Generelt var kunstnerkredsen fascineret af de stærke heroskikkelser. Det ses eksempelvis i den europæiske dyrkelse af komponisten Beethoven - en prototype for dette ideal. Som danske eksempler kan nævnes Axel Hous 1899-portrætradering af Hansen Jacobsen med stor ”Beethoven-manke”. Et eksemplar hænger i Gallerigangen på Vejen Kunstmuseum. Samme frisure ses i Malerisalen, hvor Rudolph Tegners bronzeportræt fra 1900 af Jens Lund er opstillet. Endnu et eksempel er de keramiske portrætmasker af Hansen Jacobsen, der er ophængt på væggen i hans stuer. Overfor står skulpturen "Convention" øverst på en høj bogreol, og mandshovedet har samme viltre hårpragt. Betragter man i Gallerigangen Hansen Jacobsens buste af den store modernistiske fornyer Georg Brandes finder man også her et bud på en heros udtryksfulde ansigt og hårpragt.


Brandes-portrættet udførte Hansen Jacobsen i tiden omkring 1901-1902 og viste det på salonen i Paris i 1902. Skulderpartiet blev siden let ændret til den buste, der i dag står i gips på Vejen Kunstmuseum og i en stentøjsudgave tilhører Nationalmuseet som en del af Georg Brandes’ arbejdsværelse. I 1912 udstillede Hansen Jacobsen en maskeversion af portrættet med en giftiggrøn glasur – og mon ikke det er nærliggende at se farven som symbol på den sure ”galde” i den tvetydige modtagelse af Brandes? Der er ingen tvivl om, at Brandes har været en personlighed, som Hansen Jacobsen har forholdt sig til.


De gamle fortællinger
Vellidt som han var i Vejen, har Hansen Jacobsen dog ikke været en mand, der har villet tilpasse sig det etablerede samfund.
Oprørsk i sin tankegang med en stærk republikansk overbevisning har han beskæftiget sig med, hvad han fandt rigtigt. Ligesom hos mange af tidens forfattere bliver hovedpersonerne i kunsten den almindelige lægmand, og den etablerede kristne kirke får modspil af bondestandens tro på trolde, vølve og dryader hentet i folkesagn og eventyr. Inspiration har han kunnet finde i udgivelser som "Danske Folkeæventyr", og "Nordisk Mythologie" - og formodentlig især under foredrag på Askov Højskole, hvor forstander Ludvig Schrøder ofte tog afsæt i den nordiske mytologi og hvor H.F. Feilberg sad og arbejdede med sin ordbog over det jyske sprog. Folkesagn som brødrene Grimms nedfældning af historien om den tapre skrædder har dannet afsæt for hans skulptur af ”Kæmpen, der klemmer Vand af en Sten” som han udstillede i 1915. Også H.C. Andersens fortællinger har givet næring til en hel række skulpturer: ”Døden og Moderen”, ”Havhexen”, ”Skyggen”, ”Den lille Havfrue” og ”Dryaden” – læs mere om dem i hjemmesideafsnittet ”NHJ og H.C. Andersen”.


Ægtefællernes litterære engagement
Her er der lagt vægt på Niels Hansen Jacobsen, men det er vigtigt at bemærke, at en god del af bogsamlingen skyldes hans to hustruer, Gabriele og Kaja. Begge var de nysgerrige og belæste med en stor interesse for litteraturen.
Hans første hustru, Anna Gabriele Rohde (1862-1902), var provstedatter fra Mariager og kom fra et kunstinteresseret hjem. Hun var selv malerinde og mødte Niels Hansen Jacobsen på Kunstakademiet i København. Da de blev gift i 1891 bragte hun flere kunst-bøger med sig ind i ægteskabet. Gabriele havde flair for sprog, og talte flydende fransk. Titler som "Nana" og "Au Bonheur des Dames" af Émile Zola samt "Les Lys dans la Valle" af Balzac viser hendes interesse også for den nyeste franske litteratur, som er kommet til samlingen under deres ophold i Paris 1892-1902.
I 1902 døde Gabriele efter en kræftoperation - kun 40 år gammel. Efter en tid i sorg giftede Hansen Jacobsen sig i 1908 med købmandsdatteren Kaja Jørgensen fra Vamdrup. Til brylluppet skrev hans ungdomsven Jeppe Aakjær sangen "Sydsol og Vestsol" – læs mere om det i hjemmesideafsnittet om de to kunstneres korrespondance.
 

Mødet med Herman Bang
Hansen Jacobsens anden hustru, Kaja Fuglede Jørgensen (1882-1928), var købmandsdatter fra Vamdrup. Hun havde en levende interesse for litteraturen. Allerede som 16-årig, skrev hun i 1901 sit navn i sin første Herman Bang roman. Hun var en stor beundrer af forfatteren – havde læst alle hans bøger og havde endog skaffet sig et portræt af ham. Det siges også at have været på hendes initiativ, at der i Vamdrup i 1904 blev arrangeret foredrag ved den karismatiske forfatter. Foredraget blev arrangeret af "Sønderjydsk Forening for Vamdrup og Omegn", hvor Kajas far, købmand H.J. Jørgensen, var formand. Under opholdet var Herman Bang gæst i købmandshjemmet. Indtrykkene fra begivenhederne i den sønderjyske stationsby og særligt mødet med Kaja gav Herman Bang inspiration til romanen "De uden Fædreland". l denne skildring optræder Bang selv i skikkelse af den ungarske violinvirtuos Grev Joan Ujhazy, der bringer et pust af en fremmed og rigere tankeverden ind i et dansk provinsmiljø. Kaja genkendes i en af nøglefigurerne som købmandsdatteren Gerda Johansen, der fascineres af den eksotiske kunstnergreve. Det er historien om to verdener, der drages mod hinanden, men som aldrig lader sig forene.


