•  

    Stenens Opstillingssted
    Herning
    opstillingssted2
    overfor Th. Nielsensgade 85
    Type
    Mindesten
    Person_anledning
    Thomas Nielsen
    Datering
    NHJ
    Betegnelse
    Stenens_saerkende
    Granitmonument med buste, signeret NHJ.
    Maal
    H 2,25 x B 0,55 x D 1,00
    Inskriptioner
    Tingmanden Thomas Nielsen * 13. NOVEMBER 1838 † 27 MARTS 1895 Hans Ord blev hørt
    Baggrund_virke
    Skolelærer, politiker, skribent og redaktør. Grundlægger af Herning Folkeblad. Medlem af Rigsdagen, formand for Venstres Landstingsgruppe.
    Bestiller
    Sammenfald
    Andet
    Rejst 1900
    Omtaler
    Tekst
    Thomas Nielsen var skolelærer, og blev snart grebet af politik. Han skrev i Silkeborg Avis, som han senere blev redaktør på, ligesom han blev redaktør af Vejle Amts Folkeblad ved avisens fødsel. Fra 1869 blev han medudgiver af bladet og fra 1882 var han eneejer. Den tredje redaktørpost havde Thomas Nielsen ved Herning Folkeblad - en avis han selv havde grundlagt. Thomas Nielsen sad i Folketinget fra 1869 for Venstre, og bestred fra 1887 til sin død formandsposten for venstregruppen i Landstinget. Han kæmpede særligt for de dårligst stilledes rettigheder og sociale kår, og var bl.a. med til at gennemføre loven om alderdomsunderstøttelse og sygekasseloven. Han startede en højskole i Hammerum og grundlagde Herning Realskole, der skulle varetage almuens uddannelse. Mindestenen over Thomas Nielsen var Niels Hansen Jacobsens første opgave af denne art. Hans løsning blev ret utraditionel, idet han lod torsoen gradvist glide over i soklen, som var bearbejdet på en levende måde. Hansen Jacobsens idé var, at der skulle plantes efeu rundt om stenen, så det ville se ud som om Thomas Nielsen skød op af mulden. Mindestenen blev rejst i 1900 og placeret i Søndre Anlæg på en lille høj, der understregede den opadskydende bevægelse, og omgivet med mange og meget forskellige kampesten. Siden blev den flyttet til gaden opkaldt efter Thomas Nielsen, hvorved det markante anlæg omkring mindestenen gik tabt. Tro mod Hansen Jaocbsens oprindelige ønske vokser der dog efeu ved stenens fod - omend Hansen Jacobsen nok havde foretrukket, at den ikke blev nær så kraftigt studset, men fik lov at brede sine viltre ranker op ad den hårde granit.
    Vejen Kunstmuseum