KARL SCHRØDER Af Teresa Nielsen, museumsleder

»Det er næsten blevet en Mani blandt Kunstnere at lave ‘Keramik’. Enhver der kan faa fat i en Klump Ler og har Adgang til en Ovn, tror sig i Stand til at frembringe Værdier i denne Gren af Kunstindustrien. I Virkeligheden hører der et meget strengt og vedholdende Arbejde til for at kunne skabe noget nyt og ejendommeligt i denne saa stærkt misbrugte Kunstart«.
Et øjebliksbillede fra 1. maj 1906 i Ekstrabladet signeret G.C.

Beskæftiger man sig med dansk keramik omkring 1900, møder man først de store navne som Thorvald Bindesbøll (1846-1908), Svend Hammershøi (1873-1948), Patrick Nordström (1870-1929) og for Vejen Kunstmuseums vedkommende særligt Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Efterhånden bliver man fortrolig med den underskov af navne, der tilsammen tegner perioden. Nogle er nær ved at blive glemt, men dukker op, når samlere eller fagfolk begiver sig ud i det detektivarbejde, det er at kortlægge kunstnernes virke. Hvorfor den ene fremhæves, og den anden får lov til at stå i skyggen, er ikke altid til at forstå - ofte synes det at handle mere om tilfældigheder end kunstnerisk kvalitet.
Tilfældigheder var det, der satte mig på sporet af Karl Schrøder (1870-1943), der fortsat er stort set ukendt for andet end en snæver kreds. Jeg stødte på ham i 1994-96 under forberedelserne til Vejen Kunstmuseums store udstilling om sammenslutningen »De frie Billedhuggere«.
Ved at tale med kolleger og samlere om Karl Schrøder, kom der gradvist flere og flere spor. Hans produktion er yderst sjældent dateret, men værkerne er blevet til i tidsrummet fra omkring 1899 til ca. 1915, hvor han brat holdt op. Langt de fleste stykker har jeg beset hos hans slægtninge.
Karl Schrøder var en kunstner med mange evner. Oprindelig var han uddannet maler, skabte i en afmålt årrække vigtige keramiske værker, var løbende aktiv som underviser og var i den sidste del af livet møbeltegner hos Fritz Hansens Møbelfabrik samtidig med, at han i sin fritid malede natur og landskabsbilleder.

Uddannelse og ansættelser
Fra omkring århundredeskiftet 1900 dannede Lillerød, syd for Hillerød på Sjælland, rammen om Karl Schrøders virke. Men inden da lå hans uddannelsestid, der forløb i København. Han var i malerlære hos C. Møllmann & Co. og fik i maj 1891 svendebrev med sølvmedalje. Schrøder var dog allerede i 1889 blevet optaget på Kunstakademiet, hvorfra han fik sit afgangsbevis den 14. april 1898.¹  Allerede fra samme år var han ansat som lærer ved Teknisk Selskabs Skole, og fra 1909 virkede han endvidere ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Begge ansættelser havde han frem til kort før sin død. At han var indskrevet så længe på Kunstakademiet kan bl.a. forklares med at han i 1896 - takket være tildeling af »K. A. Larssen og Hustru L. M. Larssens Legat« - rejste ned gennem Tyskland og Schweiz til Italien, særligt Venedig og Napoli. Undervejs arbejdede han som dekorationsmaler.

Schrøders keramiske virke
I slutningen af 1890’erne forsøgte han sig med keramik hos G. A. Eifrig i Valby. Det har ikke været svært at finde frem til det velfungerende værksted, der allerede da havde tiltrukket kapaciteter som Th. Bindesbøll og en mængde danske kunstnere, der var med til at søge nye veje indenfor keramikken. Allerede i 1902 kunne Illustreret Tidende i forbindelse med Karl Schrøders udstilling hos snedkermester Troels Lund meddele, at han »sammen med en Tekniker, Hr. Ingeniør Alb. Petersen, har slaaet sig sammen om en Fremstilling af Keramik og nu, efter et Par Aars Eksperimenteren er naaet saa vidt at kunne paakalde Offentlighedens Opmærksomhed for deres Ting, der brændes i et Pottemagerværksted i Lillerød«.²  I forbindelse med omtalen er gengivet to fotografier. På det ene ses en lysestage og et par ‘fødder’ til petroleumslamper - i Illustreret Tidende blev netop fremhævet, at det er »Brugsgenstande til en saa billig Pris, at de allerfleste vil kunne overkomme den«. På det andet fotografi ses en samling vaser m.m.

¹ Begge afgangsbeviser findes i original i Vejen Kunstmuseums arkiv.
² Illustreret Tidende den 30.11.1902 side 146, redigeret af Chr. Gulmann.

