På Kunstakademiets Bibliotek findes en mappe med Jens Lunds exlibris, fyldt med udklip om nære kunstnerkolleger og venner som Joahnnes Holbek og Erik Waage, samt ikke mindst et fyldigt udvalg af den omtale i dagpressen, som blev Jens Lund til del. Karikaturerne på siden her er hentet fra denne udklipsmappe.

Under Jens Lunds separatudstilling i Den Fries Udstillingsbygning i 1909 sørgede særligt Ekstrabladet for en god pressedækning udstillingsperioden igennem. Også da Jens Lund udstillede hos Winkel og Magnussen i 1910 bidrog avisen med humoristiske fortolkninger af hans arbejder. En del af karikaturerne blev ledsaget af ret lange tekster, ofte underskrevet Mefisto, som i virkeligheden dækkede over Jens Lund gode bekendte, avisredaktør og journalist Frejlif Olsen.
 

Sven Brasch: "Studie" Ekstrabladet d. 17. februar 1909 Hvad er "Studie"? Slet og ret noget Vrøvl. man skal altid være vis paa, at naar en Maler skriver "Studie" paa et af sine Billeder, saa ligger der noget bagved : en tragedie, en Komedie, en grinagtig eller beklagelig Historie fra Hverdagslivet, maaske et Vendepunkt i Kunstnerens økonomiske Eksistens eller noget i den Smag. Hr. Jens Lunds "Studie" (som tilmed er et vældigt Maleri paa flere Kvadratalen) danner ingen Undtagelse fra Reglen. Den dame, som man ser paa ovenstående Billede, er simpelthen Jens Lunds forhenværende Tjenestepige, der naturligvis øjeblikkelig opdagede sin Plads og skiftede i utide, da hun opdagede, at hendes Principal var "saadan Én", som malede en skikkelig Pige af og satte hende paa Udstilling til Spot og Ærgrelse, og han skulde virkelig skamme sig, men saadan gaar det altid, man tror, at man tror, at man tjener hos en nobel Herre, og saa af den Slags!  - Det er pudsigt at se, at alt dette paa jens Lunds Udstilling er reduceret til slet og ret "Studie". Man ser Livagtigt for sig Ulrikka Frederiksen (Det er Damens Navn), naar hun kommer paa Udstillingen og slaar op i kataloget foran sit Billede og ser, at det hedder "Studie" og hun (----) og fornærmet siger pyh, hvor han skulde skamme sig : overfor dette fremmesagtige skældsord fra en Herre, om hvem hun, ak! alt for godtroende, mente, at han var en anderledes nobel Herre!

Sven Brasch. "Aphrodite" Ekstrabaldet d. 18. februar 1909 Som man ser her, søger den ultra-moderne Kunstner ogsaa tilbage til de  græske Mytologi. Hans Skildring af den græske Gudinde for skønhed og Kærlighed vilde dog nok have vakt betænkelighed blandt de gamle Grækere, maaske endog have inspireret Aristophanes til at indlægge et nyt Vers i sin nye Sommerrevy. Nu inspirerer den foreløbig kun Hr. Sven Brasch til en Tegning til "Ekstrabladet". Vi beder Hr. Jens Lund meget undskylde - selv vi har ingen Aristophanesser på Lager i Øjeblikket.

Sven Brasch: Cesiretta fra Volterra ekstrabladet d. 24. februar 1909 Volterra er en by i Italien, i Toscana-Egnen. Byen har 14,000 indbyggere, Cesiretta er en af dem. Hendes Moder er en flittig og stræbsom Vaskekone, Madam Letitia Carnavallo, hvis mand var Slagter og Travsportsmand - og det sidste i højere grad, end hans økonomiske Forhold kunne taale : da han døde, efterlod han sig en stor Gæld, en stakkels Kone, en nydelig Pige, tænksom og huslig ud over sin Alder. Hun ernærer sig ved at sy i den store Forretning Luigi Emanuele & Co., Volterras største Konfektions-Magasin, hvor over 30 Syersker er beskæftigede Aaret rundt, og hvor en flink ung Pige kan tjene op til 5 Lire om Ugen, hvilket naturligvis kun er lidt i Forhold til Italiens Statsgæld, der, saavidt vi erindrer, i Øjeblikket beløber sig til 7 Milliarder og 92 Millioner Lire, men som er nok til at sikre Frk. Cesiretta en fredelig Tilværelse. Den unge Pige har da ogsaa modtaget flere Ægteskabstilbud, men hidtil har hun afslaaet dem alle. - Det er pudsigt nok, at man ved at besøge en Maleriudstilling i Kjøbenhavn  faar saadant et Indblik i italienske Forhold og Tilstande. Hidtil vidste ingen af os, hvad volterra var for noget - nu véd vi allesammen, at det er en lille By i Italien, hvor Frk. Cesiretta Carnavallo sidder og syer i Luigi Emanuele & Co.s Systue. Saaledes udvides gennem Kunsten ogsaa vore geografiske  Kundskaber!

