Kjøbenhavn 23
Kjære Aakjær.
Mange Tak for
Deres brev, det var rart at høre fra Dem, og jeg har misundt min
hjemmen,
at De sådan har haft Dem i besøg, jeg håber at De til sommer kommer
ad den kant og gjør det om igjen, til den Tid
skal De både komme til at sove og spise i Hytten.
Tak for Digtet,
som var smukt og sandt, en billedhugger tænker ofte når han ser en
blok, hvad der kunde komme ud af den, forfatterens tro på, at
menneskene efterhånden som oppotionen kom til magten, også skulde
blive legemlig ideale, er desværre vist tvivlsom, men en
billedhugger kan jo ikke ønske andet end gid det var så vel, ti da
vilde vel også interressen for skulptur blive større, og
billedhuggernes kår mildere end de nu er.
Jeg bragte i
forgårs bysten af Dem ind på udstillingen,
og jeg syntes den så god og kraftig ud. Nu skal De snart få den
exemplar jeg lovede Dem, De må ikke tro jeg har ladet det gå i
glemmebogen.
Jeg har taget
mig sammen og modelleret en gruppe en Moder med sine 2 børn. ”Ørken”
kalder jeg den, man kunde gjerne kalde den i storbyens ørken, jeg
troer jeg har fået den helt god, alvorlig og stille, men det er jo
alle tider noget vanskelig at dømme om ens arbejder, især lige nar
man er bleven færdig med dem. Men hvor bliver Deres digtsamling af,
jeg glæder mig til at læse den, vil De vente med den til Jul, skal
vi spændes på pinebænken så længe?
Kommer De ikke
herover snart nu udstillingerne åbner, der er jo også nogle smukke
billeder på Den engelske udstilling.
Jeg har set
Johannes V. Jensen
en aften, men det er det hele, jeg har værer så optaget af min
gruppe,
så jeg har haft liden lyst til at gå ud.
Men nu favel
de venligste hilsener til Dem og Deres frue
Deres hengivne
N. Hansen
Jacobsen