1925     Kjære Aakjær og Frue   Lige inden Vinteren slog sin klo i landet fik jeg dette lille mindesmærke[1] afsløret for en god dansk mand Thor Lange.[2]   Jeg synes det er sådan en ejendommelig sten der er noget russisk over det, vi havde fru Thor Lange[3] som gjæst hos os, hun var en udmærket dame der uden bitterhed tog at Bolsvigerne[4] tog hendes gods[5] med undtagelse af 5 Td land som hun selv fik at dyrke. Hun er nu 70 år. De er noget haardhændet de gode Bolviger. Men nu er den gamle gode inde igjen og det er jo god skik at mindes sine venner.     Mange hilsener og ønsket om en glædelig Jul og godt Nytar for Dem alle fra os   N. Hansen Jacobsen           [1] Mindestenen udførte NHJ i granitmarksten med bronzerelief og indhugget indskrift. Stenen blev rejst i Skibelund Krat i aksen bag ved ”Magnusstenen”, som Thor Lange og hans viv havde bekostet. Thor Langes sten blev sat i 10-året for hans død af Dansk Forfatterforening. Den blev afsløret den 22. november 1925, hvor fru Thor Lange var hædersgæst. Gipsoriginalen af Thor Lange portrætrelieffet hænger på Vejen Kunstmuseum i den nordlige baggang ved NHjs stuer. [2] Digteren Thor Lange (1851-1915) rejste som 24-årig til Rusland som sprogforsker og underviser i klassiske sprog. Han gik stærkt ind for sin gerning i Rusland og blev senere russisk statsråd. Thor Lange var under sin tid i Rusland plaget af længsel mod Danmark og han bekostede mindesten på historiske steder i Danmark, hvor begivenhederne havde fundet sted. Det blev til i alt 11 mindesten og 3 mindetavler, hvoraf de mest kendte er ”Magnusstenen”, stenen ved Finderup Lade og mindekorset på Grathe hede. [3] Fru Thor Lange var den russiske fyrstinde Natalia de Protopopoff, hvis far ejede meget store godser i Ukraine. [4] Bolsvigerne = Bolsjevikkerne (Bolsjevik, medl. af flertallet på det russiske socialdemokratis 2. kongres i London 1903; derefter betegnelse for sovjetiske kommunister. Betegnelsen blev afskaffet i 1952. [5] Før Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917 var det adelen, den herskende klasse, som ejede de store godser, det meste jord i Rusland. Arbejdere, soldater og til sidst bønder støttede Bolsjevikkerne i oprøret, da sidstnævnte kort tid før revolutionen lånte de socialrevolutionæres jordprogram, der indebar en nationalisering, men i den forstand, at jorden skulle forvaltes af de, der hidtil havde dyrket den, nemlig de russiske bønder.   Se original brevet her