Skibelund Saga
De store møder og mindestenene
Verdens første folkehøjskole blev grundlagt i Rødding i 1844. Efter 1864-nederlaget søgte staben andre veje. Valget faldt på et stuehus ved gadekæret i Askov, hvor der fra 1865 blev drevet og fortsat drives højskole.
I Rødding havde der været holdt velbesøgte Grundlovsmøder i
Præsteskoven. Der skulle findes en afløser. Den stedkendte Claus Dall anviste på Skibelundbanken en festplads med det helt afgørende kig ud over Kongeåen til det tabte land og vore brødre søndenaa. Stedet lejede man fra 1865, men blev snart nødt til at erhverve jorden, da den legendariske forstander på Askov Højskole, Ludvig Schrøder, i 1869 fik et uimodståeligt tilbud af Peder Larsen fra Dons. Det var monumentet for J.C. Lindberg, der blev starten på det, han siden sammenfattede under overskriften Skibelund Saga. Skibelundforeningen med medlemmer nord og syd for Kongeåen blev stiftet for at købe jorden og ejer den endnu i dag. Bestyrelsen og ganske særligt Schrøder trak i alle tænkelige tråde, så de store og små mindesten gradvist kom til.
Grundlovsmøderne og de kirkelige møder i Skibelund Krat blev i årene 1865-1920 det konstruktive mødested for dansksindede fra nord og syd for Kongeåen. Folkemøderne med tusindvis af deltagere bevarede gennem ordets og sangens magt de stærke bånd til højskolestarten i Rødding og de mange sproglige og familiemæssige forbindelser på tværs af den daværende grænse, der løb nedenfor festpladsen langs med Kongeåen.
I den europæiske tidsånd var Skibelundforeningens bestyrelse bevidst om mindestenenes opdragende funktion. Det var tanken, at navnene skulle medføre samtaler om forbilledlige meritter i den gode sags tjeneste. Målet nås så længe personerne er en del af den fælles hukommelse, men hvor mange kender i dag Edv. Lembcke og A.D. Jørgensen? Da deres monument blev opstillet i 1903 glædede det Schrøder, at gæster spontant brød ud i Lembckes sang ”Vort Modersmål”. Det sker næppe i dag, hvor skolebørn slet ikke kender de to. Lettere er det ved sagnhelten Magnus den Godes sten. Han hører til velbeskrevet mytestof – og nu er der hjælp at hente med denne folder. Dertil kan internettet levere masser af uddybende fortællinger, som der ikke er plads til her!
Trofast udlevede Schrøder princippet om, at mennesket
bedst takler fremtiden ved at være fortrolig med
fortiden. Derfor opfordrede han fx Poul la Cour til at
skrive ”Historisk Fysik”, og talte selv gerne om den
nordiske mytologi som en referenceramme for fremtidige
handlinger. På samme måde kan et besøg i Skibelund Krat,
og mødet med monumenterne sat over disse folks kamp for
det dansksindede omkring Kongeåen, danne baggrund for at
værne om demokratiets fællesskab. Helt enkelt er
princippet sammenfattet i Svend Grundtvig-citatet på
mindestenen for Knud Pedersen og Georgia la Cour: REN OG
KLAR SKAL NUTIDS FØRE FORTIDS RØST TIL FREMTIDS ØRE.
|
|
|
|
|