Søndag 4/4 1909

 

 

Kjære Aakjær!

 

Bundgards[1] har bedt mig spørge Dem når De kommer til byen igjen De vilde nemlig meget gjerne have Dem ud hos sig sidst De var i byen var Bundgaard optaget af møder.

Såvidt jeg husker var det i Pasken De mente at komme her over igjen? Vi skal nok få en fornøjelig aften ude hos Bundgårds lad os vide når De kommer og hold en aften til gode.

Tusind tak for digtsamlingen,[2] som vi bider os fast i, hvor er de 3 digte til Robert Burns[3] dejlige.

 

 

Mange venlige hilsner til Dem og Deres frue

Deres hengivne

N. Hansen Jacobsen

 

 

 

Kære Hr. Aakjær! Så mange mange Tak for Digtsamlingen, siden den kom indenfor vor Dør, har den udfyldt hver ledig Time; vi har læst højt for hinanden af den og sagt godt om den og dens Ophavsmand. – Tak for den.

 

Venlig Hilsen til Dem

 og Deres Frue fra Deres

 heng. Kaja Hansen-Jacobsen.

 

 

 

 


 

[1] Anders Bundgaard (1864-1937) var en nær ven af Hansen Jacobsen. I 1905 gik de sammen med Viggo Jarl og Rudolph Tegner om etablering af sammenslutningen ”De frie Billedhuggere”, der stod for opførelsen af den 8-kantede skulptursal på ”Den Frie”. Formen tog Hansen Jacobsen siden med sig, da han byggede først sit atelier i Skibelund Krat og siden Skulptursalen på Vejen Kunstmuseum.

Bundgaards yndlingsmateriale var granit. Hans første store opgave var den skulpturelle udsmykning af Københavns rådhus i samarbejde med arkitekten, Martin Nyrup. På Christiansborg har han stået for Kongeportalen og Rigsdagsportalen med de kendte fire atlanter. ”Gefionspringvandet” på Langelinie i København må betegnes som hans hovedværk. Han var en meget produktiv kunstner og blandt hans populære skulpturer kan nævnes ”Granskende Pige”, ”Kampen mod Havet” og ”Cimbrertyren” i Ålborg.

[2] Det drejer sig om Aakjærs 1909-udgivelse ”Mulm og Malm: En Digtsamling, der bl.a. omfatter en del Robert Burns oversættelser.

[3] Robert Burns (1759 – 1796) Skotlands nationaldigter og bonde. Hans digt ”Should Auld Acquaintance be forgot” blev i Jeppe Aakjærs udgave på kernejysk til “For læng læng Sind” – endnu bedre kendt under åbningsverset “Skuld gammel venskab rejn forgå”. Hvad Robert Burns var for Skotland var Jeppe Aakjær for Danmark. Selv den mindste landsby på Salling har sit eget forsamlingshus, hvor der ofte holdes fest hver uge. Næsten uanset hvilken fest, der er tale om, så er der et ritual, som skal overholdes, inden gæsterne går hver til sit: Man stiller sig i rundkreds, tager over kryds hinandens hånd, og synger Jeppe Aakjærs danske oversættelse.


Se original brevet her