Glasatriet er et lyst og åbent led, der visuelt forbinder Troldespringvandet med det gl. elværk og samtidig giver et fint pauserum for museets gæster.





Set fra Lindegade spiller den nye byg-nings og glasatriets trekantede former sammen med forgrundens arkitek-toniske element – billedhugger Niels Hansen Jacobsens oprindelige ind-gangsparti til atelieret i Skibelund Krat. Det er opført i bindingsværk med munkesten og smykket med relieffer.




Set fra Østergade i nord-syd-aksen er modellen af museet fotograferet både med den aktuelle 1975-bygning og med modellen af nybyggeriet, hvor forbindelsen mellem Troldespringvadet og det bagvedliggende gamle elværk reetableres. Modelbygger Rasmus Heide har lavet bygningerne af nogle af de planker, som museet fik skåret af de over 80 år gamle, skovstore bøge-træer, der blev fældet december 2012, da arbejdet med den nye Museums-plads gik i gang.


Et kig ind i den nye bygning, når man som gæst træder ind fra Skibelundsalen og her kigger mod venstre/i retning mod Lindegade. I højre side kan man fortsætte igennem til glasatriet. Til venstre kan man op ad trappen komme igennem til særudstillingen i den høje stueetage i nabobygningen – eller fortsætte op ad trappen til den svævende førstesal.


Et kig ind i den nye bygning, når man som gæst træder ind fra Skibelundsalen og her kigger mod højre/i retning mod Museumspladsen. På denne tegning ses tydeligt den svævende førstesal, der hviler på elementer midt i rummet.


På denne tegning bliver den svævende førstesal endnu tydeligere. I stueetagen ophænges museets Ejnar Nielsen-samling incl. det møblement, som P.V. Jensen-Klint tegnede til ham, og hvis broderede sæder maleren leverede forlæg til.


Til højre ses et nord-syd-tværsnit af den nye bygning. Lindegade ligger til venstre og Museumspladsen til højre. Her opleves de forskudte niveauer, der gør det muligt at bringe gæsterne ind til særudstillingssalene i den hævede stueetage i nabobygningen. Under denne gennemgang etableres toiletter m.m. Til venstre er vest-øst-langsnit gennem den nye bygning set fra Museumspladsen, hvor man ser den svævende førstesal, stueetagen og magasinkælderen med antydning af det indskudte dæk i delingen i to etager.

Stor donation til Vejen Kunstmuseum

Sikke en julegave! Midt i årets traditionsrige julekalenderudstilling har Vejen Kunstmuseum fået tilsagn fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal om støtte på 28.600.000 kr. . til renovering og udvidelse af udstillingssalene og baglandet. En drøm er gået i opfyldelse!


Set fra Troldespringvandet på Museumspladsen reetableres nord-syd-aksen til det gamle elværk i Lindegade gennem glasatriet, hvis taghældning mimer elværkets gavl. Den nye bygning mod øst/venstre har samme dybde som bygningen mod vest/højre, der i 1940 blev opført som topmoderne bibliotek. I dag er bygningen en del af museet med mange vigtige kvadratmeter til bl.a. særudstillinger.

Ved museets opførelse i 1924 var det skræddersyet som hjem, atelier og museum for billedhugger Niels Hansen Jacobsen og hans samtidige – især for et udvalg af de danske symbolister. Ingen havde dengang forudset dagens museumsaktiviteter med udstillinger, publikationer, formidling, projekter i og omkring museet, den store billedskole og et væld af arrangementer året igennem. Baglandsplads havde ingen tænkt på. Over årene er enhver ledig cm2 blevet maksimalt udnyttet. Der er ganske enkelt ikke længere plads til den livsvigtige samling, udstillingerne, magasinering af værker, værksted med mere. Det rådes der nu bod på i et projekt, der gør mange gode ting på samme tid.

Reetablering af forbindelsen mellem Troldespringvandet og elværket
Et af de primære mål har været at få reetableret den visuelle forbindelse mellem to dele af en unik historie om at tænke helt ud af boksen: Troldespringvandet blev i 1923 opført som kølebassin til elværket i Lindegade og sprang frem til 1950’eren døgnet og året rundt med brandvarmt vand. Forbindelsen blev brudt i 1975 ved opførelsen af den lange bygning, der nu nedrives til fordel for nybyggeriet.

Da Niels Hansen Jacobsen havde modelleret det unikke Troldespringvand, samledes byens foreninger og borgere om at bygge bysbarnet et museum i springvandets øst-vest-akse. Det var en imponerende gerning i en stationsby på dengang blot 3.000 indbyggere… og for en kunstner, der stod midt i sit virke! Forbindelsen mellem springvandet og det gamle elværk reetableres nu ved at der i nybyggeriet, hvor det skærer aksen mellem de to, opføres et glasatrium, der gør det muligt visuelt at opleve forbindelsen. Der opstår et åbent, lyst og venligt pauserum for museets gæster.

Et andet vigtig mål har været at skabe tilgængelighed, få etableret handikaptoiletter, gode forbindelser og optimal udnyttelse af museets udstillingssale i 4-5 forskudte niveauer. Her er tale om et nybyggeri, hvor de 167 m2, der blev opført i 1975, skiftes ud med en bygning, der giver museet 1000 m2 til udstillingsarealer og livsvigtigt baglandsplads til opbevaring og arbejde med museets righoldige samling på i dag omkring 4.000 værker i form af skulpturer, keramik, malerier, grafik, møbler m.m.


