Den på verdensplan unikke fortælling om Troldespringvandet som køle-bassin for elværket gav i 2017 Vejen et af de flotteste danske motorvejs-seværdighedsskilte.



”En Trold, der vejrer Kristenkød” modellerede den i Paris bosatte Niels Hansen Jacobsen, mens han som-meren 1896 var hjemme i København. Værkstedet var et lejet kælderlokale under det nybyggede Statens Museum for Kunst!














































































































Arkitekt Steffen Søndergaards per-spektivskitse viser, hvordan nybygge-riet kommer til at tage sig ud set fra sydsiden langs Lindegade. Til højre ses indgangen til det, der i 1914 blev opført som hans atelier ved Skibelund Krat. Med midler fra Ny Carlsberg-fondet blev bygningen i 1938 sten for sten flyttet ind til Vejen som den første udvidelse af museet.































Går man op fra indgangen når man den faste samling i den høje stueetage, og kan fortsætte op til den svævende førstesal – her set fra sydøst.



Den høje stueetage og den svævende førstesal er her set fra sydvest.









































Rose Ekens ”Bryggers” er her foto-graferet sommeren 2017 på Skulp-turi’ets udstilling ”ENGROS : Skulptur-udstilling på Grønttorvet i Valby”. Værket er skænket til Vejen Kunst-museum som gave fra Ny Carlsberg-fondet.








I efteråret 1945 præsenterede Arne Bang sit relief bygget over folkevisen ”De 12 hellige Ting”. Det kom i 2011 til Vejen Kunstmuseum som gave fra kunstnerens datter Hanne Bang.


 






Stort nybyggeri og renovering
på Vejen Kunstmuseum
Vi glæder os til foråret 2021 – en drøm går i opfyldelse!

VELKOMMEN – Vejen Kunstmuseum holder ÅBENT mens nybyggeriet og renoveringen står på. Når byggeriet begynder at blive synligt fra marts 2019, vil der fortsat være meget at komme efter. Museets ældste sale langs Øster Allé holdes alle åbne, og de får i byggefasen lidt flere funktioner. Eksempelvis er der i billedhugger Niels Hansen Jacobsens oprindelige entré i nordgavlen etableret en midlertidig præsentation af high-lights fra Keramiksamlingen. Til skiftende særudstillinger er der specialbygget et areal midt i Skibelundsal, den sydlige ottekantede kuppelsal.


December 2016 fik Vejen Kunstmuseum tilsagn fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal om støtte på 28,6 mill. kr. til et større nybyggeri, der omfatter udstillingssale og etablering af et specialbygget magasin til samlingen. Donationen kommer i forlængelse af, at Fonden i 2008-2009 muliggjorde fremtidssikringen af Troldespringvandet og i 2013-2014 bekostede nytænkningen af Museumspladsen i Vejen. I forbindelse med nybyggeriet har Vejen Kommune givet tilsagn om 10 mill. kr. til renovering af den vestlige del af museet.


Set fra Troldespringvandet på Museumspladsen reetableres nord-syd-aksen til det gamle elværk i Lindegade gennem en mellembygning med glasfacader. Taghældning mimer elværkets gavl. Den nye bygning mod øst/venstre har samme dybde som bygningen mod vest/højre, der i 1940 blev opført som topmoderne bibliotek. I dag er bygningen en del af museet med mange vigtige kvadratmeter til bl.a. særudstillinger.

Ved museets opførelse i 1924 var det skræddersyet som hjem, atelier og museum for billedhugger Niels Hansen Jacobsen og hans samtidige – især for et udvalg af de danske symbolister. Ingen havde dengang forudset dagens museumsaktiviteter med særudstillinger, publikationer, formidling, projekter i og omkring museet, den store billedskole og et væld af arrangementer året igennem. Baglandsplads var der ikke sat af til. Over årene er enhver ledig cm2 blevet udnyttet maksimalt. Der er ganske enkelt ikke længere plads til den livsvigtige samling, udstillingerne, magasinering af værker, værksted med mere. Det rådes der nu bod på i et projekt, der gør mange gode ting på samme tid. 





