Niels Hansen Jacobsens keramikværksted  Til glæde for eftertiden har en i dag ukendt fotograf på et uvist tidspunkt efter 1918 foreviget et hjørne af keramikværkstedet hos Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Her kan øjet gå på opdagelse i en broget blanding af arbejdsredskaber, papirer, opspændte lærreder, færdige værker og masser af skitser. Kun få af de hastige forarbejder er i dag bevaret. De var kunstnerens første tanke, og hørte til i værkstedet - eller skulle måske bruges for at give en bestiller indtryk af, hvordan det færdige værk ville komme til at se ud. Efter sigende brændte Hansen Jacobsens værksteder flere gange, og mange af skitserne blev flammernes bytte. Tankevækkende er det at se, at han lavede modeller til grav- og mindesten, hvis slyngede ornamenter ellers synes at vokse af stenens egne former. På arbejdsbordet ses yderst til venstre busten af den sikre og myndige Maren Lauridsen. Portrættet blev udstillet på Den Frie i København i 1905 og står i marmor i Skibelundsalen nær ved busten af hendes ægtefælle, grundlæggeren af Alfa Margarine, den senere nationalbankdirektør, Johannes Lauridsen. Pigen med fletningen var Gudrun Lauridsen – en slægtning til den statelige dame. I en vindueskarm i billedhuggerens stue i den nordlige ende af museet ses hun i en hvidglaseret udgave med skuldre. På en hylde her i Keramiksamlingen står en mørkeblå version – men her er kun hoved og hals, der er monteret på en træsokkel med udskårne blomsterranker. Til højre anes en skitse af Moses, der slår vand af klippen. Skulpturen, der er dateret 1918, dukkede pludselig op på auktion april 2004 og kan nu også ses på hylderne her. Om drengen med hatten og relieffet af moderen med datteren (måske et Genforenings-monument,?) har museet ingen oplysninger. På nederste hylde anes yderst til højre portrættet af Albert der var søn af portneren i det kompleks af atelierer, hvor Niels Hansen Jacobsen og hans hustru Gabriele var bosat i årene 1892-1902. En museumsgæst har fortalt, at hans far fra billedhuggeren fik at vide, at Albert havde kylet en levende kat i brændeovnen, ikke så sært at portrættet også omtales som ”Den gale Dreng”! Albert ses her i samlingen både i hvid gips og i glaseret stentøj på træsokkel - bemærk størrelsesforskellen, for leret svinder gennemsnitligt ca. 10 % under tørring og brænding. Ved siden af ses en meget hastig skitse til den springvandsgruppe, som Hansen Jacobsen i 1928 udførte til torvet i Svendborg, Havfruer, der laver Malstrøm. I Skulle nogen mon kende skitsen? Fra venstre ses - Berthe - Povl Bruun Møller - En keramikkrukke - En skitse til Havfruer, der laver Malstrøm - Albert.  Den anden drengebuste forestiller hortonomen Povl Bruun Møller. Han var barnebarn til billedhuggerens søster, Maren. Selv havde Hansen Jacobsen ingen børn, men Povl Bruun Møllers mor, Henny, var den af nevøerne og niecerne, der stod billedhuggeren nærmest, og det blev særligt hendes søn Anders, (Povls bror, der ses ved siden af ham på hylden her) der kom til at tage vare på billedhuggerens minde, blandt andet ved at engagere sig i arbejdet på Vejen Kunstmuseum - ved siden af selv at være en habil kunstner! Pigen hedder Berthe. Det har Hansen Jacobsen ikke noteret i det materiale, der er bevaret, men lykkeligvis indkøbte kunstindustrimuseet i Frankfurt på Verdensudstillingen i Paris 1900 en udgave af hovedet. I deres omhyggelige registrering står hendes navn. Se, toppen af hendes hoved anes også længst fremme på arbejdsbordet! Billedhuggeren udførte de fleste af de skulpturelle keramiske statuetter og portrætmasker i form. Det vil sige, at mange findes i flere eksemplarer, men med helt individuelle glasurer og ofte med forskellige former for montering. Berthe er formodentlig et af de hyppigst udførte stykker. Der er dog uvished om antallet, da billedhuggerens privatpapirer, optegnelser m.m. forsvandt ved hans død. Her i Keramiksamlingen er der fire udgaver af portrættet – en gipsudgave og tre keramiske. De er meget forskellige i glaseringen og monteringen.  Det fjerde hoved er kun keramik til halsen – skulderpartiet og monteringspladen er udført i to typer træ. De øvrige værker på hylden ved vi i dag intet om, men skulle du kende noget til dem, bedes du kontakte museets personale. På den midterste hylde er der en række hastige skitser, hvoraf et par stykker kan ses her på museet.   Yderst til højre ses tre varianter af Pressen, der lytter. En enkelt findes her i Keramiksamlingen, de øvrige må være gået til. Den fjerde skitse forestiller en mandsperson lænket til nogle klipper. Umiddelbart ligner det et forarbejde til Hansen Jacobsens debutarbejde, som han i 1888 udstillede under den omstændige titel: Loke lænket til Klippestykkerne. Men over manden ses en fugl. Er det mon snarere en Prometheus skildring, der er passet til den nordiske myte? Den skitse har museet heller ingen oplysninger om. Til gengæld kender vi den næste statuette. Den kan ses i Gallerigangen i en montre sammen med et udvalg af de keramiske figurer, som Hansen Jacobsen har lavet med udgangspunkt i nogle af William Shakespeares fortællinger. Mon ikke også denne gruppe af den unge mand, der fristes af en ånd, hører til i dette forløb? De to keramiske opsatser kunne se ud til at være af asiatisk oprindelse - de minder ikke om andre af hans keramiske arbejder. Dog kunne de måske være forarbejder til døbefonte. Det vides, at Hansen Jacobsen i 1932 udførte døbefonten til Skanderup Valgmenighedskirke. Fra venstre ses - En skitse til Vølven - En skitse til Dumheden - En fristelsesscene - Loke / Ganymedes - Tre varianter over temaet Pressen, der lytter  De øverste hylder er fyldt med skitser til monumenter og gravsten. Ved siden af bunken med papir og lærreder skimtes en skitse til den mægtige skulpturgruppe Tiden og Mennesket, der står i gips i Skulptursalen. Til højre for den ses en af Hansen Jacobsens skitser til et Grundtvigsmonument udformet som et klokketårn.  Her i keramiksamlingen kan den ses i en mørkglaseret udgave. To større versioner i gips kan ses i Skulptursalen. Hansen Jacobsen tildeltes førstepræmien, men komitéen valgte i stedet at give opgaven til P. V. Jensen Klint. Resultatet blev i løbet af en menneskealder til Grundtvigskirken, København. Teresa Nielsen, museumsleder