Vejen den 20 Juni     Kjære Aakjær.   Mange tak for Deres brev af 15/5, og undskyld det har varet så længe inden vi sender Dem tak for den nydelige digt, men vi har haft så meget om ørene, vi var jo i Paris, men det blev meget kort, kun 5 dage, da gamle fader døde og vi rejste hjem til begravelsen.[1] I grunden var det jo ingen sorg, fader døde, da jeg troer, han havde ringe glæde af livet mere, han huskede jo næsten ikke mere noget, men alligevel er det ofte underligt for søster og mig, ikke at se gamle fader i de stuer, han jo ellers færdedes i.   Jeg skulde sige fra min kone, at hun gjorde regning på at se dem engang og Deres hustru i løbet af sommeren. Vi har virkelig fået det helt fint og rart i Hytten[2] nu, kom og se.   Fru Oda Nielsen[3] har været her og givet en sangaften for børn, hun synger så vi voksne blev børn igjen, bagefter var vi sammen med hende og havde det meget fornøjeligt, og jeg måtte love at bede Dem opfylde hendes ønske, om en vise om danmarks (l)unge XX sønner, hun var i færd med at instudere flere af Deres sange, blandt andre ”Anders var i Anna kjær” og ”den gule Lupin” og disse i Livet på Hegnsgård. Hun synger nu fortræffeligt, så meget er vist.   Jeg skal nu i færd med skitsen til Sarkofagen, nu gjælder det om jeg kan holde mine republikanske meninger i tømme så længe, den skal være i ¼ del af den virkelige størrelse, så det bliver jo en hel lille dobbeltseng.[4]   I dag har vi Sydsol og Østsol og solen af Nordvest igjen,[5] og det er helt opmuntrende, hernede tegner det foreløbig til et godt år, jeg håber det også gjør det oppe hos Dem, så De har glæde af at gå ud på marken, deroppe på den smukke gård, og Deres broder en god indtægt, vil De hilse ham fra mig, han gjorde sådan et retsindig indtryk på en.   Nu mange hilsener til Dem og Deres hustru, og på gjensyn engang i sommer, og igjen tak for bryllupsvisen den er sandelig smuk, og der er sådan en opmuntrende rytme i omkvædet.   Deres hengivne N. Hansen Jacobsen     [1] NHJs far, C.P. Jacobsen, var født den 14.9.1819 og døde den 29.5.1908 – altså lidt over to uger efter NHJs og Kajas bryllup den 12.5.1908. NHJ udførte i 1904 et portræt af ham. I et brev af 4.10.1934 til vennen, maleren og grafikeren Axel Hou skrev NHJ: ”Jeg har jo lavet en Byste af fader, da han var gammel. Da jeg syntes jeg var færdig med den, sagde jeg til fader: Naa hvad synes Du saa om Bysten, han saa bestemt paa den med sine lyseblaa skarpe Øjne, og sagde »Den bliver jo længer jo ringer« og saa gik han og flyttede sine Faar.” På kirkegården i Vejen står hans gravsten over begge forældre – kan ses via hjemmesidens database over NHJs grav- og mindesten. [2] ”Hytten” var aftægtshuset til Niels Hansens Jacobsens fødehjem ”Gaarden”, der siden blev nedrevet for at give plads til plejehjemmet Rosengården. Det var Kaja og Niels Hansen Jacobsens hjem fra 1908 til 1924, da de flyttede ind i boligen i den nordlige ende af det nybyggede Vejen Kunstmuseum. Huset eksisterer fortsat i Skolegade, en lille sidegade i den nordlige ende af Nørregade. ”Hytten” hører under Vejen Kunstmuseum, men er en af Vejen Kommunes udlejningsejendomme. Det vil sige, at den er lejet ud, og skal respekteres som en privat bolig. [3] Fru Oda Nielsen (Oda Laurenze Helmine Nielsen) var skuespiller (1851 – 1936). Det hævdes, at hun skal have ejet NHJs dramatiske keramiske reliefhoved, ”Convention”, der kan ses på toppen af en af reolerne i NHJs stuer. I Dansk Kvindebiografisk Leksikon står der om hende at læse: ”I de sidste mange år af sit liv optrådte den tidligere feterede primadonna som elskelig gammel bedstemoder, der i sort silkekjole og med kyse og hvide hængekrøller sang børnesange og læste eventyr. Som sådan var hun kendt og elsket af børn over det ganske land. Hun engagerede sig også i velgørenhedsarbejde, og som anerkendelse af dette skænkede et biografteater hende en årlig afgift, ligesom hun fra 1925 fik æresbolig i Fredensborg. Hun tildeltes i 1910 Ingenio et arti, og i 1920 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld.” Hun var mor til kunstneren Kay Nielsen (1886-1957), der siden gjorde sig stærkt bemærket i USA som bogillustrator. Vejen Kunstmuseum ejer to af hans arbejder på papir. [4] Her hentyder NHJ til sit igangværende arbejde med at modellere en skitse til kongelige sarkofager til Roskilde Domkirke. Han lægger dog ikke skjul på, at han selv – som Aakjær – er republikaner. [5] NHJ citerer her fra omkvædet til den sang, som Aakjær sendte til NHJs og Kajas bryllup – se brev af 15. maj 1908.   XX Der står tilsyneladende lange sønner!! Sammenlignet med ordet ”længe” i det efterfølgende afsnit.   Se original brevet her