Af Teresa Nielsen,
museumsleder |
Nederst kan hentes podcasts med skuespiller Bodil Jørgensens oplæsninger af udvalgte passager af Tæjlownssjow.
I billedhugger Niels Hansen Jacobsens barndomshjem Gaarden i Vejen, fødtes hans fem år ældre bror, Jacob Jacobsen (16. april 1856 - 12. januar 1901). Det er begrænset, hvad det har været muligt at finde om denne forfatterbror, som ikke havde direkte efterkommere og ikke fik en stor monografi, som den der i 1945 udkom om billedhuggeren. Den lokale avis for Vejen skriver den 1. februar 1909, at Th. Karmark i februar 1884 købte sin forretning af ”vor kendte, nu afdøde Bysbarn, Forfatteren Jacob Jacobsen” - måske netop fordi sælgeren ville hellige sig forfatterskabet? Under pseudonym udkom det følgende år hans skuespil En Revision. I 1885 tryktes også under hans eget navn endnu et skuespil: Falske Veksler og i 1891 udkom i København stykket Kassemangel – Nutids-skuespil i 2 Akter. Her skildres mødet mellem to meget forskellige personligheder. Den ene taler rigsdansk, den anden jysk. I 1892 udgav han en række jyske fortællinger under titlen Bønder og Arbejdere. Fortællinger og Skizzer i delvis jydsk Mundart. Efter hans død udkom som en del af Albert Bayers Jyske Bibliotek i 1904 Fra Øst- og Vestjylland. Øjebliksbilleder i jydsk mundart. Virksomheden startede i 1904, og bogen var blandt Bayers første udgivelser. Fra forfattervirket ser det ud til, at Jacob Jacobsen bl.a. arbejdede som journalist i Esbjerg, hvor han var bosat ved sin død. Dér var han en tid redaktør på ugebladet HUSMODEREN – Tidsskrift for Hus og Hjem. Det var ”Redigeret af J. Jacobsen under medvirken af flere dygtige Husmødre”. Første nummer udkom den 4. januar 1895. Det findes indbundet samlet frem til maj 1895. En del højskoler har tegnet sig på annoncesiderne - heriblandt Askov Højskole. Er der læsere, der ved mere om bladet eller redaktøren, må de meget gerne kontakte Vejen Kunstmuseum. Lokalavisen rummer endnu en stump information: Den 4. maj 1900 annoncerede Jacob Jacobsen for sin virksomhed Vestjyllands Annonce-Bureau, der ”besørger Annoncer indrykkede i alle existerende Blade og Tidsskrifter i Ind- og Udlandet uden Udgifter for den Averterende. Annoncer opsættes, Overslag gives, ligesom Vejledning, med Hensyn til hvilke Blade der med fordel kan averteres i, meddeles. Spar Tid og Penge ved at benytte Vestjyllands Annonce-Bureau.” I en tale ved Hansen Jacobsens død mindedes hans niece Kaja Jensen (1875-1947) kort Jacob Jacobsen med ord om at han ”foretog sig alverdens mærkelige Ting – i hvert fald i Bedstefars Øje, han var på Askov Højskole, han skrev Historier, forsøgte Købmandshandel, men det kneb for ham at finde blivende Sted.” Det er en lidt anden måde at beskrive et menneske, der har efterladt sig et forfatterskab og gennem dette korte rids ser ud til at have været søgende. At faderen mente, at han gjorde ”mærkelige ting” stemmer fint overens med, at samme mand havde svært ved at forstå, hvorfor sønnen Niels ville være billedhugger, når han kunne være landmand!
Tæjelownssjow Bogen udkom i tre hæfter i 1888, 1889 og 1890. Det var på samme tid, at broderen, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen tog afgang fra Kunstakademiet og fik en vellykket debut med sin skulptur af den bundne Loke. Fortællingerne i Tæjelownssjow må have været populære, for de blev trykt samlet i 1892. I en 1922-oversigt fra Albert Bayers Jyske Bibliotek fremgår, at man som nummer 29-31 solgte de tre bind af Tæjelownssjow i 3. og 4. oplag mens nummer 32 var en samlet udgivelse af de tre.
