Jenle[1] 15/5 1908                                                                                                         Kjære Hansen – Jacobsen!   Tak for bryllupskortet! Ser vi det! Det var atter en ny Gruppe med Dem selv til venstre, den rare Frk. Jørgensen til højre og Amor i midten. Min varmeste Lykønskning! Det må da endelig give Sol til ”Hytten”![2]   Og Sol skal vi Stakler ha’!     Vaarsol.[3]   Solen ler saa godt og mildt, den stryger Kornet frem, lokker ud den lyse Filt om Bøgebladets Bræm - Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest men Solen i din egen Sjæl dog varmer allerbedst.   Solen duner Knøsens Kind gi’r Rugen blanke Knæ varmer Lammets myge Skind i Digets Søndenlæ Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest men Solen over Hjemmets Dør gaar brave Hjerter næst.   Solen er saa elskovsfuld, den favner Jorden bred, kysser Lærkens spæde Kuld, saa Duggen triller ned- Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest- Men Sol på Minders Myggesværm Gav mangen Drøm sin Rest.   Solen tænder Blomsterblus, hvor Engen før var graa, Iris og Ranunkulus og Brudelys ved Aa. Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest men Solen ved din egen Barm hun skjænker skjønnest Fest![4]                                                                                                                                         1   ---Ak, det blev jo et lille Digt! Lad Deres unge Hustru ta’ det som et lille Forskud på den  Samling som De begge har måttet vente paa saa længe.                                                                                                                                      Jeg ser måske snart ind ad Hyttens’ Dør.   Om et Par Dage rejser jeg til Kjbh. Senere til Bornholm.   Ja, jeg har min Nanna med; saa gaar det som oftest bedst. Thi: Det lærte en Sanger paa Modgangens Sø: Der skal to til at leve, kun én til at dö!   Endnu engang: mine varmeste Lykønskninger til Dem begge, ogsaa fra min Hustru.     Deres hengivne   Jeppe Aakjær.   P.S. Det er sandt. Tak for dit forrige, muntre Brev! Tyendeforeningens Formand er Hr. Carl Westergaard, Fredenstorv 5, Aarhus, den øvrige Bestyrelse kjender jeg mindre, jo, det er sandt: Husmand Joh. K. Johansen, Kvoster, Borup Sogn pr. Viborg, er en særdeles flink Fyr, og ogsaa han er i Bestyrelsen for Tyendeforbundet— Med Glæde skal jeg - naar De har gjort Kongernes Ligkister (bare det maatte blive dem alle!) drikke et godt Glas Vin for Kongedømmet. – at sige: Deres Kongedømme.[5]   Hils alle i Hytte og Gaard!    -  Dixi!           [1] ”Jenle” betyder alene eller ensom. Navnet menes at knytte an til at huset er opført afsides uden nære naboer. Det ligger lidt nord for Skive. Huset var Nanna og Jeppe Aakjærs hjem. Det blev opført i 1906 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann, der var en ven af Nanna. Nanna og Jeppe Aakjær mødtes i 1902, men blev først gift den 25.4.1907. ”Jenle” er bevaret og kan besøges. Her findes bl.a. et par eksemplarer af NHJs portrætbuste af Aakjær samt keramiske værker, som forfatteren har fået forærende fra stentøjsbrænderen i Vejen. [2] ”Hytten” var aftægtshuset til Niels Hansens Jacobsens fødehjem ”Gaarden”, der siden blev nedrevet for at give plads til plejehjemmet Rosengården. Det var Kaja og Niels Hansen Jacobsens hjem fra 1908 til 1924, da de flyttede ind i boligen i den nordlige ende af det nybyggede Vejen Kunstmuseum. Huset eksisterer fortsat i Skolegade, en lille sidegade i den nordlige ende af Nørregade. ”Hytten” hører under Vejen Kunstmuseum, men er en af Vejen Kommunes udlejningsejendomme. Det vil sige, at den er lejet ud, og skal respekteres som en privat bolig. [3] Sangen fik senere titlen ”Solen ler saa godt og mildt” med musik af Thorvald Aagaard 1877-1937 [4] Sangen udkom siden i trykt form med små forandringer:   Solen ler så godt og mildt, den stryger Sæden frem,                             Her står i den opr. tekst til NHJ: Kornet lokker ud den lyse Filt om Bøgebladets Bræm - Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest; men Solen i din egen Sjæl den ler dog allerbedst.                                 Her står i den opr. tekst til NHJ: dog varmer allerbedst Solen duner Knøsens Kind, gi'r Rugen blanke Knæ, varmer Lammets myge Skind i Digets Søndenlæ - Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest; men Solen over Hjemmets Dør går brave Hjerter næst. Solen er så elskovsfuld, den favner Jorden bred, kysser Lærkens spæde Kuld, så Duggen triller ned - Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest; men Sol på Minders Myggesværm gav mangen Drøm sin Rest. Solen tænder Blomsterblus, hvor Engen før var grå, Iris og Ranunkulus og Brudelys ved å - Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest; men Solen ved en Brudgoms. Barm              Her står i den opr. tekst til NHJ:  ved din egen Barm hun skænker skønnest Fest. [5] NHJ var næppe royalist, og kalder sig i et af brevene for en gammel republikaner. Af gamle lister viser det sig, at han var medlem af Det Radikale for Vejen og omegn.     Se original brevet her