Historisk oversigt
Vejen Kunstmuseum 1905 - 2000

Dette afsnit er opbygget 1998-99 af Stine Hoff. Det afventer senere omredigering til nyt hjemmeside format.

Denne historiske oversigt er endnu ikke komplet, da der mangler information især om perioden efter museets opførelse og helt frem til 1959. Vi udgiver den alligevel, så interesserede kan se, hvor langt vi er kommet med udforskningen af museets historie, og i håbet om måske at opspore mere information. Hvis nogen skulle kunne udfylde huller i vores viden hører vi meget gerne fra jer.

Den bedste kilde til den tidlige periode er Kunstforeningens protokol fra 1905, som findes på museet. Museumssagen optræder i protokollen 1907-1913. Perioden fra 1960 til i dag er veldokumenteret, da museumsbestyrelsens forhandlingsprotokol, en stor del af bestyrelsens korrespondance og årsberetninger fra bestyrelsen og senere museets ledere er bevaret.

En selvstændig oversigt over tidligere særudstillinger afholdt på museet kan findes under det sker

1905

Kunstforeningen for Vejen og Omegn stiftes. Ved den stiftende generalforsamling blev følgende medlemmer valgt til bestyrelsen: Købmand P. Lauridsen Vang (formand), Musikdirektør N. Lauridsen, Fru Maren Lauridsen fra Grønvang, Mag. Art. H. Ussing og billedhugger Niels Hansen Jacobsen.

Foreningen stiftes med det formål "ved Koncerter, Oplæsning, Foredrag og Udstillinger at højne (...) Interessen for god dansk Kunst paa de forskellige Omraader".

1907

Hansen Jacobsens skulpturer må flyttes fra Christiansborg til laden på Gården. Tanken om en udstillingsbygning opstår, og kunstforeningen opnår tilsagn fra over 100 danske kunstnere om deponering af værker i en evt. kunstbygning. En indsamling blandt privatpersoner iværksættes.

Niels Hansen Jacobsens far skænker en grund til bygningen, af en værdi på 10.000 kr. Hansen Jacobsen tegner en museumsbygning og opførelsesprisen beregnes til 60.000 kr.

Sognerådet ansøges om tilskud til en museumsbygning, og bevilliger 10.000 under forudsætning af privat og statslig støtte, og på betingelse af, at Hansen Jacobsen skænker museet alle sine større værker. Kunstneren stiller til gengæld betingelse om, at værkerne skal opbevares forsvarligt, og at en bygning skal opføres indenfor 2 år.

Regering og Rigsdag ansøges gennem Kultusministeriet om at der må afsættes 30.000 på næste års finanslov til en museums- og kunstudstillingsbygning i Vejen.

Sparekassen i Vejen skænker 5000 kr. til sagen, og resten regner man med at kunne indsamle fra private.

1908

Regering og Rigsdag ansøges på ny om støtte til museumsbyggeriet.

1909

Amtsrådet godkender museets vedtægter.

1910

Det bemærkes i kunstforeningens protokol at statstilskuddet heller ikke bevilliges dette år, men at det temmelig sikkert kommer ad åre.

1911

Hansen Jacobsens far dør, og byen tilskødes endeligt grund til bygning af museet.

1913

Der er endnu ikke faldet nogen afgørelse i museumssagen, og Hansen Jacobsen frigør sig for sine forpligtelser. I stedet opfører han et atelier i Skibelund Krat.

1914

Atelieret i Skibelund Krat åbnes for publikum.

1922

NHJ anmodes om at opføre et springvand som kølebassin for byens kraftværk.

1923

13. juli: Troldespringvandet afsløres.

Hansen Jacobsen påtænker at flytte til Skibelund, hvilket får repræsentanter for sognets elleve foreninger til at samles om et pro memoria, hvorefter der stilles kunstneren privat og kommunal støtte i udsigt mod at han selv afholder udgift til en privatbolig. Efter forhandlinger med kunstneren bestemmes følgende: Udgiften til administration og vedligeholdelse af den nye bygning pålægges kunstneren. Museets forhold bestemmes varetaget af en bestyrelse på fem medlemmer. Tre fra sognerådet, Hansen Jacobsen selv eller hans kone, og et femte medlem valgt af parret. Kontrakten oprettes 13. juli og godkendes af Ribe Amtsråd 24. juli 1923.

Museumsbygningen tegnes af arkitekt N. E. Grue, og bygningsarbejdet påbegyndes samme år.

