Klik på billederne for at læse mere om værkerne:

 
 
 
 

































































































































Bjørn
Nørgaard

Eva Steen
Christensen

Erik
Heide

Marianne
Jørgensen

MUSEUMSPLADSEN I VEJEN

Af Museumsleder Teresa Nielsen


Den nye Museumsplads
Over årene 2013 - 2015 har Museumspladsen fået en helt ny form. Den er blevet et klart defineret rum i kraft af den indrammende bøgehæk, der nu for alvor er ved at vokse til. Takket være støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Ny Carlsbergfondet har det været muligt at etablere et anlæg med flere forskellige haverum. Grundplanen nedenfor kan klikkes op i stort format.
Gradvist breder dele af museets virke sig ud på pladsen, hvor man nu møder kunsten helt ude ved fortovskanten i form af de fire specialfremstillede skulpturelle låger. De er udført af billedkunstnerne Eva Steen Christensen, Erik Heide, Marianne Jørgensen og Bjørn Nørgaard. Da de fik til opgave af modellere hver sin låge, var de alle fire på forhånd fortrolige med stedet. Over årene har hver af dem stået for én af museets årlige julekalenderudstillinger. Her øverst på siden er der billedlink til fortællingerne om de fire billedhuggeres meget forskellige låger.




Det aksefaste anlæg
Museumspladsens omdrejningspunkt er entydigt det unikke Troldespringvand, der fra 1923 til 1950’erne sprang døgnet og året rundt med brand varmt vand
(1). Dets nord-syd-akse op til Det gl. elværket i Lindegade og den øst-vestlige akse, der i 1924 kom til ved opførelsen af Vejen Kunstmuseum, er trukket op i det formelle anlæg omkring springvandet. En flot belægning i en blanding af gamle, velslidte bordur-, chausse- og brosten danner stier og en lille plads foran museet. Der har et par af billedhugger Niels Hansen Jacobsens skulpturer fået plads på en måde, så de løber hinanden i møde. Sammenstillingen af ”Friheden i Aarhundredets Slutning” og ”Døden og Moderen” mimer billedhuggerens oprindelige opstilling, da de i 1924 blev fik plads i museets ”hjerte”, den mægtige ottekantede Skulptursal. På det gamle sort-hvid foto ses, hvordan Niels Hansen Jacobsen opstillede dem, så de spejlede hinanden omkring salens og anlæggets øst-vest-akse, der løb gennem hans enorme skulptur ”Militarismen”.
Omkring Troldespringvandet kan man se flere af Niels Hansen Jacobsens skulpturer. Ved den reetablerede trappe op til den store bygning, der i 1940 var byens nye bibliotek (i dag en del af museet), står hans portrætter af forfatterne Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen. Mod øst står ”Vølven” og ”Vor Tids Ansigt” samt Willie Wulffs ”Portræt af en ung Digter”.


 
Foto: Pernille Klemp

En plads mod øst
Schul Landskabsarkitekter, der har tegnet planen for det nye anlæg, har udtænkt en helt ny pladsdannelse ud mod Øster Allé
(2). Den gør mange gode ting på samme tid. Museets østfacade har fået en egen værdighed, og Stephan Sindings 17,2 tons tunge marmorskulptur ”Moder Jord” står majestætisk med Skulptursalen som bagvæg. Ved fortovskanten gik bestillingen til Erik Heide fra et par låger til et samlet 14 meter langt gitterværk med låger i begge ender og en maskeret dobbeltlåge i midten. Symmetrien i forholdet mellem Skulptursalen, gitterværket, opstillingen af ”Moder Jord” og pladsens belægning har været med til at trække den overordnede øst-vest-akse endnu klarere op. I den østlige del af Museumspladsen har Niels Hansen Jacobsens skulptur ”Skyen” fået plads og mellem Ejnar Nielsens to prøvefelter til Stærekassens mosaikudsmykning i København står Sophia Kalkaus ”Drabant” i sort diabas.


Foto: Pernille Klemp

Den ”vilde” have og fremtidsdrømme mod nord
Ud mod Østergade havde billedhuggeren sin private have
(3). Naturens mangfoldighed er inviteret ind i form af en ”vild” have med planter, træer og buske, der over tid giver blomsterflor, dufte og frugt at spise. Det aksefaste anlæg afløses af slyngede stier inspireret af det miljø, der var ved billedhuggerens arbejdsplads i den nordlige ende af Vejen. I hjørnet op til Østergade/Øster Allé er pladsen sat af til på sigt at få udviklet en specialfremstillet skulpturel legeplads, der tager afsæt i stedets ånd med referencer ind til museets Jens Lund-samling. I ånden fra billedhugger Niels Hansen Jacobsens nu forsvundne ”Huggehus”, hvor han arbejdede med sine stenskulpturer, er det på sigt planen langs Østergade at få lavet en god ramme om værkstedsaktiviteter og gruppebesøg. Her i den ”vilde” have er et nyt element kommet til i juli 2016. Her har Birgit-Bjerre-troldepavillonen fået plads.



