En Trold, der vejrer Kristenkød.
1896/1923

Bronze. 157 x 198 x 85 cm
En bronzeudgave fra 1902 tilhører Ny Carlsberg Glyptotek, står i haven bag museet
Bronzestøbning 1923 til Troldespringvandet i Vejen
Bronzeafstøbning fra 2001 står opstillet ved Jesuskirken, København
Inv. VKV 0166


Udstillinger
1897 på Charlottenborgs Foraarsudstilling, afdelingen for Dekorativ Kunst, gips
1901 separatudstilling i Den frie Udstillings bygning, gips
1903 Charlottenborgs Foraarsudstilling, bronze


Klik her for at bladre i kataloget fra 1901-udstillingen

Klik her for at bladre i 1914-fortegnelsen fra billedhuggerens atelier-museum ved Skibelund Krat.
En Trold, der vejrer Kristenkød står som katalog nr. 6


Atelier i kælderen under Statens Museum for Kunst
Selv om Niels Hansen Jacobsen i årene 1892-1902 mestendels var bosat i Paris, opholdt han sig lejlighedsvis i Danmark. Mens han var i landet i 1896 fik han behov for et atelier. Han lejede sig ind i et af de nyopførte, høje kælderrum under Statens Museum for Kunst. Dér blev trolden til. Under opførelsen af Troldespringvandet mindedes han i 1923: ”Allerede som ganske ung satte jeg mig som Maal at skabe en Trold. Det kom vel noget af den Tid, jeg voksede op i. Folk var mere overtroiske dengang, og Tale om Spøgelser og Trolde hørte med til det daglige. Jeg kaldte dengang mit Værk for Trold, der vejrer Kristenkød, men nu er jeg mere kommen til at nøjes med at sige Trold; thi det kunde i og for sig lige saa godt være Trolden Grendel, der gaar løs mod de gæve Kæmper. At vælge en Trold som Emne for sit Arbejde er der ikke noget særligt i. Der tales jo saa meget om Trolde i vores Folkepoesi. Tænk blot på Trolden Find, der staar med Viv og Barn i Lund Domkirkes Krypt, og de gotiske Kirker er meget ofte udsmykket med allehaande fantasifulde Figurer. Jeg husker en Trold i Relief, der fandtes paa den gamle Kirke i Holsted – »Bjøvlund Trold« blev den kaldt.”
I 1931 fortalte han en lokal journalist: ”Der gik i min Barndom saa mange Sagn. Jeg hørte fortælle om Heste, der om Natten løb i Mergelgraven, vi havde dér, og i min Barnefantasi troede jeg, de holdt til dér; de blev for mig til Trolde, Det spøgede stadig i min Barnefantasi, blev ved med at nage mig, og da jeg blev 32 Aar, udformede jeg denne fantasi i Trolden.”


Et dekorativt værk
Hansen Jacobsen var vendt tilbage til Paris, da En Trold, der vejrer Kristenkød i 1897 stod i afdelingen for dekorativ kunst på Charlottenborgs forårsudstilling. Det var ikke fordi censurkomitéen var blinde for, at den var en skulptur, men fordi han som en ægte symbolistisk kunstner var optaget af tanken om, at al god kunst er dekorativ.


Troldens anatomi
Da Hansen Jacobsen i sommeren 1914 indviede sit kombinerede atelier-museum i svinget ved indkørslen til Skibelund Krat havde han også fundet plads til Trolden, som han er fotograferet ved sammen med sin anden hustru, Kaja Jørgensen. I 1914-fortegnelsen over sine værker, har han, der var uinteresseret i præcision i titler og dateringer, fejlagtigt angivet, at den i 1895 var udstillet i København. I udgangspunktet er Trolden en bredskuldret, muskuløs, ludende menneskekrop, der tilføres dyretræk som svømmehudsagtig udformning ved hænder og fødder, torskefipskæg under hagen og fugleagtige klør i stedet for fingre. Trolden har tre ‘fingre’ og tre ‘tæer’ – en symbolsk leg med kristendommens treenighed? Kigger man i detaljen, er ansigtsmaske og krop bygget op som den organiske arkitektur fra 1890’erne. Symmetrien er vigtig, men ikke altdominerende. Ser man fx på Troldens fødder, er der stor forskel på dem. Den højre fod er stramt modelleret med negle bygget op i form som missiler. Den venstre er ‘rokokoagtig’ med en levende modellering. I modsætning til sin studietids naturtro realisme arbejdede han i modelleringen af kroppen med rig ornamentik. Rygsøjlen ligner en lang lerpølse, som han regelmæssigt har bukket og klemt. Stedvis synes overfladen som skåret med huljern.