Fra nord er modellen af museet fotograferet fra Østergade, så man fornemmer aksen mod syd gennem springvandet til det gamle elværk. Øverst ses den lange 1975-forbindelsesgang mellem den ottekantede Skibelundsal til venstre og det gamle bibliotek i højre side. Nederst er den fotograferet med nybyggeriet, hvor forbindelsen mellem Troldespringvandet og det bagvedliggende gamle elværk reetableres. Modelbygger Rasmus Heide har skåret bygningerne af planker fra museets over 80 år gamle skovstore bøge-træer, der blev fældet december 2012, da arbejdet med etablering af den nye Museumsplads gik i gang.


Reetablering af forbindelsen mellem Troldespringvandet og elværket Helt central er det at få reetableret den visuelle forbindelse mellem to dele af en unik historie om at tænke helt ud af boksen: Troldespringvandet blev i 1923 opført som kølebassin til elværket i Lindegade og sprang frem til 1950’eren døgnet og året rundt med brandvarmt vand. Den visuelle forbindelse mellem elværket og springvandet blev brudt i 1975 ved opførelsen af den lange bygning, der nu nedrives til fordel for nybyggeriet. Læs mere om springvandet her. http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/samlingen/skulpturer2013/En%20trold.html

Da Niels Hansen Jacobsen havde modelleret det unikke Troldespringvand, samledes byens foreninger og borgere om at bygge bysbarnet et museum i springvandets øst-vest-akse. Det var en imponerende gerning i en stationsby på dengang blot 3.000 indbyggere… og for en kunstner, der stod midt i sit virke! Læs mere her om museets tilblivelse. http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/museum/Museet/tilblivelse.htm

Den visuelle forbindelse mellem springvandet og det gamle elværk reetableres nu. Dér hvor nybyggeriet skærer aksen mellem de to, opføres en mellembygning med glasgavle. Fremover vil man kunne kigge fra Troldespringvandet gennem til det gamle elværk – og den anden vej! Mellembygningen bliver et åbent, lyst og venligt pauserum for museets gæster.

Et andet vigtig mål har været at skabe tilgængelighed, få etableret handikaptoiletter, gode forbindelser og optimal udnyttelse af museets udstillingssale i 4-5 forskudte niveauer. Her er tale om et nybyggeri, hvor de 167 m2, der blev opført i 1975, skiftes ud med en bygning, der giver museet lidt under 1000 m2 til udstillingsarealer og livsvigtigt baglandsplads til opbevaring og arbejde med museets righoldige samling på i dag over 4.000 værker – skulpturer, keramik, malerier, tegninger, grafik, møbler og meget andet.


Set fra syd i Lindegade har arkitekt Steffen Søndergaard tegnet et vest-øst-langsnit gennem den nye bygning. Yderst til venstre anes den gamle biblioteksbygnings tre etager. Dernæst mellembygningen med glasfacader og gennemgang i både den halvhøje stueetage og i den halvhøje kælder mellem det gamle bibliotek og nybyggeriet. Til højre ses nybyggeriets fire etager. Nederst ligger den dybe kælder med teknikrum og tidssvarende moderne magasin. Den halvhøje kælder rummer særudstilling og tekøkken til brug ved arrangementer. Den halvhøje stue og den svævende førstesal vies til præsentation af aspekter af museets faste samling.

Den nye bygning, M-huset
Nybyggeriet er tegnet af fredningsarkitekt Steffen Søndergaard. Over årene 1997-2004 har han forestået den etapevise renovering af museets ældste sale og er fortrolig med genius loci, stedet ånd. Tilbage i 2002 tegnede han de første skitser til et nybyggeri, der kunne udligne de forskudte niveauer mellem byggerierne fra 1914, 1924, 1938 og 1940.

Steffen Søndergaard har tegnet en bygning, der stille og underspillet passer sig ind i museets eksisterende bygningsmasse. Som det øvrige byggeri holdes den i røde mursten. Den skaber på bedste vis forbindelse mellem de ældste sale og museets særudstillingssale, der i 1940 blev opført som dengang topmoderne bibliotek.

