Jenle[1] pr. Jebjerg    20/3 08     Kjære Hansen – Jacobsen!   Paa min lunefulde Bane gjennem det jydske land faldt jeg forleden ind i ”Hytten”[2] i Haab om at træffe Dem hjemme. Uheldigvis var De ”anderswo engagiert”, men jeg fik ingen grund til at beklage mig.   De muntreste Terner tog imod mig, - tror De ikke, de elskelige Frøkener og Deres udmærkede søster havde husket hele min vidtløftige Spiseseddel fra i Sommer og sat Bunker af lukulliske Fade med Rødder og Purrer paa Bordet; sligt er meget rørende. Og så kom der Selskab, Blomsten af Vejens Intelligens, jeg læste; de spilled; vi havde det kortsagt henrivende.   Men De var jo ikke hjemme, og den Skuffelse kunde vi ikke hverken spise eller spille fra os.   Thi for at citere min Helt ”Pæ Sønsen”: ”A vild’ ingen uskikkelighed, a haaj Ærind’”. Mit Ærinde vil jeg imidlertid opsætte til siden – når min vej atter falder forbi ”Hytten” på den grønne Toft. Det er intet præsserende, foreløbig kun et spørgsmål og lidt til.   Hvordan gaar det i Kjbh.?   Jeg hørte at De sled saa stærkt med en ny Gruppe[3]. Saa produktiv De dog er!   Men Gud være lovet: der er endnu meget Ler i Danmark – Ler som venter på sin Sokkel.   Jeg fandt forleden et svensk digt om ”Billedhuggeren”; jeg oversatte det, mens jeg tænkte på Dem.   Her er det.     De venligste hilsener Fra Deres hengivne   Jeppe Aakjær         Nedenfor citeres Jeppe Aakjærs oversættelse af digtet, ”Billedhuggeren”. Det er hentet fra Arkiv for Dansk Litteratur     Billedhuggeren Oversat fra svenske, skrevet af Karl-Erik Forsslund   TRÆD ud, træd ud, du Stenens Sjæl, snehvid og ren og skjønlændet! Jeg aner din Ynde, jeg ser dig saa vel og lukker Øjnene blændet.   Der i dit Bur af raa Porfyr Du drømte fra evige Tider. Men Stenen blev Blomst og Blomsten Dyr, og Dyret blev Mand omsider.   Og Velklang steg af Larm og Gys, bebo’de Verdner af Kaos. Træd ud og funkl i Dagens Lys som Gudestøtten i Naos!   Bliv Menneske, bliv en Kvinde myg, bliv Mand med mægtige Lemmer! Se, Menneskeheden er brudt og syg og snørt i Lænker og Remmer.   Her stavrer sulten Fattigdom; afpillet dens Rygrad luder; en Pose af Skind, indtørret og tom, et formløst Skræmsel af Knuder.   Her svingler en Rig i sin Drukkenskab, En buldrende Tønde paa Foden, En svullen Klump Kjød, en Bug og et Gab, En Byld som ret snart bliver moden.   Og oppustet Bug og skrumpet Skind og alle Fælhedens Faser de dølger sig skamfuld, de svøbes ind i dølgende Slør og Laser.   Den Riges Last skal faa sin Bekomst, og Fattigdommen forsvinde. Du hvide Sten, slaa ud i Blomst, bliv Mand, bliv skjønlemmet Kvinde!   Hver Lyde lav, hver Svaghed bleg fordømte er til at falde i livskampens vaarlige Terningleg, hvor alle brydes med alle.   Engang din Trængsel er længst forbi, du Drøm om Skjønhed og Styrke. I hellig Nøgenhed ren og fri som Gud skal Manden dig dyrke.   Ved hver en Vej, - fra Eng og Park, du skal mod Vandreren nikke, i Skolen, i Hjemmet, i Skov og Mark Du møder de Unges Blikke.   I Kamrets Ro, hvor Mandens Glød dybt Hustruens Kjærlighed nyder, der skal du stå, saa i hendes Skjød din Skjønhedsform han gyder.   Og se, en rankfødt Helteslægt skal lege ved Jordens Sider – harmonisk og smidig, med Saarene lægt Mod nye Sejre den skrider.   O du min drøm, du Stenens Sjæl, som endnu i Mørket strømmer, jeg aner din Form fra Isse til Hæl, hvor dybt i Bjærget du drømmer.   Med lukte Øjne tyst du staar og mod mig Armene rækker. Min Mejsel hugger, min Hammer slaar, I Sang jeg af Søvnen dig vækker.   Marts 1908                 [1] ”Jenle” betyder alene eller ensom. Navnet menes at knytte an til at huset er opført afsides uden nære naboer. Det ligger lidt nord for Skive. Huset var Nanna og Jeppe Aakjærs hjem. Det blev opført i 1906 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann, der var en ven af Nanna. Nanna og Jeppe Aakjær mødtes i 1902, men blev først gift den 25.4.1907. ”Jenle” er bevaret og kan besøges. Her findes bl.a. et par eksemplarer af NHJs portrætbuste af Aakjær samt keramiske værker, som forfatteren har fået forærende fra stentøjsbrænderen i Vejen. [2] ”Hytten” var aftægtshuset til Niels Hansens Jacobsens fødehjem ”Gaarden”, der siden blev nedrevet for at give plads til plejehjemmet Rosengården. Det var Kaja og Niels Hansen Jacobsens hjem fra 1908 til 1924, da de flyttede ind i boligen i den nordlige ende af det nybyggede Vejen Kunstmuseum. Huset eksisterer fortsat i Skolegade, en lille sidegade i den nordlige ende af Nørregade. ”Hytten” hører under Vejen Kunstmuseum, men er en af Vejen Kommunes udlejningsejendomme. Det vil sige, at den er lejet ud, og skal respekteres som en privat bolig. [3] Det er tænkeligt, at Aakjær hentyder til NHJs arbejde med gruppen ”I Storbyens Ørken”, der i foråret 1908 blev præsenteret på ”Den Frie” i København.   Se original brevet her