Den 3 Oktober 1921

 

 

Kjære Aakjær!

 

Mange Tak for Den smukke gave og Dit venlige brev til mine 60 ar, og begge ønsker vi ogsa for Dig et godt aar og undskyld, jeg ikke fik skreven, men jeg er desværre ikke til at drive til skrivebordet, og det bliver jo længer og værre for mig, jeg må for at leve hugge så mange bogstaver i granit på gravsten,[1] så det måske en af grundene til, min umulighed til at skrive. Men hjertelig tak for Din hilsen.

 

Vi sidder for resten her oppe i Hammerbakker,[2] hvor vi har en lille hus og vi kom til at tænke på, om det ikke var mulig Du måske på hjemvejen, kunde tage med Dampskib til Aalborg og besøge os en par dage, her er alt, hvad Dit hjerte kan begjære af lyngbakker, vort hus ligger på et af de skjønneste steder i Jylland, her er aldeles dejlig og godt vejr har vi endnu, vi bliver her til den 11 Oktober.

 

Vi så i bladene, at Du var i Kjøbenhavn og så var det, vi tænkte om der var mulighed for Du på hjemvejen kikked ind til os, Du skal tage til Vodskov Station fra Nørresundby station den der ligger nærved Ponton(?)broen så skal vi nok hente Dig på stationen hvis det er godt vejr gaaer vi ind over bakkerne, er det daarlig vejr skal vi nok få fat i en vogn, men du sender os nok et par ord, når Du kommer, da vort exil er ikke så let at finde første gang.

 

Nu mange hilsener til Dig og Din Hustru, det var en god ide med at vi holdt fødselsdag sammen engang det må vi ad aare realisere.

 

 

Din hengivne

 

N. Hansen Jacobsen

Højhuset

Hammerbakker

pr Sulsted Station

 

 

 

 

 

 


 

[1] På www.vejenkunstmuseum.dk er der i afsnittet om NHJ en database over hans grav og mindesten med et indtryk af de mange, der endnu er bevaret på tværs af hele Danmark. De er ofte ret utraditionelle i udnyttelsen af de grove marksten, som omegnens bønder satte af ved hans stenhuggerværksted i Vejen. Af bevarede regnskabsbøger ser det ud til, at gravmælerne blev ganske godt betalt. De har sammen med keramikken været hans vigtige indtægtskilder. Det er tydeligt, at han har brugt en del fantasi og øjensynlig fået ganske frie tøjler i dette arbejde – mon ikke passagen her til Aakjær blot er et lille suk i forhold til de mange opgaver NHJ i de år stod med? NHJ skriver sine brev lige ud ad landevejen i en lang stream-of-consciousness. Men nogle grav- og mindesten er prydet med vers, som efter sigende skulle være hans egne og viser, at han også har været et intellektuelt arbejdende menneske, hvad også indholdet af hans bogreoler afspejler.

[2]  Ved NHJs død ejede han jord ved Skibelund, hvor han i 1914 åbnede sit første atelier-museum (i 1938 flyttet ind til Vejen Kunstmuseum, hvor det står som den sydlige kuppelsal), dertil ejede han ”Hytten”, der var aftægtsbolig til hans barndomshjem og slutteligt ejede han sit sommerhus i Hammer Bakker. Han havde opkøbt et husmandssted, som han byggede ud og tilførte en atelierbygning, der ligner et lyngklædt telt. Det fik navnet ”Højhuset”, da det lå højt. Dér blev NHJ del af en kunstnerkoloni, der talte andre beboere som maleren Johan Schlichtkrull, billedhuggeren Jens Lund og Marianne Vige, der var kunsthandler og bl.a. solgte NHJ keramik. Hun var enke efter maleren Jens Vige. I Bakkerne kom også kunstnerpersonligheder som Thøger Larsen, Niels Bjerre og Niels Larsen Stevns.

Det er uvist nøjagtigt hvornår NHJ erhverver ”Højhuset”, men ordvalget her lader ane, at det kunne være omkring denne tid. Ellers havde det været oplagt, at de to venner havde mødtes tidligere på dette sted, der ligger godt i forhold til Aakjærs rejser til og fra hjemmet, ”Jenle” ved Skive.

 


Se original brevet her