Jens Lunds Udstilling (Kronik blev bragt i Politiken d. 2. marts 1909 i anledning af Jens Lunds separatudstilling på Den Frie) Det er Prinsessen og Kongeriget, der er Maalet for Jens Lunds Kunst. Dog er det ikke den Prinsesse, vi alle her i Livet attraar, eller det jordiske Rige, vi gør os til Herskere over, som han søger at naa frem til – nej! Jens Lunds Kongerige ligger hinsides Godt og Ondt. I mange Aar har han nu arbejdet paa billedligt at fremstille, hvorledes der ser ud – der langt borte – i Fantasiens skønne og underfulde Rige, ligesom Dante for at gense Beatrice maatte gennemvandre Helvede, saaledes har Jens Lund paa sin Vandring maattet gennemgaa Stadier og Kriser for at skildre alle de Syner, der blev oprullet for hans Blik. I ”Forvandlede Blomster” og i ”Livets Skove” giver Lund Udtryk for sine Følelsers Mangfoldighed: baade hvor han som i ”Forvandlede Blomster” gennem Linjernes og Farvernes raffinerede rytme udtrykker blide Følelser, og hvor han som i ”Livets Skove” med brutalt voldsomt Anslag maler Synets Billede. Disse Arbejder virker imidlertid udelukkende ved mere primitive Midler, det figurlige – Prinsessen, vover han endnu ikke at give Form; hun kommer først til Syne i senere Arbejder, f. Eks. I den smukke Akvarel: ”Afrodite” eller iklædt Sakuntalas Sagnskikkelse – eller han lader hende færdes i mystiske, vidunderlige Slotte, hvor Naturen er smeltet sammen med den fantastiske Arkitektur, der danner uendelige Højder og Dybder af rytmiske Linjer, som synes at frembringe en evig harmonisk Musik. En Verden, hvor kun ”Prinsessen” har hjemme – omgivet af Drømme, selv levende i en drøm. Hendes Længsler er ikke sanselig Attraa, hun synes ikke at besidde jordiske Drifter, og ingen Mand viser sig i hendes Omgivelser, hvor alt er dannet og skabt til hendes Pris; skabt, ja skabt med Inspirationens uerstattelige Varme – thi ingen Kunstner opnaar alene ved flid og Tradition de Resultater, som kun den første sublime Befrugtning kan give. Her er Lund ubestridelig Mesteren. Det vil sige: beherskende Kompositionen, Linjerne og Formen som en Dirigent Orkesterets mangeartede instrumenter, maler han en Symfoni i Hvidt og Sort. I det hele taget benytter Jens Lund sig helst af Sort og Hvidt eller af vandfarven, hvis gennemsigtige Karakter giver Fantasien mere Spillerum end den tungere, mere uhandlelige Oliefarve, hvis Teknik han endnu ikke synes at være så fortrolig med. I Erkendelse af, at al Fantasi bygger paa og har sit Udspring fra jordbundne Ting, har Lund med sej Energi ved Arbejde efter Naturen søgt at tilegne sig den tekniske Færdighed, der fordres for hans Kunsts Udvikling – og han maler eller tegner da de skønne Bygninger, Landskaber og Mennesker, som han træffer paa sin Vej. Men altid maa det være skønne Ting, han studerer efter – smukke at se paa; kort sagt, alt hvad Øjet kan glæde sig over; hvad der er sygt og hæsligt har han ingen brug for, det kan ikke tænkes i Prinsessens Vidunderland! De Mennesker, der i deres daglige, ensformige Liv nødes til at se nøgternt paa Tingene, vil i disse sære Fantasier ofte kun se forvildede Febersyner, som de med videnskabelig Præcision henfører til denne eller hin aandsbeslægtede Forgænger, og den professionelle Kunsthistoriker, hvis daglige Kost ellers kun bestaar af Oldtidslevninger, vil øjeblikkelig faa Brækfornemmelser af disse uvirkeligheder. MenMen for de Mennesker, der tørster efter noget andet og højere end det, som Hverdagslivet bringer, vil Jens Lunds Udstilling være noget af eventyret, et Eventyr, som meget godt kunne føres ud i Livet – bringes til Anvendelse ved Dekorationen af vore festsale, der ikke netop var bestemt til at laves i Trællestil. Rudolph Tegner