Gotisk inspiration
Hansen Jacobsen har eksperimenteret med den skulpturelle form, og har bearbejdet overfladen abstrakt med dekorative kantede furer og riller. I hans samtid var der stor interesse for middelalderens fortællinger og billedudtryk, og troldens slægtskab med den gotiske kunst er tydelig. I Paris kunne man købe fotografier af de sære figurer på fx Tour St. Jacques, på Nôtre Dame eller i Cluny Museet. Mange kunstnere fandt, at gotikkens kunst var forbilledlig i sin dekorative, ekspressive og ikke-naturalistiske karakter. Niels Hansen Jacobsens ven Jens Lund malede i 1909 et par Kimærer fra Nôtre Dame de Paris. Disse fabelvæsner, der er katedralens største attraktion, viser sig at være historieforfalskninger. De er udført af håndværkere i forbindelse med Viollet le Ducs 1850’er-renovering af Nôtre Dame.

Brygger Carl Jacobsen og Trolden
Trolden stod i 1901 på Hansen Jacobsens separatudstilling på Den Frie. Brygger Carl Jacobsen bestilte den i bronze til opstilling ved familiemausoleet, Jesus Kirken. I Albertinalegatets kopibog kan man under 1902 læse Bryggerens overvejelser om mødet mellem Trolden og kirken:
”Min tanke er, at Statuen skulde staa til Siden ved Veien foran Langsiden. Det er Satan, Fristeren, det Onde som vil drage Menneskene til sig; og saa ligger Kirken bagved og aabner sin Favn.”
Det var præsten for meget. I sine erindringer mindedes stiftsprovst Ussing, at han nægtede bryggeren at stille trolden på kirkens enemærker. Derfor købte bryggeren den tilstødende grund for dér at opstille Trolden. Bryggerens ord var lov. Selv efter hans død i 1914 blev Trolden stående, indtil grunden blev solgt fra. I 1926 skrev Glyptotekets direktør Frederik Poulsen (1876-1950) til Hansen Jacobsen, at Trolden var opstillet ved Glyptoteket ud mod H.C. Andersens Boulevard:
 
”Hr. Helge Jacobsen og jeg er enige om, at den aldrig har virket saa glimrende nogetsteds. Først nu synes vi, at alle Figurens gode Egenskaber træder frem.” Siden fik den sin nuværende plads bag Glyptoteket. Dér står Trolden i dialog med datidens absolutte mesterværk, Auguste Rodins Le Ponseur/Grubleren. I 1928 overdrog Ny Carlsbergfondet Trolden som gave til Glyptoteket. I erkendelse af at Jesus Kirken havde mistet et vigtigt møde mellem det gode og det onde, bekostede Ny Carlsbergfondet i 2001 en nystøbning af Trolden, der nu står med få kilometers afstand to steder i hovedstaden.

Troldespringvandet
Tilbage i sommeren 1923 fik Jesus Kirkens trold en tvilling i Vejen. Formanden for Vejen Elektricitetsværk, snedkermester Søren Villadsen, havde i sensommeren 1922 fået den idé, at man ved opførelsen af det nyt elværk midt i byen kunne forene det nyttige med det skønne: Det dengang nødvendige bassin til afkøling af vand til nedkøling af turbinerne kunne opføres som fontæne. Hansen Jacobsen blev spurgt, om det ”for en overkommelig Pris kunne lade sig gøre at faa et kunstnerisk udført Springvands-Anlæg etableret paa Pladsen.”

Trold versus havfrue
Valget af midterfigur stod mellem Den lille Havfrue og billedhuggerens kandidat, den knap 30 år gamle Trold. Meningerne var stærkt delte. Som fortaler for Den lille Havfrue sagde margarinedirektør Olav Vang-Lauridsen:
”Jeg ser helst, at der paa denne Plads opstilles noget, der er mere yndefuldt. Trolden giver jo absolut intet Skønhedsindtryk. Det er rigtig nok, at dette Arbejde er karakteristisk for Kunstneren, men der er andre hensyn at tage.”
Helt anderledes stemt var en af Troldens fortalere, realskolebestyrer Peter Hauge, der på det afgørende sognerådsmøde hævdede, at ”Hansen Jacobsens Arbejder frem i Tiden vilde blive anerkendt … Vælger vi Trolden, saa vil Vejen komme i alle Landets Blade.”
Han havde ret. Det følgende år kunne man læse om indvielsen i samtlige danske aviser. Den endelige beslutning blev truffet ved regulær afstemning. Seks medlemmer stemte for, fire undlod at stemme. Under arbejdet konstaterede billedhuggeren formildende:
”Man kan da ikke hælde en skikkelig Havfrue over med varmt Vand! En arg Trold maa derimod finde sig i at være udsat for lidt af hvert!”