1924

Museet indvies.

1935

Søren Alkærsigs vejledning for besøgende trykkes.

1938

Skibelund atelieret flyttes til museet for en bevilling fra Ny Carlsbargfondet.

1941

Niels Hansen Jacobsen dør.

1942

Dødsboauktion efter Niels Hansen Jacobsen.

1957

Sognerådet ansætter fru Edith Krabbe Nielsen som kustode på museet, og hun flytter ind i lejligheden på 1. sal.

Mag. Art. Svend Eriksen hyres som museets konsulent.

1959

Museumsudvalget tager i årets løb det første skridt til en udvidelse af museet, idet man entrerer med arkitekterne Bo og Wohlert om et skitseprojekt. Man modtager de første forslag og planlægger at arbejde videre med sagen når der er økonomisk grundlag for det.

Museet og pladsen opmåles af landinspektøren.

1960

Arkitekterne Bo og Wohlerts plan for museumsudvidelse mod nord diskuteres og revideres. Kommuneingeniør Chr. Pårup fremkommer med ændringsforslag til mellembygning og magasin.

1961

Planerne for museumsudvidelsen revideres stadig. Man diskuterer muligheden for at nedlægge Lindegade mod syd, og lægge museumsudvidelsen her. Den oprindelige placering mod nord fastholdes dog, da arkitekterne mener, at der er for lidt plads mod syd.

NHJs 100 års fødselsdag festligholdes med en mindeudstilling af hans værker i privateje og en stor byfest.

1962

Arkitekt Jørgen Boís projekt til udvidelse af museet langs Østergade (med 150 m2 kælder) indstilles til Sognerådet, og godkendes 14. maj. Museumsudvalget og sognerådet aftaler dog at udsætte planerne et par år, da kommunen har et omfattende skolebyggeri i gang.

Fru Krabbe dør, og sognerådet ansætter 1. oktober Fru Karen Margrethe G. Lundh som kustode på museet.

Museumsudvalget diskuterer museets retningslinier. Man beslutter at anskaffe malerier fra NHJís tidsperiode og det bedste af ældre værker til de eksisterende bygninger, og at stile mod en nyere afdeling i den ny bygning.

1964

Udvidelsen af museet udsættes endnu en gang på hold, da der er planer i kommunen om et kulturcentrum.

Mag. art. Svend Eriksen holder midlertidigt som konsulent og afløses af grafikeren og kunsthistorikeren Jørgen Rømer, der i mange år var leder af billedsamlingen på Kunstakademiets bibliotek.

På foranledning af Asger Jorn beslutter man at tage fat på støbning af Niels Hansen Jacobsens skulpturer i bronze.

1965

Museumsudvidelsen afventer stadig planerne om et kulturcentrum. Til gengæld beslutter man snarest at gennemføre en omlægning af museumspladsen efter arkitekt Jørgen Boís tegninger. Grus skal erstattes med græs og trædefliser, der skal etableres ny belysning, og de store sten med jernlænken fjernes som utidssvarende.

Springvandsfigurerne er forvitrede og man tager tiltag til at få dem restaureret.

Man beslutter, at der skal laves katalog over samlingen. Jens Lunds tegninger registreres på kobberstiksamlingen af konsulent Jørgen Rømer og Hans Peter Bruun-Møller, der var boghandler i Vejen og gift med Hansen Jacobsens niece Henny, hjælper med registreringen af stentøjet.

Der indhentes tilbud på støbning af Militarismen.

Sognerådet tilbyder museet at overtage Hytten og Hansen Jacobsens gamle atelier, når Fru Buhl flytter ud. Man diskuterer at udstille skulpturer i atelieret, og flytte mindestuerne og Jens Lund udstillingen til Hytten. Fru Buhl har dog boligret for livstid, og kan næppe overtales til at flytte til anden lejlighed.

Museets kælder skal tørlægges og omdannes til magasin. Det besluttes at flytte de kunstnerisk mindre vigtige skulpturer herned.

Ejnar Nielsens mosaikker (prøvefelter til mosaikkerne ved Stærekassen i København) anskaffes og opsættes på museets bagside.

1966

Der indhentes tilbud på støbning af Militarismen og Natten hos Fonderia Artistica Artigiana, Verona i Italien (anbefalet af Asger Jorn og Jørgen Haugen Sørensen), og det besluttes at lade Militarismen støbe. Man beslutter også, at originalgipsen skal med tilbage trods forøgede transportudgifter.