Sven Brasch: "Salammbô" Ekstrabladet d. 8. maj 1910 Dette billede paa Maleren Jens Lunds Udstilling hos Winkel og Magnussen, der har vakt den største Opmærksomhed, er uden Sammenligning "Salammô": et stort Lærred med voldsomme Farver - og hvad er det saa?  Et Mesterværk, siger Jens Lunds Beundrere, et vidunderligt Fyrværkeri af farver, en mægtig skønhed og Kraft - aa, Sludder, siger Modstanderne: næh, Jens Lund er en meget talentfuld Maler, men det skidt, han kalder "Salammbô" kan han ikke være bekendt at udstille, og det forbavser os meget at se af Aviserne, at Hans kgl. Højhed Prins Valdemar har været henne paa den lille Udstilling og længe dvælet foran dette ækle Billede. Og hvad er saa "Salammbô" for Noget - er det Navnet paa et Bjerg i Mellemasien eller en ny Finesse i Frøknerne Serine og Henriette Nimbs Farvesymfonier ud i moderne Madlavning? Ingen af Delene! Salammô er simpelthen Navn paa en ung Pige, der er død for et Par tusind Aar siden, og som altsaa nu ikke er helt ung længer, men som den Gang gjorde en Del Opsigt. Hun var ikke egentlig dydig, snarere rent ud sagt temmelig løs paa Traaden, og en skønne Dag var hun Midtpunktet i en stor Skandaleproces, der fandt Sted i Karthago (Nordafrika), og som i lange Tider var Dagens eneste Samtaleemne. Er det ikke en underlig Idé af en ung Kunstner i Hellerup i 1910 at male en gammel Pige fra Karthago? Saadanne Indfald er unge og talentfulde Kunstnere fulde af, og naturligvis har Jens Lund ikke en Gang gjort det paa Bestilling, hverken af Dr. Volter A. Ruben eller af Tandlæge Alfred Bramsen, der jo ogsaa er Doktor. Jens Lund er en Mand, der gaar sine egne veje uden Hensyn til Forholdene i Tandlægefaget. Men det hævner sig ogsaa nok - hvordan skal en ung Maler komme frem i Danmark, naar han gaar koldt forbi to af vore mest kunstnerisk interesserede Tandlægers Konsultationsstuer? - Dette er alt, hvad jeg ved om "Salammbô".  Mefisto

Sven Brasch: Jens Lund ekstrabladet d. 11. april 1910 Dette Maleri af Jens Lund (paa Charlottenborg-Salongen) er ganske simpelt et Bro- og Gadeparti fra Pris, set fra et af Taarnene paa Notre-Dame Kirken. Det ligner fuldstændig Jens Lund, naar han vil male en Gade i Paris, saa at rende op paa et højt Taarn og gøre det. det ligner ham især, fordi derved bliver det mere besværligt, der er en masse Hindringer , der skal overvindes; først skal der skrives en Ansøgning til Magistratens 37te Afdeling (Kirkernes ydre Arkitektur) om Tilladelse til at opholde sig paa Taarnbalustrade VII, D 14 udenfor den almindelige Besøgstid, og først efter en Masse Renderi paa Raadhuset faar man Tilladelses-Dokumentet udleveret: men derefter følger en uendelig lang Række Spektakler; Klokkeren skal udlevere Nøgler; der skal deponeres en Sum til Sikkerhed; man skal lære Kirkens reglement udenad (Eksamen afholdes hver Torsdag Form. Kl. 9-11); man bliver forfulgt af Tiggere; man løber vild paa Trapper og Gange; man faar sit Tøj ødelagt; man snubler et Sted højt oppe og er ved at brække et Ben; osv., osv. Enhver vil indrømme, at ved den Maade er der lidt Fornøjelse ved at male et Gadeparti. Vidunderligt dejligt skal der være deroppe paa Kirken, det er en hel By af Taarne og Piller og Støtter og Monumenter og Pilastre og Kapitæler - en Verden helt for sig selv højt oppe i Skyerne, og det skal have været et storartet Syn, da Jens Lund en Dag sad deroppe, og pludselig Delagrange med en forfærdelig Klapren gled omkring og over ham paa sin Flyvemaskine! Det maa man altsaa også opleve, naar man sidder og maler et Gadeparti paa Notre-Dame de Paris! Jeg ser nok, at Sven Brasch gør sig Umage for at gøre Nar ad jens lunds ophøjede Bestræbelser  Jeg gad nok vide, hvordan Brasch havde klaret sig, hvis han havde skullet male den Gade oppe fra Notre-Dame! Næh, saa er det lettere at rende op på Charlottenborg, hvor man gaar ind "paa Ansigt", og gøre Grin med de udstillede Kunstværker! Hvis jeg var i Jens Lunds Sted, vilde jeg ikke tage mig Braschs Næbbethed synderlig nær - højst vilde jeg sende ham et anonymt Smædebrev med nogle fine Hentydninger til  moderne unge Kunstneres Betydning for Two Step's udbredelse i Danmark med Bilande.   Mefisto

Eigil Petersen:
Jens Lund
Portræt bragt i forbindelse med interview Ekstrabladet d. 9. februar 1909
 

Eigil Petersen: Replikker
Ekstrabladet d. 13. februar 1909

 - Der staar paa det Billede: "Hilset være den, der ikke kommer!"
 - Naa, det maa være en Hilsen til min Tante - hun vilde ikke gaa med herud!
 

Eigil Petersen: "Øde"
Ekstrabladet d. 14. februar 1909

Det er let at se af denne Tegning, frit efter Jens Lund, at hans kollega Eigil Petersen mildest talt er lidt ond!
 

Sven Brasch: "Den lille Havfrue"
Ekstrabladet d. 15. februar 1909

"Og saa siger man, at der ingen sensation er paa Jens Lunds Ud-stilling!!!"
 

Robert Storm Petersen
Publikums Røst
Ekstrabladet. Udateret.

"Malerier, som man ikke forstaar, fornærmer med Rette en Mand som jeg, der ikke - heller ikke i kunst-neriske Anliggender - kan ansés for almindelig Idiot!"
 

Robert Storm Petersen:
Fashionable News
Ekstrabladet d. 10. maj 1910

"Maleren Jens Knaldstrup Hænge-mose med Frue, født Anna Jensen, aflagde igaar Besøg paa Jens Lunds smukke og interessante Udstilling"