Museets ældre bygninger bærer diskrete lodrette facadedekorationer, mens nybyggeriet får vandrette bånd, der opstår i skiftet mellem hel- og halvanden sten i ydermuren. I pagt med den bagvedliggende bærende konstruktion har facaden fået en zig-zag-dekoration, der kan læses som et stort M for MUSEUM.

Steffen Søndergaards virke spænder vidt fra eksempelvis renovering af Schackenborg over Kommandørgården på Mandø til museumsrum i Tønder, Nymindegab Museum og den lokale renovering af Sønderskov hovedgård.


Set fra øst har arkitekt Steffen Søndergaard tegnet indgangen til M-huset, hvor man til venstre for elevatoren kan gå ned til den aktuelle særudstilling, eller gå op til et udvalg af samlingens værker.

Byggeri i fire etager
Alle etager bliver tilgængelig i en stor elevator eller ad trapper. Den nye bygning får en gevaldig dyb kælder, hvor den nederste etage rager ind under Museumspladsen. Den vil kun være tilgængelig for museets personale. Dernede indrettes magasin med specialreoler til ophæg af indrammede værker og masser af reoler til opstilling af keramik, skulpturer og andet fra samlingen.
Den halvdybe kælder kommer til at rumme særudstillingssale og den høje stue indrettes til præsentation af et udvalg af museets faste samling. Svævende indenfor samme rum opbygges en førstesal, hvor der også vil være plads til mindre værker fra den faste samling såsom tegninger, smykker og statuetter.


Arkitekt Steffen Søndergaard giver her et indtryk af det syn, der møder gæsten, der går ned i den halvhøje kælder. Man kan vælge at fortsætte ligefrem, hvor man ad rampen når op i mellembygningen og kan fortsætte til den gamle biblioteksbygning. Går man til højre, komme man ind i den første særudstillingssal.


Tegningen her viser den første særudstillingssal set fra nordsiden (Museumspladsen). Døren til venstre er til tekøkkenet. Afhængig af særudstillingernes størrelse, vil de kunne fortsætte i kælderen under det gamle bibliotek.


Nybyggeriet udligner niveauspring
Fra Skibelundsalen bliver der mod vest gennem en lille mellembygning adgang i samme niveau til den nye M-bygning. Ad trapper eller i elevator kan man dér vælge at gå videre mod vest ned i den halvdybe kælder til særudstillingerne, eller op til den halvhøje stueetage til værker fra museets faste samling.

Forbindelsen mellem den halvhøje stueetage i det nye M-hus og det tilsvarende niveau i den gamle biblioteksbygning sker gennem mellembygningen på en bro. Dér kan man stå i aksen mellem det gamle elværk og Troldespringvandet. Under broen bliver der en forsænket gennemgang, så man kan passere i kælderniveau fra M-huset til det gamle bibliotek.



Arkitekt Steffen Søndergaard har her visualiseret det gamle biblioteks nye nordkvist, der giver plads til, at liften kan føres op gennem husets tre etager. Bemærk hvordan vindueshøjden gradvist øges fra kælder over den halvhøje stueetage til loftsetagen. I venstre side af kvisten kommer trappe og elevator op, mens der i højre side bliver et åbnet areal, hvor man kan kigge mod nord ud over Museumspladsen.

Renovering af den gamle biblioteksbygning
I løbet af 1940 afsluttedes på Museumspladsens sydvestlige hjørne opførelsen af Vejen Bibliotek. Bygningen er tegnet af byens dygtige arkitekt Frands Dahl-Nielsen (1902-1984). Det imponerende bibliotek blev opført efter datidens nyeste forskrifter. Der blev dog ikke holdt stor, festlig indvielse – tyskerne var fløjet over. Læs mere om Det gamle Bibliotek her.
http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/museum/Vejenkunstmusog_detglbliotek.htm

Etapevis fra 1983, gennem 1990’erne og endelig i år 2000 har museet fået fuld råderet over bygningen. Her har været indrettet et nødtørftigt magasin, værksted, keramiksamling i kælderen, særudstillingssale i den halvhøje stueetage og værkstedsrum på loftet til Vejen Billedskole og museets formidling.

