Skibelundteltet

Erfaringer fra forårsturnéen 2018

I maj måned blev de første erfaringer samlet fra et nyt formidlingsinitiativ ved Vejen Kunstmuseum under navnet VORES LANDSKAB. Kunstnerne Cecilie Bendixen og Sophus Ejler Jepsen arbejdede gennem foråret intenst med udviklingen af konceptet sideløbende med design og konstruktion af det, der blev rammerne for projektet – det ottekantede, mobile billedværksted, Skibelundteltet. I alt 800 lokale børn har besøgt teltet, som har gjort holdt en uge ad gangen i henholdsvis Brørup, Rødding, Holsted og Vejen. Som værtsparret tidligere har udtrykt det, var et af formålene med turnéen en kunstnerisk kortlægning af hvide pletter på landkortet. De hvide pletter skal i denne sammenhæng forstås som hidtil oversete landskaber – i hvert fald i billedkunstens historie. Nok har mange af de besøgende børnehavebørn, skolebørn og unge mennesker haft kendskab til Brørup Marked, Sommerlystskoven og det grønne område ved Holsted Station, men teltets tilstedeværelse, og de kreative aktiviteter omkring det, har ladet landskabet med nye betydninger. Stærkt står oplevelsen af, hvordan nye lag er blevet tilføjet de fysiske steders identitet. Børnenes kortlægning er sket gennem kreativ leg, hvis synlige resultat blev udstillet i teltet på Museumspladsen i Vejen. Mere usynligt ligger det enkelte barns udvidede bevidsthed om et bestemt sted i landskabet.

I henholdsvis Brørup, Rødding og Holsted har tre kunstnere i forlængelse af hinanden stået i spidsen for de kreative tilbud i teltet. Fælles for aktiviteterne har været den aktive brug af det omkringliggende, åbne landskab i samspil med teltets afgrænsede rum. Børnene har opholdt sig i naturen samtidig med, at naturens materialer er blevet flittigt brugt både ude og inde. De lokale landskaber er blevet udforsket gennem meget forskelligartede, kreative udtryk inden for tegning, beklædningsdesign, skulptur og performance.

Brørup Markedsplads
Mandag morgen på Brørup Markedsplads besøgte de første skoleklasser Skibelundteltet med udsigt til det øde landskab og de omkringliggende rå, industrielle bygninger. I disse omgivelser var det en særlig stor kontrast at træde ind i det ottekantede kunsttelt, der med sin farverige dug rejste sig som en kuppel over børnene. Billedkunstneren Ingrid Skovgaard byggede workshoppen op omkring temaet indre og ydre landskaber. Ingrid Skovgaard fortæller med kroppen, og man kan beskrive hendes workshop som en performance i en konstant interaktion med de deltagende børn. Med stor intensitet byggede hun et rum af tillid op i teltet gennem bevægelsesøvelser med fokus på indre, følelsesmæssige landskaber. I deres eget tempo fik børnene afprøvet, hvordan man taler og lytter med kroppen. Der blev også arbejdet med ydre geografiske landskaber, hvor børnene gennem abstrakt spontantegning skabte billeder af hjemmevante gå- eller cykelruter, som de selv erindrede dem. Billedhugger Sophus Ejler Jepsen bidrog gennem ugen med tegneøvelser i landskabet med fokus på de nære omgivelser – mælkebøtter i plænen, et ensomt træ på en flad mark og den synlige industri. En helt anden kulisse opstod på fredagens livlige markedsdag, hvor familier kunne opleve det åbne værksted i Skibelundteltet.

Rødding – Sommerlystskoven
Andet stop på turnéen var Sommerlystskoven ved Rødding på et engstykke nær Raslebækken. På workshoppen introducerede designer Laura Baruël forskellige tilgange til at arbejde med naturen som materiale. Afbarkede, bemalede pinde blev byggesten i konstruktionen af både skulpturelle væsner og beklædningsdele. Laura Baruëls tanker omkring menneskets forbundethed med naturen afspejlede sig i børnenes rolige og fordybede arbejde – bl.a. ved Raslebækken i ly for solen under trækronernes skygge. Workshoppen var flydende, udviklede sig undervejs og blev tilpasset børnenes alderstrin. Undervejs blev nedtrådte brændenælder mellem teltet og Raslebækken til en sti, som markeredes af Laura Baruëls skulpturelle og farvestrålende pinde. De blev markører i landskabet, og som Laura Baruël bemærkede, opstod dette unikke rum netop i kraft af teltets tilstedeværelse.

