Kjære Jeppe Aakjær[1]

 

 

Tak for Din Julehilsen og Den lille bog[2], det glæder mig meget at få denne hilsen, jeg sender Dig en Ting fra min Julebrænding,[3] en lille Maske af min slægtning Bruhn Møllers dreng[4], Ja nu en glædelig Jul og godt nytaar jeg er ikke hel på det rene med om Du er på Jenle eller bor i Skodsborg men jeg lader den lille kasse og brev gå til Jenle.[5]

 

 

Din hengivne

 

N. Hansen Jacobsen

 

  


 

[1] Denne julehilsen er udateret. Da NHJ skriver på egne vegne må det være efter hans anden hustru Kajas død den 28. april 1928.

[2] Kan der mon være tale om bogen ”Langs Karupaaens Bred”, der udkom i 1929?

[3] Der var tradition for, at NHJ op til jul lavede sin ”Julebagning” – et læs keramik, der for en dels vedkommende stod til salg i vinduet i hans søsters svigersøns boghandel. Niecen Henny var gift med Hans Peter Bruun-Møller. De havde sønnerne Povl og Anders, hvoraf den enes reliefportræt kom til Aakjær som gave. Anders overtog siden ”Bruun-Møllers Boghandel”, der lå i hovedgaden i Vejen, hvor i dag Danske Bank holder til. Huset er revet ned, men de to dørstykker, som NHJ havde lavet, hænger i dag i Publikumsrummet på Vejen Kunstmuseum.

[4] NHJs niece, søsteren Marens datter, Henny Bruun-Møller fik sønnerne Anders i 1911 og Povl i 1913.Der er i Keramiksamlingen på Vejen Kunstmuseum glaserede stentøjsportrætter af dem begge. Det kan meget vel tænkes, at han kan har genbrugt formen til også at lave en version som gave til sin gode ven.

[5] ”Jenle” betyder alene eller ensom. Navnet menes at knytte an til at huset er opført afsides uden nære naboer. Det ligger lidt nord for Skive. Huset var Nanna og Jeppe Aakjærs hjem. Det blev opført i 1906 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann, der var en ven af Nanna. Nanna og Jeppe Aakjær mødtes i 1902, men blev først gift den 25.4.1907. ”Jenle” er bevaret og kan besøges. Her findes bl.a. et par eksemplarer af NHJs portrætbuste af Aakjær samt keramiske værker, som forfatteren har fået forærende fra stentøjsbrænderen i Vejen.

 


Se original brevet her