Døden og Moderen
1892

Originalmodellen tilhører Statens Museum for Kunst, købt 1899
Bronzeafstøbning bekostet af Albertinalegatet 1902. Legatet fik skulpturen opstillet ved Helligåndskirken på Amagertorv, hvor den stod frem til midten af 1960’erne. Fra 1966 har den stået på sin nuværende plads i Petri Urtegård ved Skt. Petri Kirke, Nørregade i København
Bronzeafstøbning fra 1960’erne står på Museumspladsen foran Vejen Kunstmuseum
Mål 152 x 199 x 120
Inv. VKV 0134
Ved støbningen i 1960'erne forsvandt den gipsudgave, som var skænket til museet af Niels Hansen Jacobsen

Udstillinger
1893 Société Nationale des Beaux-Arts, Paris. Gips
1894 Forårsudstillingen på Charlottenborg, København. Gips
1901 Separatudstilling i Den frie Udstillings bygning. Gips
1903 Charlottenborg. Bronze
1909 Landsudstillingen i Århus. Gips
1910 Verdensudstillingen i Bruxelles, Belgien. Gips
191x/192x(?) udstillet i Christiania/Kristiania (fra 1925 Oslo) Norge ved stavkirken ved Norsk Folkemuseum på Bygdøy
1954 Kunstakademiets 200-års jubilæumsudstilling, Charlottenborg, København

Klik her for at bladre i 1901 kataloget

Klik her for at bladre i 1914-fortegnelsen fra billedhuggerens atelier-museum ved Skibelund Krat.
Døden og Moderen står som katalog nr. 4


Døden og moderen er beskrevet i TVSyds udsendelse "Sku' det være kunst". Klik her, men først fortælles om Niels Skovgaards "Magnussten".

Følgetekst til skulpturen
Hun bøjede sit Hoved ned i sit Skjød, og Døden gik med hendes Barn ind i det ubekjendte Land.

Teksten, som Hansen Jacobsen lod trykke i kataloget til Charlottenborgs Forårsudstilling 1894, er en let omskrivning af de sidste linier af H. C. Andersens eventyr "Historien om en Moder".

H. C. Andersens eventyr
Eventyret "Historien om en Moder" fortæller om en moder, hvis barn er sygt. Da døden henter det, sætter hun efter for at vriste det fra ham. Alt vil hun give for at få sit barn igen, men til sidst erkender hun, at Guds vilje er den største, større end hendes egen smerte. Det er moderens smerte, ikke hendes religiøse trøst, Hansen Jacobsen har været interesseret i. Han har valgt at skildre hende som hun ligger besejret på jorden, og fortvivlet skjuler ansigtet i sine hænder. Døden er fremstillet i sin traditionelle skikkelse som knokkelmanden med leen.

Det er tankevækkende, hvor tit Niels Hansen Jacobsen har grebet til H. C. Andersens fortællinger. Titler som "Den lille Havfrue" og "Havhexen" vides med sikkerhed at knytte an til hans eventyr, mens andre værker som "Skyggen" og "Dryaden" er vanskeligere at kæde direkte sammen med H. C. Andersens fortællinger, der bærer samme titel.

Skulpturens modtagelse i Paris
Skulpturen vakte betydelig opmærksomhed på udstillingen i Paris i 1893. Hansen Jacobsen blev optaget som fast medlem af Societe Nationale des Beaux-Arts med ret til ærligt at udstille et værk uden censur. "Døden og Moderen" købt af brygger Jacobsen
Efter Hansen Jacobsens store separatudstilling i 1901 tilbød billeduggeren brygger Carl Jacobsen, at han kunne købe alle skulpturerne til halv pris, hvis han ville lade dem udstille offentligt. Carl Jacobsen købte dog kun "En Trold, der vejrer Kristenkød" samt "Døden og Moderen". Resten af værkerne blev opmagasineret i kældrene under Christiansborg Slot, København. "Døden og Moderen" blev støbt i bronze med midler fra Albertinalegatet og opstillet ved Helligåndskirken. I 1966 måtte skulpturen flyttes, fordi Menighedsrådet ved kirken fandt den "dybt deprimerende", og den blev i stedet opstillet i urtehaven ved Petri Kirke.