På grundplanen her ses forbindelsen i stueplan fra Skibelundsalen gennem den nordlige side af den nye bygning til glasatriet med mulighed for ad trappen at komme ned i den høje kælder, der vies til museets samling af værker udført af bysbarnet, Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman. Går man i den nye bygning ad det hævede dæk mod syd, over broen gennem atriet til nabobygningen, det gamle bibliotek, er man i museets særudstillingssale. Den svævende førstesal i nybyggeriet vies til museets samling mens førstesalen over særudstillingssalene danner rammen om museets store samling af kunstnerkeramik og dansk stentøj.


Den nye bygning
Nybyggeriet er tegnet af fredningsarkitekt Steffen Søndergaard. Over årene 1997-2004 har han forestået den etapevise renovering af museets ældste sale og er fortrolig med genius loci,stedet ånd. Han har tegnet en bygning, der ”taler” med museets øvrige bygninger. Som de ældre bygninger er den holdt i røde mursten. Den skaber på bedste vis forbindelse i de forskudte niveauer mellem de ældste sale fra 1924 og museets særudstillingssale, der er opført i 1940 som dengang topmoderne bibliotek. Hvor de ældre dele præges af en diskret lodret facadedekoration, bærer nybyggeriet vandrette bånd fra skiftet mellem hel- og halvanden sten i ydermuren. I pagt med den bagvedliggende bærende konstruktion præges facaden af et par zig-zagger, der tilsammen kan læses som M for MUSEUM. Steffen Søndergaards virke spænder vidt fra eksempelvis renovering af Schackenborg over Kommandørgården på Mandø til museumsrum i Tønder, Nymindegab Museum og den lokale renovering af Sønderskov hovedgård. Det samlede projekt med nybyggeri og gennemgribende renovering af den del af museets sale, der i 1940 blev opført som bibliotek, beløber sig til omkring 40 millioner kroner, hvor museets ejer, Vejen Kommune, bekoster de 10 millioner. Borgmester Egon Fræhr siger: ”Vejen Kunstmuseum er en af egnens unikke oplevelser. Kun i Vejen kan man opleve bredden i virket hos billedhugger Niels Hansen Jacobsen og hans kolleger fra tiden omkring 1900. Det er en glæde, at gaven fra A.P. Møller Fonden nu gør det muligt at give museet optimale rammer.”

Det samlede projekt med nybyggeri og gennemgribende renovering af den del af museets sale, der i 1940 blev opført som bibliotek, beløber sig til omkring 40 millioner kroner, hvor museets ejer Vejen Kommune bekoster de 10 millioner.

Donationen kommer i forlængelse af, at A.P. Møller Fonden i 2008-2009 muliggjorde fremtidssikringen af Troldespringvandet og i 2013-2014 bekostede nytænkningen af det omkringliggende anlæg, Museumspladsen i Vejen.


Under den nye bygning etableres fuld kælder i to forskudte planer med plads til moderne toiletfaciliteter, stolemagasin og omfattende genstandsmagasiner. I kælderen under særudstillingssalene/til venstre får Ingrid Vang Nyman samlingen plads med vekslende ophængninger og en aptering af det yndede oplevelseslandskab, der er etableret i den aktuelle udstilling.


Vest-øst-langsnit gennem den nye bygning set fra Lindegade. Yderst til venstre anes den gamle biblioteksbygning med særudstillingssalene i den høje stueetage, Keramiksamlingen på loftet og Ingrid Vang Nyman-samlingen i kælderen. Dernæst glasatriet med fuld kælder under og mod højre den nye bygning. Ud mod Lindegade er den underopdelt med nederst den dybe magasinkælder, dernæst niveauet med toiletter, der over det hævede niveau, der fører gæsterne til særudstillingerne og allerøverst ses den svævende førstesal.


Et helt særligt år
Gaven fra A.P. Møller Fonden kommer i udgangen af et helt særligt år på Vejen Kunstmuseum. I 2016 har 100 års dagen for et andet bysbarn, Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman, ”Pippi fra Vejen”, resulteret i opstilling af et mindesmærke, en bog, tre film og en stor udstilling. Her er en fortælling med stærk lokal og international appel. Udstillingen er forlænget til den 25. juni 2017. Den har vakt opsigt og har medført, at den hidtidige publikumsrekord på 15.222 blev passeret midt i november. 2016 endte med, at 18.732 har gæstet Vejen Kunstmuseum! Det er omkring 1/4 højere end sædvanligt – vildt i dette tyndt befolkede opland... men Pippi fra Vejen har da også trukket gæster fra hele landet. Og det bliver hun sikkert ved med, da hendes værker fremover er tiltænkt en fast plads i forbindelse med nybyggeriet!

Vejen Kunstmuseum holder åbent mens arbejdet står på med nybyggeriet, renoveringen og tilpasningen. Udstillingsarealet vil være lidt begrænset og klemt, som det allerede nu opleves i Skibelundsalen, hvor udstillingen ”Lisbjergtrappen – 24 trin på vejen” har fået plads, mens Ingrid Vang Nyman fylder særudstillingssalene.

Når byggeriet for alvor går i gang vil der fortsat være meget at komme efter, og de ældste sale får i den periode lidt anderledes funktioner… eksempelvis skal der findes plads til en præsentation af high-lights fra Keramiksamlingen, når den vestlige del af museet indtages af egnens dygtige håndværkere, der indledningsvis skal øge kælderetagens højde med ½ meter.