Holsted – det grønne areal ved stationen
Efter endnu et stort arbejde med at nedtage og rejse teltet henover lørdag og søndag kunne værtsparret Cecilie Bendixen og Sophus Ejler Jepsen nu byde velkommen i Skibelundteltet på det grønne areal nær Holsted Station. Billedkunstneren Thomas Wolsing stod for ugens workshop med fokus på temaet oversete landskaber. Med Thomas Wolsings formulering, ”Er Holsted et sted?”, kan området omkring stationen måske netop opfattes som et overset landskab. ”Du kigger ud af togvinduet og falder i staver – det ene landskab synes at glide over i det andet i en stadig forandring og forvandling. Tankerne glider over i hinanden… tanke og landskab bliver til ét. Og så pludselig: næste station: Holsted Station.” Dette tekstuddrag af Thomas Wolsing leder til workshoppens blik for det oversete med en opfordring til at sænke farten og udforske miniuniverset i Skibelundteltet. I teltet kunne eleverne opleve vandrende pinde og – blade, og de producerede selv nye landskaber til de små kryb. Naturen rykkede i den grad ind i teltet, og oplevelsen af insekterne afledte nysgerrige spørgsmål fra børnene. Ugens mange gode historier om de næsten usynlige kryb blev en slags hyldest til oversete landskaber, som vi ofte overser værdien af.

VORES LANDSKAB som overordnet tema
Som mennesker har vi behov for at knytte os til de lokale landskaber, der omgiver os. Det er et emne, som optager værtskunstnerne, Cecilie Bendixen og Sophus Ejler Jepsen, der som tilflyttere til Askov fortæller, at de gradvist har skullet lære det lokale landskabs sprog at kende. Med tidligere tilknytning til Østsjælland og Østjylland, hvor kulturlandskabet tilbyder oplevelser i form af karakteristiske, bakkede bøgetræsskove, er det markant anderledes at forholde sig til et landskab, der ved første øjekast er domineret af flade pløjemarker. Det lokale sydvestjyske landskab er heller ikke i samme grad som de danske ”kulturlandskaber” blevet skildret og fortolket i kunsten. Netop de manglende billeder af egnen peger de på som en af årsagerne til, at det kan være svært at skabe identifikation og knytte sig til dette sted. Gradvist kom det aktuelle arbejdsspørgsmål til syne: Hvordan knytter man sig til det lokale landskab? Efterfulgt af en undersøgende hypotese: Kunne en billedkunstnerisk fortolkning af landskabet være en metode? Under forårsturnéen 2018 har alle teltets gæster været med i jagten på landskabsoplevelser og tilknytningspunkter gennem kreative aktiviteter i og udenfor teltet.

Foreløbige visioner for VORES LANDSKAB
Under turnéen blev alle interesserede gæster indbudt til Suppe & Samtale eller Pizza & Palaver hver torsdag aften. Bl.a. med Troldkærskolens køkkenafdeling som samarbejdspartner. Fællesspisningen efterfulgtes af et oplæg ved ugens tilknyttede kunstner, og disse lokale aftenarrangementer har skabt møder mellem et voksent publikum. I tillæg har der på alle eftermiddage i teltet været åbne, kreative tilbud for familier. Med opbakning fra daginstitutioner, skoler, familier og et voksent publikum har alle aldersgrupper været med til at fortolke VORES LANDSKAB. Skibelundteltet har stået som et midlertidigt pejlemærke i landskabet og har på den måde etableret nye rum, som den enkelte gæst vil lagre i hukommelsen. Når teltet til efteråret (uge 36-39) besøger nye lokale egne ved Lindknud, Jels og Gesten, er det visionen, at der bygges videre på de visuelle og mentale billeder af vores landskaber.