I 1901 vistes på Kunstindustrimuseet udstillingen »Ny dansk Kunstindustri« (19. oktober - 1. december). Den omfattede kun værker, der var udført indenfor de seneste to år, så allerede da var Schrøder kommet så langt, at han havde nogle gode resultater at vise frem.
Han var på det keramiske felt sammen med Martin Mortensen i selskab med Th. Bindesbøll, Georg Jensen, Joachim Petersen (senere kaldet Chr. Joachim), Juliette Willumsen samt Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik og P. Ipsens Enkes Terracottafabrik.
Om sit tidlige virke erindrede Schrøder mange år senere: »Først i (ca. 1904) byggede jeg egen Ovn efter egne Tegninger i eget Værksted her i Lillerød.³  Her hvor jeg selv tilberedte Ler og Glasur og egenhændig udført Dekoration og Brænding (alt undtagen Drejning), naaede jeg den Harmoni i Arbejdet, som jeg tilstræbte, og en hvis Anerkendelse, men saare lidt Fortjeneste. Nu var jeg naaet til Klarhed over min Opfattelse af Stoffets Natur og Ildens Luner i aaben Ovn og mente at have fundet Udtryk for Samhørigheden mellem Stof-Farve-Form og Dekoration - saa Leret ikke tabte Karakter af Ler«.

³ Enten husker han ikke så nøjagtigt, eller også har han i de første år i Lillerød gjort brug af en andens ovn. Der var da en del værksteder igang.

⁴ Brev af 5.11.1939 fra Karl Schrøder til kunsthistorikeren Merete Bodelsen, venligst stillet til rådighed fra arkivet, der ligger til grund for Weilbachs Kunstnerleksikon., Kunstakademiets Bibliotek, Kbh.

Kunstnernes Efterårsudstilling 1904 viste han en række værker, der af Emil Hannover i Tidsskrift for Industri fik følgende ord med på vejen: »Et friskere Indtryk [end af Martin Mortensens værker] modtog man af enkelte Ting af Karl Schrøder, der sikkert bør sky Bindesbøll som Forbillede og gøre flere af de Fund af gode Blad-Motiver hvormed de fleste af hans Krukker var dekorerede«.

⁵ Tidsskrift for Industri, 1904, p. 231-232.

Karl Schrøders svigerdatter har foræret Vejen Kunstmuseum et udateret fotografi, taget af Harry Isreal. Her ses et udvalg af Karl Schrøders værker og skitser. For oven midt for hænger et forarbejde til den store vase med krigerne. I rækken nedenfor ses skitser til både Havfruefadet og det med Elverpigen.
Schrøders værker kunne ses på Kunstnernes Efterårsudstilling 1908-10 og 1912-14 samt på den store Århusudstilling i 1909.
I 1906 blev han af den nystiftede sammenslutning »De frie Billedhuggere« (grundlagt 1905) bedt om at vise sine værker. Indbyderne var Niels Hansen Jacobsen, Anders Bundgaard, Viggo Jarl og Rudolph Tegner, og rummet var den store flotte, 8-kantede skulptursal, som de havde bestilt tegninger til hos J. F. Willumsen. Den udgør i dag den ene af de to Skulptursale på Den Frie. Formen brugte Hansen Jacobsen i 1913-14 til sit atelier i Skibelund Krat (nu den sydlige kuppelsal her på museet) og igen i 1923-24, da museets Skulptursal blev opført.

En afmålt produktionstid
Afslutningen kom hurtigt. I en unavngiven nekrolog fra den 10. april 1943 fortælles det, at Schrøder »Paa Grund af Brændselsrestriktionerne ved den forrige Krig« måtte indstille sit keramiske virke. I 1939 mindedes han at:
»Forskellige Omstændigheder tvang mig til at standse (c. 1914) «.

En særlig gåde ved Schrøders værker er den indridsede signatur, der enten er PS (Pottemager Schrøder?) eller KS, (Karl Schrøder).
Ved begge initialer er der som regel et tal. Måske finder man en dag en brændingsbog, og det ville så formodentlig blive muligt at etablere en kronologi.

⁶ Det store keramiske værk er siden nedtaget og kan i dag studeres på loftsetagen i Skovgaardmuseet, Viborg.

⁷ Brev af 5.11.1939 fra Karl Schrøder til kunsthistorikeren Merete Bodelsen, venligst stillet til rådighed fra arkivet, der ligger til grund for Weilbachs Kunstnerleksikon.

Afsluttende bemærkninger
Ovenstående er indledende forsøg på at kortlægge Karl Schrøders liv og virke. At så meget har kunnet lade sig gøre skyldes mange personers hjælp. Her skal lyde en varm tak til: Agner Frandsen; Birthe Skovholm, Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune; Gwen Nielsen; Poul Erik Madsen; Weilbachs Kunstnerleksikon og Karl Schrøders slægtninge samt enkelte handlende.

Silhuetportrættet  af  Karl Schrøder,  der er  gengivet her i  teksten, er udført juni  1902  af Alb. P. – dækker
overingeniør Albert Petersen, med hvem Schrøder startede værkstedet i Lillerød.
 

