
Hansen Jacobsen. |
|