Genudgivelse af Tæjelownssjow Niels Hansen Jacobsens 150-års fødselsdag har været anledningen til at genudgive Tæjelownssjow med ”oversættelse”, eller måske snarere en gendigtning, på rigsdansk. Bogen udgives med støtte fra Kjems-Fonden, der særligt støtter udgivelsen af lokalhistorisk litteratur, og straks bakkede op om projektet. På opfordring af Vejen Kunstmuseum har et par lokale borgere, Birthe Hansen og Selma Jensen, over en længere periode sat hinanden stævne for gradvist at få gjort bogens tekster tilgængelige for alle dem, der ikke kan læse jysk. Med Jacob Jacobsen gør de opmærksom på, at fortællingerne fungerer optimalt på ”de Jyders Maal, fordi at Bondens Tankegang og Levesæt kun kan udtrykkes korrekt i dette, - Ved at gengives i Bogsproget taber det grumme meget, for ikke at sige hele sin Originalitet, Lune og Vid.” Samtidig hæfter Birthe Hansen og Selma Jensen sig ved, at man i denne udgivelse, hvor siden med den rigsdanske version står lige overfor den jyske original, kan bruge den som en nøgle til sproget. Læseren bliver fristet over for at se, hvordan en vending tager sig ud på jysk. Takket være deres fortrolighed med sproget gøres nu bogens rige indhold af tidsbillede og menneskelig indsigt tilgængelig for en langt bredere kreds. På samme tid får alle med interesse for Niels Hansen Jacobsen nu et helt nyt perspektiv på billedhuggerens baggrund og opvækst. I begyndelsen af 1900-tallet gjorde Johannes V. Jensen med Den jyske Bevægelse opmærksom på den rige kulturarv på landet. Det var en del af en endnu ældre bevægelse, hvor andre havde været i gang endnu tidligere – og med bl.a. en ringe belyst tilknytning til de videbegærlige i kredsene omkring højskolerne.
H.F. Feilberg Blandt Niels Hansen Jacobsens portrætter, står på Vejen Kunstmuseum også en buste af H.F. Feilberg (1831-1921). Den var i 1917 udstillet på Den Frie, og i 1923 stod den færdig i marmor – i dag på Ribe Kunstmuseum. Feilberg var uddannet teolog og var inden 1864 præst syd for Kongeåen, men måtte derefter søge nordpå, hvor han havde sit virke i Brørup og siden i Darum. 1892 kom han til Askov, hvor han arbejdede videre med sine studier i folkeminder og dialekter – et projekt, der i årene 1886-1914 udmøntedes i Bidrag til en ordbog over jyske folkemål I-IV. Teologen og Jacob Jacobsen mødtes på Askov Højskole, og Feilberg refererer i sin ordbog jævnligt til passager og vendinger fra Tæjelownssjow. Sprogforsker Inge Lise Pedersen har fra tidsskriftet Dania fremdraget Feilbergs anmeldelse af Tæjelownssjow, hvor han fortæller, at han har givet Jacobsen gode råd om stavningen, bl.a. at holde sig så tæt til den almindelige retskrivning som muligt. Jacobsen fulgte ikke rådet fuldstændig, men afstod dog klogeligt fra en gennemført fonetisk skrivemåde der ville vanskeliggøre læsningen unødigt. Feilberg slutter sin anmeldelse således: ”Folkemålet passer ypperligt for J.s fortællinger, hvor Vesterboens langsomme, tilbageholdne væsen, hans nøgterne forstandighed, hans snuhed, hans gåen på overfor vanskelighederne kommer til orde, der er så tit en dobbelt mening i hans ord og jævnlig et blink i hans öje, som man bör vogte på. Det forekommer anm., at J. har været heldigst, hvor han lader den jyske humor få ordet, mindre heldig, hvor han vil røre i pathos. Samtalerne er grebne lige ud af bondens liv og virker med uimodståelig magt, når man hører forfatteres egen oplæsning”.
Se, ingenting kommer af ingenting, og den særegne billedhugger Hansen Jacobsen har delt opvækst med den lige så særegne forfatter Jacob Jacobsen, som nu er gjort tilgængelig for alle og enhver.
Vejen Kunstmuseum er eneforhandler af
genudgivelsen af
Tæjelownssjow.
I anledning af Niels Hansen Jacobsens 150-års dag den 10. september 2011 kom Bodil Jørgensen til sin barndomsby Vejen for at læse op af udvalgte passager fra Jacob Jacobsens bog - dialekten er hun vokset op med, og tilhørerne blev grebet af hendes indsigtsfulde oplæsning. Her kan hentes podcasts fra oplæsningen, der er redigeret af journalist Bodil Grue Sørensen. Hun har lavet en udsendelse til Den anden radio om bogprojektet.
Bodil Jørgensen ved Vejen Kunstmuseums 100-års fødselsdag. Foto: Astrid Dalum
Link til journalist Bodil Grues udsendelse på Den 2. Radio om Tæjelownssjov
|
|