TROLDEPAVILLONEN - Birgit Bjerres trolde
på Vejen Kunstmuseum og i TROLDEPARKEN i Anlægget i Vejen

l kraft af Troldespringvandet er Vejen Danmarks TROLDEHOVEDSTAD.

Birgit Bjerres (1926-2014) børnevenlige trold med tre hoveder er vartegn for TROLDEPARKEN i Anlægget her i Vejen. Den ligger kun få hundrede meter fra Museumspladsen mod øst ad Østergade. Birgit Bjerre lavede i 2005 et logo for parken – et billede af troldene ved troldhøjen. Det er laserskåret i metal til tre af pavillonens sider. På de andre sider sættes troldemotiver hentet fra forskellige af hendes linoleumssnit. Siderne sættes på i løbet af august 2016.

       

Tømrer Henning er til venstre i færd med at lægge sidste hånd på Troldepavillonens trækonstruktion. Til højre er det museets forvalter Frederik, der lægger tagpapshingles. I baggrunden ses et par unge cykelister på jagt efter Pokémon'er, da Troldespringvandet har fået en ny funktion som "gym" i Pokémon Go!

Birgit Bjerre holdt meget af trolde og var selv lidt af en trold. Sent i livet arbejdede hun med en bog, som hun gav arbejdstitlen "Skovtroldens Flora". Med botanisk omhu har hun skildret de vilde planter, "ukrudtet" med de smukke navne – planterne som hun selv og troldene holdt af. Fjorten af bogens blade er scannet til opsætning på indersiden af pavillonen. På dem ses hendes kunstnerisk levende, naivistiske skildring af de vilde planters skønhed fra rod til blomst, blad og frøstand. Nogle af dem kan man finde på Museumspladsen, i grøftekanterne eller fx på en vandretur ad trampestierne langs Kongeåen.

Med støtte fra SYDBANK blev den store trold med de tre hoveder støbt i beton til opstilling i TROLDEPARKEN i 2005. Birgit Bjerre godkendte det mægtige væsen, som gipskonservator Jørgen Bau fra Kolding modellerede efter hendes illustrationer. l 2007 kom fire mindre trolde til – to af dem står ved fuglehuset, mens to andre har plads ude på øen i søen.

Tilbage i 2002 gæstede Birgit Bjerres trolde for første gang Vejen. På den meget populære TROLDHØJ-udstilling vistes et udvalg af hendes illustrationer til de tre fortællinger om Trolden i Lerbjergskoven: l 1991 udgav hun "Skovtrolden i Lerbjergskoven", i 1994 fulgte "Enhjørningen i Lerbjergskoven" og trilogien afrundedes med "Skovtroldens Fortællinger" fra 1998 – alle tre bøger kan man læse i museets Børnehjørne, hvor de hænger fremme sammen med ”Valhalla” – verdens bedste tegneserie om nordisk mytologi.

Fra 2002 begyndte Birgit Bjerre og hendes trolde at føle et tilhørsforhold til Vejen. Det blev forstærket, da hendes trolde fik plads i Anlægget i Vejen. Da hun gik bort i oktober 2014 knyttedes båndene endnu tættere, da en stor del af hendes arkivalier i form af skitsebøger og meget andet blev overdraget til museet, og en samling af hendes værker er ved at blive erhvervet. Atter trådte SYDBANK til med støtte, så Birgit Bjerres trolde, efter aftale med kunstneren og hendes efterkommere, kan indgå i den nonkommercielle børnevenlige formidling af Vejen som Danmarks Troldehovedstad. Sommeren 2015 dannede museets Skibelundsal rammen om en udstilling af Birgit Bjerres trolderier.

Til glæde for hele familien har Vejen Kunstmuseum i Gallerigangen et permanent TROLDE-FOLDE-VÆRKSTED, hvorfra store og små kan hjembringe troldeskulpturer af papir, og museet byder også på en TROLDESKATTEJAGT med poster i og omkring museet. Alle er velkomne – museet har GRATIS adgang.