Foto: Pernille Klemp

I årene 1907-08 arbejdede Schrøder med det mægtige, keramiske portræt af N. F. S. Grundtvig efter forlæg af Niels Skovgaard. Det blev i 1913 præsenteret som et epitafie i Grundtvigs Hus (Studiestræde, København),6  der var tegnet af keramikerens bror. Schrøders opgave var stor. Ikke kun skulle han føre reliefportrættet over i glaseret brændt ler, derom var også mange mindre keramiske dele, der tilsammen udgjorde en stor, dekorativ ramme, der fortsatte ud i border rundt i huset. Hele syv udgaver af busten blev der lavet. Den version, der her er gengivet, er prominent indmuret på den oprindelige pragttrappe på vej op til Det kgl. Bibliotek. De øvrige fem varianters skæbne kendes ikke. Også andre kunstnere nød godt af Schrøders værksted i Lillerød. Det vides, at Knud Kyhn fik brændt nogle af sine tidlige dyrefigurer dér. Siden samarbejdede Kyhn dog også med Patrick Nordström.

Klik her for at høre en introduktion om Karl Schrøder

Schrøder, højskolen og kunstnerkollegerne. Et særligt kapitel i Schrøders keramiske virke er det nære samarbejde han havde med en af højskolebevægelsens vigtigste kunstnere, Niels Skovgaard. At de mødtes var ingen tilfældighed. Karl Schrøder var søn af højskoleforstander Johannes Elieser Schrøder (Brøderup Højskole), og hans bror var arkitekten Rolf Schroeder, der bl.a. tegnede en del bygninger til onklen Ludvig Schrøders Askov Højskole (1898-99) og Askov Kirke, hvortil Karl Schrøder malede forsiden af alterbordet. Foto: Pernille Klemp

Fotografen har vinteren 1899 - 1900 foreviget Karl Schrøder (t.h.) og en unavngiven person i færd med at male nogle frisefelter - måske en udsmyk-ningsopgave? Tydeligt ses grisen som gennemgående motiv.

Fotografiet er af Karl Schrøders svigerdatter skænket til Vejen Kunstmuseum.



 

Dette absolutte pragtstykke er en stor krukke, der i dag er i kunstnerens efter-kommeres eje.
Den er prydet med en række marcherende vikingekrigere og afsluttes for oven med to sære fabelvæsner. Øverst ligner de et par Hansen Reistrupagtige gribbe, men bliver nedefter til nogle sære væsner, der forenes med vasens korpus.



 

På samme opstilling ses en lille gul lågkrukke, hvis låg bærer en modelleret snegl, og underdelen en række indridsede, klart grønne kløverblade. Den tilhører i dag Vejen Kunstmuseum, og står her i montren. Den dukkede i 1998 op i en rodekasse på Vejen Gardens loppetorv. Lågkrukken har i sin tid højst sandsynlig stået hos Karl Schrøders onkel, den legendariske for-stander på Askov Højskole, Ludvig Schrøder.

Foto: Pernille Klemp



 

På et udateret foto fra værkstedet i Lillerød ses Karl Schrøder (til højre) med sine medhjælpere.
De er formodentlig drejere og andre slags assistenter – men mon én af dem er ingeniøren Albert Petersen? Bemærk dejtrug-ene, der ses langs husvæggen bag Schrøder.

Fotografiet er af Karl Schrøders svigerdatter skænket til Vejen Kunstmuseum.



 

I 1902-omtalen i Illustreret Tidende blev det om den tekniske side af Schrøders virke bemærket, at »af særlig Interesse er Forsøgene med en Sammenstilling af mat og blank Glasur, der turde være noget Nyt i vor hjemlige Kera-mikindustri.« Enkelte resultater kan kan ses her i montren: Der står en blank, mørkeblå vase, der om ‘maven’ er prydet med et bælte af fine, matte violer med deres ligeledes matte grønne blade. Den ranke vase har fået selskab af en lille vase med blanke, grønne striber til afveksling mod den matte grønne bund.

Foto: Pernille Klemp



 

Artiklen om efterårets udstillinger rummer et foto af to af Schrøders værker: En vase med vandrette bånd af spiralmønstre samt en kande med tre tude.
En lignende kande ses her, men har i stedet for bladmotiver form som et af de mange græskar, som Karl Schrøder med stor interesse dyrkede i sin velpassede køkkenhave i Lillerød.
Apropos bladmotiver kan de ses på en lang række af hans værker særlig kombineret med frugter såsom store, gule bær eller appelsiner.

Foto: Pernille Klemp




 

Schrøders værker er ikke daterede, men blandt de tidlige, jugendprægede arbejder må regnes et par dekorative fade, som med sikkerhed er tænkt til ophæng, ikke til brug. I stil med Ludvig Finds enkle, tegnede dekorationer er der på det ene fad en havfrue med bølgende, brunt hår. Motivet på det andet fad kaldes Elverpigen, men den dansende kvindefigur omgivet af bølgende hår og jugendslyng minder i høj grad om den berømte Pariserdanserinde, Loïe Fuller, der ofte blev gengivet af malere og billedhuggere i 1890’ernes kunstmekka.