Skulptursalen omordnes (med skillevægge) efter plan af arkitekt Søren Sass. Figurerne Kuglestøderen, Skyen, Grundtvigsmonumenterne, Tiden og mennesket, Vemod, Storbyens Ørken og Foråret skilles ad og flyttes til museets kælder, som er blevet drænet.

Søren Sass laver ny plan for pladsen, som museumsudvalget finder for lukket. Pladsen omlægges i tide til mindehøjtideligheden for Hansen Jacobsens 25 års dødsdag. (Det fremgår dog ikke klart af protokollerne hvem der i sidste ende egentlig bliver ansvarlig for dens udseende).

Springvandsfigurerne restaureres af akademiets gipser, Victor Moth, som skønner, at det vil forlænge deres levetid 30 år. Man principbeslutter, at de skal hugges i granit efterhånden som der bliver råd (hvilket der aldrig blev, som vi ved). Forslaget kom fra Asger Jorn, der pegede på billedhuggeren Edgar Funch til opgaven.

Jørgen Rømer har nu færdiggjort den første tilbundsgående registrering af hele museets samling og skrevet tekster til et bestandskatalog. I mellemtiden vender Svend Eriksen tilbage og de to fungerer herefter begge som konsulenter for museet.

Sognerådet beslutter at udvide museumsudvalget til 7 medlemmer (3 fra sognerådet, 3 fra museums- og kunstforeningen, 1 fra Ribe Amt). Nye vedtægter.

26. November: Hansen Jacobsens 25 års dødsdag mindes med kransenedlæggelse, reception på museet og stilekonkurrence blandt byens skolebørn.

1967

Museumspladsen tilplantes efter arkitekt Søren Sassí plan.

Sognerådet vedtager, at udgiften til den tidligere godkendte museumstilbygning medtages på kommunens investeringsplan for 1970/71.

Militarismen og Natten støbes i Italien. Støbningen af Natten bekostes af Vejen Sparekasse. Militarismen opstilles i Vejen Anlæg, Natten foran Sparekassen.

1968

Det besluttes, at de næste figurer, som skal støbes er Vølven og Skyggen. Man beslutter også, at det ikke er nødvendigt at få originalgipserne retur for at spare på transportbudgettet.

Man drøfter forslag til omlægning af kuplerne, som dog ikke bliver til noget.

Svend Eriksen holder endeligt som konsulent og afløses af Jørgen Rømer.

Entréafgiften ophæves og besøgstallet stiger 40-50% det år.

Jørgen Bo tegner skitseprojekt til kulturcentrum på museumspladsen, hvori indgår museumsudvidelse.

1969

En del af museumsudvalget tager i marts på studietur til Oslo sammen med Jørgen Bo, for at se på en nyopført museumsbygning.

Kommunen planlægger at udvide det gamle bibliotek, hvad museumsudvalget varmt tilslutter sig, og Arkitekt Bo anmodes om at tegne et kombineret bibliotek og museum på nordsiden af museumspladsen. Tegningerne fremlægges i oktober.

1970

Udvidelsesplanerne er fortsat til debat. For eksempel drøftes det, om man bare skulle rive den gamle museumsbygning ned og bygge en helt ny. I sidste ende udskyder kommunen dog beslutningen pga. dårlig økonomi.

Der udgives et katalog over Jens Lunds tegninger og et bestandskatalog over museets samling af malerier, skulpturer og stentøj.

Vølven og Skyggen støbes i Italien. Jørgen Rømer foreslår at springvandspladsen indrettes som skulpturpark, og at man udover Hansen Jacobsens figurer indkøber moderne skulptur, for derved at adskille sig fra andre provinsmuseer.

Overlæge Wad, Vodskov tilbyder museet overdragelse af et springvand af Niels Hansen Jacobsen - en havfrue med sine unger udført i granit. Man beslutter at tage det hjem. Senere opgives denne plan dog, og det bliver i stedet opstillet i anlægget i Bække.

1971

Vejen Kommune forkaster endeligt planerne for en kombineret biblioteks og museumsbygning på museumspladsen, og biblioteket rykker midlertidigt ind i lejede lokaler i den nye centrumsbygning.

1972

Drøftelse af udvidelse af museet ved etablering af en forbindelsesgang til biblioteket og inddragelse af en del af den gamle biblioteksbygning. Ingeniør Holm Hansen fra kommunens tekniske forvaltning udarbejder plan.