Model til moderen: Gabriele Hansen Jacobsen (1862-1902)
Niels Hansen Jacobsens kone Gabriele lå model til figuren. Hun var selv uddannet malerinde, men efter ægteskabet valgte hun at vie sin tid til at hjælpe sin mand. Hun skrev breve for ham og forsøgte at skabe kontakt til købere af hans værker. Hun fik dog også lejlighed til at udfolde sig som keramiker. Portrætreliefferne af Hansen Jacobsen, som hænger i mindestuerne, menes at være modelleret af Gabriele og glaseret af hendes mand. Hun omtales som en kvinde med udsøgt smag og var en stor støtte for Hansen Jacobsen som arbejdskammerat og kritiker. Han sørgede dybt over hende, da hun døde allerede som 40-årig i 1902.

Døden og Moderen i København
I forlængelse af Niels Hansen Jacobsens separatudstilling på Den Frie i 1901 bestilte brygger Carl Jacobsen en bronzeafstøbning af Døden og Moderen bekostet af de midler, som han havde anbragt i Albertinalegatet. Formålet var at forsyne hovedstaden med gode skulpturer ude i gadebilledet, hvor de kunne komme alle til gode – også de borgere, der næppe ville gå en tur på museum. Skulpturgruppen blev anbragt ved Helligåndskirken på Amagertorv – en placering, som Bryggeren nok har kunnet diktere. Dér stod den i anlægget tættest ved Valkendorfsgade frem til midten af 1960’erne. Menighedsrådet og kirkens værge, politikommissær Svend Gredsted bad i 1964 om at blive fri for skulpturen, som de fandt ”for makaber til at have stående i kirkehaven”. I Berlingske Aftenavis den 22. oktober 1966 refererede ”Virtus” (forfatteren og journalisten Virtus Schade, 1935-1995), at menighedsrådet fandt, at ”den var dybt deprimerende at se på, og man henviste navnlig til den nærliggende legeplads, som kirkens børnehave benytter. Kunstværket var ikke godt for børnene, mente man.” Schade gjorde dog i artiklen indledningsvis opmærksom på, at Asger Jorn netop havde gjort en ihærdig indsats for at fremhæve Niels Hansen Jacobsen, og ”at den gamle billedhugger var en af de kunstnere, han selv (Asger Jorn) byggede på.” Afslutningsvis kunne Schade meddele, at skulpturen havde fundet et nyt hjem inde bag muren i den aflukkede have ved Sankt Petri Kirke: ”Motiveringen for anbringelsen i Petri Kirkes urtehave var, at haven for det meste kun passeres af studerende og at Københavns Universitets ansatte, som – mente man – nok kunne tåle at se døden i øjnene.” Schade var dog klart ærgerlig over, at byen på denne måde havde mistet en offentlig udsmykning, men ræsonnerede, at det vigtigste var, at den fortsat kunne opsøges.
Ironisk kan det synes, at der siden i bygningerne i Petri Urtegård er etableret en børnehave! Og når Petri Skoles klokke ringer til frikvarter, vrimler det med legende børn. En tid kunne man se ”Døden og Moderen” fungere som målstolpe i en improviseret fodboldbane. Det klarer bronzeskulpturen, og det ville nok have glædet Bryggeren at se børnene på denne måde få kunsten ”ind med modermælken”!
Når børnehavebørnene passerer skulpturen med deres forældre, sker nok det samme som på Museumspladsen i Vejen. Her får familier for en sjælden gangs skyld lejlighed til at tale om døden. Det viser sig ofte at være et emne, som børnene har et meget mere ligefrem forhold til end de voksne!

Klik her hvis du vil læse H. C. Andersen eventyr "Historien om en moder"

Klik her hvis du vil se M.P. Mosbjergs illustrationer fra 1926 til H.C. Andersens "Historien om en moder"

Klik her for at høre Billedhugger Elisabeth Toubro fortælle om skulpturen. VIGTIG: Det tager ca. 1-2 minutter før lydfilen kan høres

Klik her for at høre museumsinspektør Teresa Nielsen fortælle om Døden og Moderen VIGTIG: Det tager ca. 1-2 minutter før lydfilen kan høres