Højhuset Hammerbakker[1] Den 28 December 1923   Kjære Jeppe Aakjær   Mange Tak for Din smukke Julehilsen og for Din nye udgave af Rugens sange,[2] det er en dejlig samling af skjønne digte.   Vi har denne jul fjælet os oppe i vort lille hedehus i Hammerbakker, vi kom herop sidste Søndag aften og blev forbavset over at finde sne over det hele, manden som skulde hente os mødte med kane og kjørte så i det dejligste vejr og måneskin op til vor hus den første nat var jo lidt kjølig, da jeg stod op næste dag stod Himmel og Jord i  ét, vi havde rigelig inden døre med fyrrebrænde så det måtte ordenlig holde for, så nu har vi det lunt inden døre, men havde vi ikke haft kaminen var vi bleven nødt til at fortrække   Fra vore vinduer har vi en mægtig milevid udsigt over til Allerupbakker mod Nordøst og mod syd Hammerbakker med dets slugter her er kort sagt vidunderligt stille, man høre kun ilden som sprager i kaminen og gjør kaal på bjergfyrene, så er der de mindre i bakkerne[3]   Det eneste menneske, der kommer inden for vor dør er posten, vi sidder med gode bøger og bilder os ind, vi er på et Højfjelds sanatorium i Norge, vi gaaer en lille tur og ser pa landskabet i forskjellig belysning og sa hjem til en varm stue, jeg begynder at få held og skred i Tingene, jeg har solgt min figur ”Skyggen” til Statens museum i bronse[4] og bysten af gamle Dr phil Feilberg til Ribe Musæum i Marmor[5] den jeg havde på den frie udstilling i fjor. Han levede jo i mange aar derude i Darum og der var det han begyndte at samle gamle ordsprog og Minder der er den jo godt anbragt.   Nu efter nytår skal jeg til at lave et minde for de faldne sønderjyder i Gram sogn.[6] Og det bliver oppe i det nye arbejdsrum,[7] nu er huset snart færdig jeg tænker vi flytter ind i slutningen af Januar, vi faaer en udmærket lejlighed praktisk og godt indrettet med varmeaparat i kjælderen som kan varme hele huset op, og meningen er jo at sælge huset, vi har dernede.[8]   Trolden ser ganske fantastisk ud, vandet damper jo i kulden så han staar indhyllet i en taage, som det var Grendel, der kommer op af sin sump, dragerne er somme tider helt iset til på hovedet, så de ser ud som krystal.[9]   Ja nu må Du undskylde, jeg har talt så meget om mine egne affaire, men det har jo været et meget begivenhedsrigt aar for mig dette gamle aar der nu rinder ud.   Nu mange venlige hilsener til Eder og bornene og et godt og glædelig Nytar paa Jenle[10] og tak for det gamle   Det var i sandhed en munter fest, vi var med til hos jer.   Din hengivne N. Hansen Jacobsen           [1] ”Højhuset” i Hammer Bakker var frem til hans død i 1941 i NHJs eje (eksisterer ikke længere). Stedet var hans sommerhus, men bliver her brugt midt om vinteren. Huset blev udlånt til gode venner som Marie Bregendahl (Jeppe Aakjærs første hustru), og huslejen bestod af et eksemplar af den bog, der måtte komme ud af opholdet. [2] ”Rugens Sange” udgav Aakjær for første gang i 1906. [3] Det lyder til, at NHJ har været glad for at kigge ud over de græs og lyngklædt bakker. Et godt kik ud over viderne blev der dog ikke ved med at være. Meget af jorden købtes op af Sagfører Olesen, der i plantesagens tjeneste tilplantede bakkerne, så de i dag står som skov. [4] Tankevækkende er det, at NHJs absolutte skulpturelle hovedværk fra 1897 først 36 år senere indlemmedes i den store nationale samling. Værkets vigtighed erkendte kollegaen Axel Hou allerede i 1899, da han i sit trykte portræt af Hansen Jacobsen valgte at karakterisere den gode ven med to skulpturer – i daggrunden ”Friheden i vor Tid” og i et predellafelt under portrættet får ”Skyggen” fuld opmærksomhed. År 2000 stod ”Skyggen” i Paris i Grand Palais på Orsay Museets mønstring af Europa 1900. Flot havde den fået plads midt i en sal, hvor man til den ene side så Gaudis organiske huse fra Barcelona, og på den anden side kunne studere Guimards parisiske art nouveau arkitektur. Gennem de spanske, danske og franske bidrag gik en beslægtet sans for de bløde, svungne dekorative former. [5] Portrættet findes i gips på Vejen Kunstmuseum og fortsat i maramor på museet i Ribe. Mens Ribe Kunstmuseum blev renoveret i 2010 boede marmorbusten midlertidigt på museet i Vejen – tak for lån! Det er nærliggende at forestille sig, at Feilbergs arbejde med det jyske sprog sammen med Aakjær og andres fokus på det jyske har ført til, at NHJs bror, forfatteren Jacob Jacobsen netop skrev på jysk. [6] På kirkegården i Gram står hun en bronzekvinde, der nedbøjet synes at gå med slæbende tunge skridt og en egekrans i hånden. Hun blev siden til en del af NHJ største skulpturgruppe, ”Livets Spil”, der blev til i årene 1932-34. [7] Her er der tale om NHJs nye atelier, der var den sydlige røde sal på museet – kaldes i dag Malerisalen. [8] NHJ solgte aldrig ”Hytten”, der stadig var i hans eje ved hans død. Det lille hus har været sin sag at holde tæt og varmt, og det er derfor forståeligt, at han netop hæfter sig ved den kommende komfort. Kajas nevø og især niece nød godt af en anden bekvemmelighed, det moderne badeværelse med karbad, som de fik lov til at boltre sig i. [9] NHJ beskriver her ”Troldespringvandet” på Museumspladsen i Vejen. Det var bygget som kølebassin til elværket, og sprang døgnet og året rundt med brand varmt vand, der skulle afkøles for atter at komme ind til nytte ved afkøling af elværkets maskiner [10] ”Jenle” betyder alene eller ensom. Navnet menes at knytte an til at huset er opført afsides uden nære naboer. Det ligger lidt nord for Skive. Huset var Nanna og Jeppe Aakjærs hjem. Det blev opført i 1906 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann, der var en ven af Nanna. Nanna og Jeppe Aakjær mødtes i 1902, men blev først gift den 25.4.1907. ”Jenle” er bevaret og kan besøges. Her findes bl.a. et par eksemplarer af NHJs portrætbuste af Aakjær samt keramiske værker, som forfatteren har fået forærende fra stentøjsbrænderen i Vejen.   Se original brevet her