Det besluttes at afblænde entreen ved mindestuerne og indrette rummet til keramikudstilling.

Døden og Moderen støbes i Italien. Det besluttes at Vølven, Skyggen og Døden og Moderen skal opstilles på museumspladsen.

Troldemasken, der tidligere indgik i et lille anlæg på Banegårdspladsen i Vejen, anbringes i den nordre ende af museumsbygningen ved springvandspladsen.

1973

Godkendelse af plan for forbindelsgang til biblioteket.

Det nye keramikudstillingsrum i entreen ved mindestuerne indvies.

Vor Tids Ansigt og Friheden ved Aarhundredets Slutning sendes til Italien for støbning.

Landskabsarkitekt Jungreen Have anmodes om plan for omlægning af museumspladsen.

1974

Opførsel af gallerigang udbydes i licitation.

Jørgen Rømer beser Vodskov springvandet, og mener det kan restaureres.

Første juli: Museets 50 års jubilæum festligholdes med en særudstilling af NHJs keramik i privateje, der er reception på museet og optræden af Vejen Garden.

I storbyens Ørken og Dryade vil blive genopstillet i forbindelse med overtagelse af nyt magasin. Af museumsbestyrelsens forhandlingsprotokol fremgår det, at skulpturstykker af figurer, som findes i bronze vil blive fjernet ved lejlighed.

1975

Byggeriet af gallerigangen går i gang. Indvielse 30. august.

Man opgiver at hente Vodskov springvandet hjem og tilbyder det til Askov Bylaug. Det bliver senere opstillet i anlægget i Bække.

1976

Der udgives katalog over museets samling af tegninger og grafik.

1979

Svend Holm Larsen ansættes som kustode og daglig leder af museet.

Museets bestyrelse og Jørgen Rømer godkender skitsetegninger af arkitekt Niels Fjord til en tilbygning til museet på ca. 350 m2 langs Østergade.

1980

Den tidligere kustodelejlighed på 1. sal omdannes til udstillingslokaler. Ophængning af Jens Lunds tegninger.

1981

Militarismen flyttes til Nørregade overfor museet.

1982

Tillægskataloger til bestandskatalogerne udarbejdet af Jørgen Rømer trykt.

Vor Tids Ansigt opstilles i bronze ved gallerigangen.

1983

Avislæsesalen i det gamle bibliotek tillægges museet.

1984

Museumspladsen omlægges.

1985

Museumspladsens omlægning færdiggøres.

1989

Natten flyttes fra Sparekassen Sydjylland til museumsgaden.

1991

Udgivelse af nyt hovedkatalog.

Valdemar og Esther Moesmann Petersens Fond oprettes. Herefter uddeles årligt i forbindelse med en separatudstilling et leget til en udvalgt kunstner. Legatet kan ikke søges.

26. november mindes 50 året for Niels Hansen Jacobsens død med kransenedlæggelse på graven.

1992

Harry Busk aftræder som bestyrelsesformand og afløses af Selma Jensen.

1994

Mag. art. Teresa Nielsen ansættes som museumsleder.

1995

Skulptursalen omorganiseres så vidt muligt efter den oprindelige opstilling, som eksisterede i Hansen Jacobsens tid. Opmagasinerede skulpturer hentes frem fra kælderen. Tiden og Mennesket, som har været savet itu, restaureres af Jørgen Bau.

1996

Museets faste personale udvides. Museumsassistent Connie Jepsen og teknisk service leder Frederik Madsen ansættes, begge på deltid.

1998

Kælder under det gamle bibliotek overdrages til museet og der indrettes nyt magasin, keramikrum og værksted.

1999

Mindestuerne restaureres, og man genskaber vægfarve, gardiner og gulv som de så ud i Hansen Jacobsens tid.

Resten af den gamle biblioteksbygning overdrages til museet, og der indrettes en række udstillingsrum.

2000

Ombygning af det gamle bibliotek færdiggøres.

Niels Hansen Jacobsens skulptur Skyggen udstilles på Grand Palais i Paris på den store udstilling "1900" om tendenser i europæisk kunst omkring år 1900. Den vises efterfølgende sammen med tre af hans andre værker på "Født af Ilden" på Ny Carlsberg Glyptotek i København.

Museet går på nettet. Hjemmeside udarbejdes af stud. mag. Kristine Hoff.

Til top

Tilbage