Et unikt springvand
Det var klogt at lytte til Hansen Jacobsen. Kunstneren havde set potentialet. Frem til springvandet i 1950’erne holdt op med at fungere som kølebassin, fik Vejen en helt unikt fontæne, der selv i de koldeste vintre fungerede døgnet og året rundt. På kølige dage stod Trolden i dampen fra det brandvarme vand. Når der blev rigtig frost, fik Trolden det, som billedhuggeren kaldte ”Vinterpels” – istapper, der understregede skulpturens kantede formsprog. Selv fortalte han: ”I midten den arge Trold, der kommer listende, vejrende Menneskeblod. Forsigtigt sniger han sig fremad, holdende lidt igen i sin egen Hale. Uden om findes saa de otte Drager, der dukker op af Vandet og oversprøjter Trolden med Vand.” I midteraksen fra elværket blev lagt et ottekantet bassin med Trolden som midtpunkt. Hvis han kunne forlade sin sokkel og gå lige frem, ville han ende ved Vejen Kirke, hvor han om søndagen kunne være sikker på at finde nogle kristne.

   
På bagsiden af uglevasen, der senest er fra 1906, kravler en drageagtig øgle, der synes som en tidlig forløber for, hvad Hansen Jacobsen i 1923 modellerede direkte i den fugtige beton.

Modellerede øgler/vandspyer
I løbet af vinteren 1922-23 lavede billedhuggeren modeller af springvandsfigurerne. En enkelt er bevaret i turkisglaseret stentøj. På Axel Hous 1906-portræt af Hansen Jacobsen ses uglevasen, bagpå kravler en øgle. Vasen er muligvis udført tilbage i 1890’erne Paris, så allerede da var billedhuggeren optaget af disse dragevæsner. At han har haft glæde af at studere gotikkens fabelvæsner er ingen hemmelighed. Dyrene på kanten kan også synes lidt i slægt med dragerne på Joakim Skovgaards og Th. Bindesbølls springvand på Rådhuspladsen.
Midt i oktober 1922 var Hansen Jacobsen i København for at gøre klar til bronzestøbningen af Trolden. I samme ånd som Tegners
Finsen Monument og Bundgaards Gefionspringvand har Hansen Jacobsen formodentlig tænkt sig bronze-trolden i en granitkumme. Det kunne budgettet ikke bære. Han udførte bassinkanter og skulpturer direkte i våd beton. ”Jeg har fået konstateret, at det er langt lettere og ulige mere behageligt at arbejde med plastisk Ler end med Cement. Leret slider da i alt fald ikke Huller paa Fingrene!”

Indvielsen
Springvandet blev indviet fredag den 13. juli 1923 kl. 19 under overværelse af mange hundrede fremmødte. Blandt talerne var vennen Jeppe Aakjær. Med en klar parallel til Vejen roste han fortidens sydlandske byer, ”hvor en djærv Kunstner i Forbindelse med en forstaaende og formaaende Borgerstand af sønlig Kærlighed til sin Fødeby skaber noget storladent og skønt for alle Tider, der sætter just denne By en Fjer i Hatten.” Aakjær nåede frem til Troldespringvandet og udbrød:
 ”Hvor er det ikke en prægtig Idé, hvem der saa har undfanget den, at lade en Vandstraale, der har ligget og aset sig skoldhed mellem oljet Metal og rasende roterende Staalhjul, pludselig under en ret Vinkel bryde ud af Væggen og gøre Kunster paa Plænen. Vi raaber til den stakkels sydende Djævel, og straks kommer han op af sit Gemme og begynder at oversprøjte den lumskende Trold med sin koghede Straale; som et Lyn er han atter indenfor at udrette sit haarde Pligtslæb. Man (…) frydes over den morsomme og geniale Forening af Nytte og Skønhed, der her er statueret. (…) Det maa være en stolt Følelse at vide, at dette Kunstværk helt er skabt af Byen selv; først og fremmest af dens egen særprægede og geniale Søn, Hansen Jacobsen, der har givet sin Fødeby en stor og sjælden Attraktion. Men vi maa ogsaa tage Hatten af for de Købmænd og Haandværkere i den By, alle dem, der med pekuniære Ofre har bidraget til det sjældne Værk. … Gid da alle maa faa megen Glæde af dette Værk! Lad dets kaade Kaskade gaa op i Dagen med Straaler af Kækhed og Sundhed og Vovemod!”

