Oprindelig udstillet med titlen Hymne
1918-19
Mål 173,5 x 159 x 70 cm
På bagsiden har billedhuggeren i skypartiets venstre side indridset: 1918 NHJ 1919 Nedenunder ved soklen har bronzestøberen indridset sit navn: AUG. E. JENSEN
Et eksemplar i gips inv. VKV 0163 og et eksemplar i bronze inv. VKV 0164
Begge skulpturer er overdraget til museet af Niels Hansen Jacobsen
Bronzeafstøbningen senest fra 1920
Udstillet 1920 på Den Frie kat. nr. 82: ”Hymne. Statue i Bronze. 1918-19.”
Originalgipsen står opstillet i indgangshallen på rådhuset i Vejen
Skulpturens tilblivelse og motiv
Det tidligste af de bevarede fotos af ”Skyen” er taget i Niels Hansen Jacobsens atelier i København.* Han er tydeligvis endnu i gang med modelleringen, formodentlig 1918-1919. På den tid boede han, nok primært om sommeren, i ”Hytten” i Vejen og havde fra 1908 vinteradresse på Nygårdsvej 6/3, der dengang var det alleryderste Østerbro. Hans atelier, hvor fotoet er taget, lå i en ikke længere eksisterende baggårdsbygning på Max Müllersvej 3 (i dag Masnedøgade).
Der kendes ikke noget litterært forlæg for ”Skyen” – en nøgen ung kvinde, der sidder lidt ude af lod. Hun svæver på en dekorativt modelleret sky og holder i hånden en lille arabesksky. På hovedet bærer hun et månesegl. I bronzeudgaven er både skyen og måneseglet let forgyldt. ”Skyen” ligner en slags himmelgudinde, der uudgrundeligt svæver forbi ved nat. Måske er hun en personificering af månelyset, der oplyser nattehimlens skyer.
Tidlig art deco
I lighed med hendes foruroligende holdning er der også noget sært i kontrasten mellem de lange fletninger, der på naturalistisk vis bugter sig ned bag hendes nakke, og gengivelse af ornamentikken øverst på hendes hoved – er det stiliseret hår eller en slags hat? Med stramt optrukne buede linjer og bukkede kanter går formen fra en blød spiralbue i venstre side til en kantet, takket lagdelt form, der snarere ligner metal end organisk hår.
Skulpturen kan på en og samme tid ses som både en sen udløber af symbolismen/skønvirke i sin dekorative form, men samtidig også som det nærmeste Niels Hansen Jacobsen nåede den internationale art deco. Det gælder især den stramme, rytmiske form på hendes hoved, der kunne ligne et element fra en art deco indretning.
Skulpturen er strømlinet, dekorativt forenklet i slægt med værker fra 1910’erne af den lidt yngre generation af billedhuggere som Holger Wederkinch (1886-1959), Einar Utzon-Frank (1888-1955) og Johannes Bjerg (1886-1955). Den sidstnævnte var gift med en af Niels Hansen Jacobsens slægtninge og de holdt kontakt livet igennem.
En oprindelig titel
Ved at sammenholde billedhuggerens gamle fotografier med katalogerne fra De frie Udstilling, hvor han præsenterede sine værker fra 1905 og frem til sin død, viser det sig, at skulpturen øjensynlig har haft en anden titel. Her til højre ses et gammelt sort-hvid foto fra Skulptursalen i Den frie Udstillings bygning ved Østerport i København. Der er ingen tvivl om, at ”Skyen” her er udstillet i bronze, men den eneste katalogindgang, der passer med værket er fra 1920, da Hansen Jacobsen udstillede ”Hymne. Statue i Bronze. 1918-19.” Kan hun mon have været tænkt som en hymne til freden med de bedste ønsker for en ny og bedre verden?
Hansen Jacobsens billedlige fremstillinger af natten
”Skyen” er i Hansen Jacobsens produktion mest lig skulpturerne ”En ukjendt Stjerne” og ”Foråret”, der begge har et stiliseret præg og udnytter kvindekroppen som dekorativt element. ”Foråret” har tilmed en beslægtet dekorativ udformning oppe over ansigtet, men den er symmetrisk i opbygningen, mens Skyens ”hovedtøj” er asymmetrisk og synes at understrege den skævhed, der ligger i ”Skyen”. Stemningen i skulpturen synes dog umiddelbart forbavsende let og ufarlig i sammenligning med Hansen Jacobsens andre skildringer af mørkets væsen i skulpturerne ”Natten” og ”Skyggen”.
Opstilling af ”Skyen”
Af et bevaret foto ser det ud til, at skulpturen indledningsvis stod ved Niels Hansen Jacobsens atelier i Skibelund Krat med lidt buskads i baggrunden. Den er fotograferet på en let rundet sokkel af uhøvlede træbrædder. Formodentlig fra billedhuggeren omkring 1924 flyttede ind i sit hjem i den nordlige ende af Vejen Kunstmuseum, og fik privatindgang i nordgavlen og egen have ud mod Østergade, fik ”Skyen” plads mellem træerne, som det ser ud til, at der undervejs blev tyndet ud i. Soklen blev i Vejen beklædt med et lag. Senere kom skulpturen til at stå på Museumspladsen foran Gallerigangen, hvor den fik en muret sokkel. Siden omlægning af Museumspladsen i 2014 har skulpturen stået ud mod Øster Allé, i aksen øst for Skibelundsalen. Ved flytningen viste det sig, at den gamle murede sokkel var for ringe. Der blev muret en ny sokkel og denne type dannede afsæt for dem, der blev lavet til et par buster, der har fået plads i den nordvestlige del af anlægget.
Skyen i Niels Hansen Jacobsens atelier i København 1918-1919(?).
Skyen i Skulptursalen på Den frie Udstilling 1920.
