SØREN KONGSTRAND (1872-1951)
Teresa Nielsen

I forlængelse af museets hastigt voksende keramiksamling, har Esbjerg Museum og Esbjerg Kunstmuseum i år 2000 imødekommet Vejen Kunstmuseums anmodning om fra deres magasiner at få deponeret udvalgte keramiske værker af Søren Kongstrand.  

Fra en baggrund som isenkræmmer, var Kongstrand i årene 1907 til slutningen af 1920'erne virksom med stentøjsarbejde. I 1913 var han på en studietur til Tyskland og Paris. Men allerede to år forinden, i 1911, viste han for første gang offentligheden sine værker. Siden turnerede han rundt i Danmark med store keramiske 'shows'. Eksempelvis præsenterede han i 1914 i Odense henved 800 værker, der dagligt blev beset af 700-800 gæster!

Det har endnu ikke været muligt at fastslå de nøjagtige forbindelser mellem Kongstrand og Niels Hansen Jacobsen (for begges vedkommende er der kun efterladt ringe samlinger af private optegnelser o.l.). Det vides dog, at de havde fælles venner som litteraterne Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg.

Der kan næppe være tvivl om, at Hansen Jacobsens 'leg' med de nyopdagede muligheder i stentøjet må have spillet en stor rolle for Kongstrand. Han benyttede sit økonomiske overskud til at skabe nye resultater, og af uvisse årsager valgte han efter første verdenskrig at trække sig tilbage til en tilværelse som rentier.
 

»Gud skabte isblomsten på vore ruder, de skønneste af alle isblomster.
Den kongelige Porcelains- fabrikskabte sine og jeg mine.«
Søren Kongstrand  

Først i marts 2002 fik Vejen Kunstmuseum som gave fra en privatperson i byen tre vaser og en figur af keramikeren Jens Pedersen.

Jens Pedersen har stået i skyggen af Søren Kongstand, hvis produktion han delvist fortsatte (skabt i form). Dertil skabte han sine egne værker, der ofte er karakteriseret ved en lidt kantet form. De viste værker adskiller sig i glasurbehandlingen meget fra den kemi-ekvilibristiske onkels resultater. Krukkerne er prægede af en fin, nubret overflade, som om farven var blæst på i 1000-vis af bitte små dråber. Den matte vase minder lidt om Hansen Jacobsens virke. På den enkle form, der oprindelig har været en lampefod, træder drejesporene tydeligt frem. Den har fået lov til at synke lidt skævt sammen ved bunden, og den matte overflade virker ganske særpræget. Den lille skulptur har Jens Pedersen muligvis selv modelleret.

De fire Jens Pedersen værker er gaver fra samme privatperson, der i december 2001 forærede museet seks stykker Hansen Jacobsen keramik. Som andre storsindede givere har han ræsonneret: »I mine stuer får kun jeg glæde af dem, mens de på museet kan ses af tusindvis af entusiaster«. Ofte fremhæver giverne også, at det ville have glædet den pågældende kunstner at blive synlig blandt de øvrige værker her på museet. Takket være den glade giver kan ialtfald nu også Jens Pedersens keramiske indsats bedømmes her på Vejen Kunstmuseum, og ses i lyset af værker skabt af Niels Hansen Jacobsen og andre samtidige.
 

 

 

 

Den lurende tiger kom til Vejen Kunst-museum i 1996 fra skulptursamlingen på Christiansborg Slots loft.

Foto: Pernille Klemp