Den alsidige billedkunstner Asger Jorn var stærkt optaget af museet i Vejen. I et forsøg på at gøre opmærksom på, at tidens tand gnavede hårdt på Troldespringvandet, fremhævede han i 1964:
”Jeg anser disse figurer for noget af det betydeligste, der er lavet i europæisk skulptur i denne periode.” Det blev der lyttet til, da Vejen Kunstmuseum hen over årtusindeskiftet søgte støtte til at fremtidssikre springvandet. Det lykkedes takket være støtte fra Vejen Kommune og en bevilling på tre millioner fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.

”Trolden ser ganske fantastisk ud, vandet damper jo i kulden så han staar indhyllet i en taage, som det var Grendel, der kommer op af sin sump, dragerne er somme tider helt iset til på hovedet, så de ser ud som krystal.” Brev fra Hansen Jacobsen til Jeppe Aakjær den 28. december 1923.
Indvielsen af Troldespringvandet trak et stort publikum den 13. juli 1923, og begivenheden kom i alle landets aviser.  






















Et museum i springvandets øst-vest akse
I forlængelse af springvandets opførelse truede Hansen Jacobsen med at flytte ud og bygge bolig ved sit atelier i Skibelund Krat. Da gik alle byens foreninger sammen og lovede at bygge ham det museum, som man havde arbejdet frem mod siden grundlæggelsen i 1905 af Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn. 1. juli 1924 blev bygningen indviet. Her ses den ved rejsegildet, hvor Skulptursalens 8-kant ses bag springvandets 8-kantede bassin.

Som noget enestående i hele Norden sprang Troldespringvandet døgnet og året rundt takket være leverancen fra elværket af brandvarmt vand, der skulle afkøles. I stærk frost fik Trolden det, som billedhuggeren kaldte ”Vinterpels”.

Vejens byvåben
Længe før rejsekongen Simon Spies sagde: ”Hellere dårlig omtale end ingen omtale”, blev det ”farlige” Troldespringvand en del af byens identitet, da man havde søgt kongelig tilladelse til at sætte det ukristelige dyr i byvåbnet. Det fortælles, at Hansen Jacobsen fik til opgave at tegne et segl til Vejen Kommune. Den centrale figur var Trolden som symbol på kunsten. Dertil ses kornaks og tandhjul som symbol på henholdsvis landbrug og industri.

I 1977 blev et nyt byvåben godkendt hos Indenrigsministeriet. Den lodrette streg symboliserer Hærvejen, mens de to vandrette streger angiver landevejen og togbanen på tværs af kommunen. Her står Trolden centralt men i stiliseret form. Byvåbnet blev tegnet af arkitekt og professor Claus Achton Friis (1917-1999).

Ved sammenlægningen i 2007 af Vejen, Brørup, Holsted og Rødding kommune opstod den nye Vejen Kommune. Trolden figurerer desværre ikke i det nye våben.



Her er Hansen Jacobsen og hans anden hustru Kaja foreviget sammen med Trolden en gang inden 1924 i billedhuggerens atelier i Skibelund Krat.


I billedhuggerens fotoalbum er der billeder af, hvordan Trolden tog sig ud en gang inden 1924 i hans atelier i Skibelund Krat.


Under et ophold i Paris i 1909 malede Niels Hansen Jacobsens gode ven, tegnere og maleren Jens Lund dette studie af et par af balustradefigurerne fra Nôtre Dame. Maleriet kan ses på Vejen Kunstmuseum, inv. VKV 0076.


I 1926 blev Trolden i København sat ved Glyptoteket ud mod Tietgensgade. Den fik siden plads i anlægget bag museet, hvor den endnu står.


På et gammelt postkort ses Trolde-springvandet, som det tog sig ud i 1923 inden Vejen Kunstmuseum blev bygget bagved mod øst.


”Den lille Havfrue” er dateret 1901 og blev til i billedhuggerens atelier i Paris. Mange år sendere kom hun til at stå på ”Grønvang” i Vejen hos national-bankdirektør Johannes Lauridsen. Hans efterkommere forærede skulpturen til museet, inv. VKV 0143.


Takket være det cirkulerende vand stod Trolden ved 0 grader i mosekonebryg – dampene fra det brandvarme vand fra elværket.


Denne glaserede keramiske skulptur kan kun være en af billedhuggerens oplæg til, hvordan de endelige øglevæsner skulle tage sig ud på bassinkanten.
Foto: Pernille Klemp


Billedhuggeren er foreviget under arbejdet med at modellere springvandets figurer direkte i våd beton.


Det er nok fotograf Koch fra Vejen, der har foreviget rejsegildet i 1924 på Vejen Kunstmuseum, hvor Troldespringvandet ind-går som en integreret del af helheden.