•    

    Stenens Opstillingssted
    Vestbirk
    opstillingssted2
    Højskolen
    Type
    Mindesten
    Person_anledning
    Grønvald Nielsen
    Datering
    NHJ
    Betegnelse
    Stenens_saerkende
    Natursten med bronzeportrætrelief, signeret NHJ.
    Maal
    H 2,40 x 1,80
    Inskriptioner
    GRØNVALD NIELSEN 1857 1931 FOLKEHØJSKOLENS YDMYGE TJENER OG ILDFULDE TALSMAND DET LIFLIGSTE SOLSKIN FRA VUGGEN TIL BAAREN ET SMIL GENNEM TAAREN
    Baggrund_virke
    Elev på Vejstrup og Askov højskole, lærer ved vejstrup og Falkenstjernes højksole. Fra 1886 leder af Vestbirk Højskole. Foredragsholder, skribent og forfatter
    Bestiller
    Sammenfald
    Andet
    Grønvald Nielsen var NHJs lærer på Falkenstjernes højskole i København. NHJ sandsynligvis med ved afsløringen af stenen i 1932.
    Omtaler
    Vestbirk Højskoles Årsskrift 1931, og 1932 s. 80-89
    Tekst
    Grønvald Nielsen var elev fra Vejstrup og Falkenstjernes Højskoler, og på sidstnævnte blev han sidenhen selv lærer og underviste bl.a. Niels Hansen Jacobsen i årene 1882-83. Hans lærergerning var dog begyndt på Askov Højskole, hvor han som gymnastiklærer havde gjort brug af sin erfaring som underkorporal fra Nyborg, da han underviste i "voltigering og bajonetfægtning". Da Grønvald Nielsen blev forstander på Vestbirk Højskole, udvidedes skolen med en håndværkerafdeling. Sammen med kollegaen H. Nutzhorn fra Askov Højskole samlede Grønvald Nielsen de mange sangskrifter, de forskellige højskoler efterhånden havde udgivet i værket "Folkehøjskolens Sangbog". Grønvald Nielsens mindesten foran Vestbirk Højskole blev afsløret i 1932 og kostede da 2500,- kr. Men stenen var da også smykket med et portrætrelief i bronze. Lidt usædvanligt valgte Hansen Jacobsen at gengive Grønvald Nielsen i halvfigur, stående med den ene arm hvilende på talerstolen. Hans ansigt er mildt og smilende. Man får derfor indtryk af Grønvald Nielsen som en ivrigt talende og diskuterende mand med et venligt og imødekommende gemyt.
    Vejen Kunstmuseum