Klik her for at læse Morten Kamphøveners artikel om Kaja Jørgensen og Herman Bang
 

Kaja Hansen Jacobsen og Biblioteksforeningens bestyrelse
Mange af bøgerne på hylderne er godt slidte, til tider mangler der både omslag og enkelte sider - et tegn på at de er blevet læst flittigt. Det er uvist, om Kaja og Niels Hansen Jacobsen var med i en af tidens læsekredse.
Interessen for at skabe bred adgang til det skrevne ord viser sig i Kajas engagement i Vejen Biblioteksforening. Hun blev valgt til næstformand på det konstituerende bestyrelsesmøde den 16. december 1922, for snart efter at blive udnævnt til formand efter Biblioteksforeningens generalforsamling den 28. maj 1923 - en post hun beholdt de kommende tre år. Grundstammerne i biblioteksforeningen var den tidligere Sogne-bogsamling samt et 1916-legat fra familien Lauridsen. Legatet skulle sikre lokaler til læsesale samt indkøb af nye bøger. På samme tid gik kommunen ind i samarbejdet.
l museets arkiver findes der en notits fra Folkebladet i 1925, hvor Kaja på det kraftigste opfordrer medlemmer til at betale deres kontingent, da det "kun er de færreste af os, der har Raad som vi har Lyst, til selv at anskaffe os de Haandbøger, Billedværker og Litteratur, vi har brug for til Hjælp i vor Arbejde eller til Glæde og Berigelse i vor Fritid". Opfordringen blev fulgt af et digt, som beskrev læsningens glæder:


Bøgernes Verden er som stille gemmer,
rummer til Undre, Øjeblikket glemmer,
mangen en skat, maaske fra Dragen vunden,
ligger paa Bunden.

O - der er de gamle Bind med blanke Spænder,
fra deres Blade gamle Luer brænder,
Hænder, som skrev dem og blev Støv i Graven,
rækker dig Gaven.

Blomster fra Tider langvejs ladt tilbage,
dufter endnu af døde Sommerdage.
Al deres sødme, hvis du Sejlet bryder,
løfter og fryder.

Nutidens duft af Glæden og Sorgen
ligger og bier til Fremtidens Morgen,
altid i stand til at slynge af sin Dvale
Toner og Tale.

Mangen en Evne, mangen en kostbar Viden
bæres af Bogens Tavshed ud i Tiden;
maaske din Søn, din Sønnesøn den bringer
løftede Vinger

Lad os da vogte Skatte, vi har arvet,
vogte paa andre, af vor Samtid farvet,
Aandslivets Høst på Bøgers fulde Blade
sanke i Lade.

Niels Hansen Jacobsens engagement i Vejen Biblioteksforening
Museet lagde flere gange lokaler til Biblioteksforeningens bestyrelsesmøder. Det faldt naturligt at overgive enkelte opgaver til Niels Hansen Jacobsen. Det fremgår af bestyrelsesreferaterne, at han indvilligede i at "tegne en Ramme til Opslag, man agter at ophænge i Biblioteket". Hvorvidt disse rammer blev udførte og om de stadig eksisterer, vides ikke.
Af biblioteksforeningens bestyrelsesreferater fremgår det, at foreningen ihærdigt forsøgte at finde veje til at skaffe flere medlemmer. Man bestilte f.eks. 1000 bogmærker ved boghandler Bruun-Møller, som skulle bære påskriften: "Enhver bør være medlem af Biblioteksforeningen. Ethvert medlemsbidrag drager et ligesaa stort Statstilskud med sig. Mindste Kontingent: Enkeltperson 2 Kr., Ægtepar 3 Kr.". Om Hansen Jacobsen fik til opgave at udforme disse bogmærker vides ikke med sikkerhed. I lokalhistorisk arkiv findes to små blyantstegninger fra hans hånd med en del af den pågældende ordlyd.
Hansen Jacobsen kan naturligvis også have kendt til ideen og på eget initiativ leget lidt med et udkast. l disse tegninger ses et af Hansen Jacobsen hyppigt brugte gravstensmotiver: Livstræet. Det vokser op af de golde sten, men bærer frugt i form af den viden, der ligger gemt i bøgerne.

Bogmærker tegnet af Niels Hansen Jacobsen med påskriften: Vejen Biblioteksforening. Enhver bør være medlem. Lokalhistorisk arkiv, Vejen.		Lille reklamefolder for Vejen Biblioteket og Kunstmuseet i Vejen.

Vejen Kunstmuseums og Biblioteksforeningens fælles interesser - og målgruppe - viser sig blandt andet også i en lille reklamefolder, som delvist oplyser om museets samlinger og åbningstider og delvist gør opmærksom på bibliotekets faciliteter.
Det kan synes som om der må have været en bagvedliggende tanke ved, at det ”nye”, topmoderne Vejen Bibliotek i 1940 blev opført på Museumspladsen skråt overfor det, der havde været Kaja Hansen Jacobsens soveværelsesvindue – det blev dog til en hel del år for sent til at hun kunne kigge derover. Længere nedenfor kan man læse mere om bibliotekets sale, der i dag indgår som en del af Vejen Kunstmuseum.
 

Fra en af boghandlerens efterkommere fik museet i 2010 mulighed for at erhverve Niels Hansen Jacobsens træ indrammet stentøjs-skitse til relieffet.		Mellem billedhuggerens gamle fotos er der et, hvor man ser stentøjsudgaver af hans portrætter af niecens to sønner, Anders og Povl Bruun Møller.