Vejen den 9 Maj     Kjære Aakjær   Mange tak for Deres breve og det glæder mig naturligvis, at De er glad for Deres byste, ti det var jo meningen, den skulde helst have ovenlys, men det er man jo godt fri for i almindelige stuer.   Fortiden er jeg i Vejen og tilser sagerne her, som jo godt kan gjøres nødvendig engang imellem, nu begynder der ellers at blive helt pæn i Hytten,[1] Malerne er i færd med at tapesere, når De engang til sommer kommer her, skal De bade komme til at spise og sove i Hytten.   Men nu må jeg til mit ærinde, jeg har lovet en arkitekt, hvis det er mig mulig at skamfe ham nogle oplysninger om, hvem der er lederne af Tyendeforeningen eller forbundet, hvad det nu hedder, De skulde vel ikke kjende nogle af disse, og vide Deres navne og mulig give mig nogle oplysninger, om det er flinke og dygtige folk, og hvor de boer og hvordan han lettest kommer i forbindelse med dem, han har en ide, som mulig kunde være vand på Disse mænds mølle, mere har jeg vist ikke ret til at sige.   De er svært så meget vand der løber i stranden, inden Deres digtsamling ser lyset. Har De endnu ikke været i Kjøbenhavn og set udstillingerne, så kommer De der vel heller ikke kan jeg skjønne, nu foraret stunder til, og man kan begynde at lugte den. Vi har fået en lille føl på gården, mon de har det på Jenle,[2] lad mig se om der er ikke mere jeg kan vigte mig med, ja så har jeg fået mit atelier forstørret en lille smule, De ser jeg udvider bedriften,   Jeg tænker ellers på at konkure til Sarkofagerne[3] i Roskilde Domkirke for Majestæterne, det er en opgave på 75000 små Kroner, og så får man endda marmoret gratis, se det var noget for mig gamle republikaner[4], der aldrig er bleven betroet til at hugge så meget som en skaldet etatsråd, jeg må naturligvis lade være med at vælte kongedømmet så længe jeg arbejder på den.   Hvis nu uheldet skulde ramme mig, hvad der sandelig er lidt sansynlighed for, må De komme ned og drikke et godt glas vin med mig i anledning af denne sørgelige begivenhed, det er september måned skitserne skal indleveres.     Ja nu ikke mere mange hilsener til Dem og Deres hustru fra Deres hengivne N. Hansen Jacobsen   [1] Måske der netop da blev gjort særligt klar i huset op til NHJs indgåelse af andet ægteskab. Brylluppet med Kaja, født Jørgensen, en købmandsdatter fra Vamdrup fandt sted få dage senere, den 12. maj 1908. ”Hytten” var aftægtshuset til Niels Hansens Jacobsens fødehjem ”Gaarden”, der siden blev nedrevet for at give plads til plejehjemmet Rosengården. Det var Kaja og Niels Hansen Jacobsens hjem fra 1908 til 1924, da de flyttede ind i boligen i den nordlige ende af det nybyggede Vejen Kunstmuseum. Huset eksisterer fortsat i Skolegade, en lille sidegade i den nordlige ende af Nørregade. ”Hytten” hører under Vejen Kunstmuseum, men er en af Vejen Kommunes udlejningsejendomme. Det vil sige, at den er lejet ud, og skal respekteres som en privat bolig. [2] ”Jenle” betyder alene eller ensom. Navnet menes at knytte an til at huset er opført afsides uden nære naboer. Det ligger lidt nord for Skive. Huset var Nanna og Jeppe Aakjærs hjem. Det blev opført i 1906 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann, der var en ven af Nanna. Nanna og Jeppe Aakjær mødtes i 1902, men blev først gift den 25.4.1907. ”Jenle” er bevaret og kan besøges. Her findes bl.a. et par eksemplarer af NHJs portrætbuste af Aakjær samt keramiske værker, som forfatteren har fået forærende fra stentøjsbrænderen i Vejen. [3] Det blev Edvard Eriksen (1876 – 1959) dansk-islandsk billedhugger, som vandt konkurrencen og skabte kolossalstatuerne til Christian 9. og Dronning Louises dobbeltsarkofag i Roskilde Domkirke. Arbejdet blev udført i marmor i årene 1914 til 1918. Edvard Eriksen er især kendt for bronzestatuen ”Den lille Havfrue” som brygger Carl Jacobsen (Ny Carlsbergfondet) den 23. august 1913 lod opstille ved Langelinie i København. [4] Det viser sig, at Niels Hansen Jacobsen optræder i Det radikales gamle medlemslister for Vejen og omegn.   Se original brevet her