I forbindelse med nybyggeriet har Vejen Kommune afsat midler til renovering af bygningen. De tre etager forbindes med en lift. Den bygges ind midt i trappeskakten i den nordlige side af huset. På første sal når den op i den lange nyopførte kvist, hvorfra der bliver en fin udsigt over Museumspladsen. Øverst oppe under rytterlyset indrettes Keramiksamlingen.

I den høje stueetage kommer museets vestligste sal fortsat til at huse oplevelseslandskabet, der i 2016 blev etableret med tilknytning til Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman (1916-1959). Etagens to særudstillingssale benyttes til at perspektivere museets samling af hendes værker – den største i offentlig eje takket være omfattende gaver fra hendes slægtninge, der gennem generationer var knyttet til Vejen.

Med direkte adgang til kælderen under M-huset fortsætter særudstillingssalene rundt i det gamle biblioteks kælder fra den østelige sal, langs sydsiden af huset og om i vest. I nordsiden af kælderen indrettes tidssvarende toiletforhold. For første gang får museet handikaptoilet efter moderne foreskrifter – endnu en ting, som ingen tænkte på ved opførelsen i 1924! Næsten usynligt for museets gæster indrettes i kælderen også et mindre værkstedsrum samt et kontor.

Gaver til den nye bygning
Sommeren 2017 gav Ny Carlsbergfondet tilsagn om at skænke Vejen Kunstmuseum et værk, der dengang var skabt til særudstillingen ”ENGROS” i Grønttorvets nu forsvundne gamle bygninger. Kunsteren Rose Eken (født 1976) havde udsøgt sig et diskret hjørne, hvor hun i ler havde kopieret et lille ”Bryggers” i paperclay. Håndvask, viskestykke, gulvspand og skrubbe, plastikhandsker og skurepude står alle i ler – med et sært forstyrrende svind i format på de ca. 10 %, som leret svinder i tørring og brænding. Værket er tiltænkt en skræddersyet plads ved de kommende nye toiletter i den den høje kælder under Det gamle Bibliotek. Læs mere om ”Bryggers” her i museets blad.
http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/KOT/2017/kot_nr2-2017.pdf

I mellembygningen med de to glasfacader opsættes en unik udsmykning. Til en udstilling tilbage i 1945 skabte Arne Bang (1901-1983) et mægtigt ur i utallige keramiske enkeltdele. ”
Motiverne fandt jeg jo i Folkevisen [”De 12 hellige Ting”], men det har naturligvis voldt sine vanskeligheder at faa Harmoni og Symmetri i Urskiven, hvad der jo er nødvendigt, for at Urskiven skal virke paa rette Maade. Egentlig vilde den vel nok være bedst egnet som Dekoration eller rettere som Urskive paa en Kirkevæg eller paa Væggen i et Menighedshus. Men foreløbig er dens Skæbne uvis.” Fra 2021 får helheden endelig sin faste plads i publikumsarealet i nybyggeriets mellembygning!

I 2011 blev helheden samlet for første gang siden 1945 i forbindelse med, at Vejen Kunstmuseum arrangerede den første retrospektive udstilling om Arne Bangs arbejde med keramikken. Samtidig ”udgav” museet en hel bog i særafsnit på hjemmesiden – læs mere om Arne Bang her.
http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/AB/arne_bang.htm

I forlængelse af udstillingen kom urrelieffet til Vejen Kunstmuseums samling som gave fra hans datter Hanne Bang. De 12 motiver står i omkvædet til folkevisen: ”
Tolv var Apostlene, Elleve var Disciplene, Ti er de ti Guds Bud, Ni er vort Englechor, Otte er vor Salighed, Syv er vor Skabelse, Sex var de Steenkar, som var sat i Cana i Galilæa, Fem Mose Bøger, Fire Evangelister, Tre Patriarker: Abraham, Isaac og Jacob, To Lovens tavler, Ene er den Herre Gud, som regjerer alle Ting.”