Juletræet 2020


Patchwork stjernen, lavet af Quiltegruppen Knuden


Quiltegruppen Knuden 2019


Juletræet blev i 2017 pyntet af Quiltegruppen Knuden




Der er mange om juletræspyntningen, men der er også meget smukt pynt til et meget stort træ, 2016.



Quiltegruppen Knuden 2016.

 


 

JULETRÆET-2020 PÅ VEJEN KUNSTMUSEUM



Traditionen tro står der her i december 2020 atter et smukt juletræ i museets skulptursal og byder gæsterne velkomne. Juletræet er smykket af Quiltegruppen Knuden fra Vejen.
Tilbage i løbet af 2015 fremstillede de en rig variation af det fineste juletræspynt syet i patchwork teknikker. De lavede så mange fine dele, at der også er nok til ophæng i vinduerne i billedhugger Niels Hansen Jacobsens stuer i den nordlige ende af museet.
Hvert år har medlemmerne af Quiltegruppen Knuden sat hinanden stævne for at pynte træet, som Museumsassistent Heidi Müller sørger for at få bestilt og som museets forvalter, Frederik Madsen får sat op midt i Skulptursalen. Her i 2020 er det bestilt højere end nogensinde før. Der er leveret et smukt, slankt træ, hvis grønne grene står som en fin kontrast til pynten i hvide og røde tekstiler. Quiltegruppen Knuden har i 2020 udfordret sig selv og hinanden. De har påtaget sig opgaven at producere en patchwork stjerne sammensat af et væld af femtakkede stjerner - og sikke et imponerende resultat!

I Niels Hansen Jacobsens stue står et smukt lille juletræ. Det er klassisk pyntet med små røde Pigeon-æbler og juletræskurve tegnet i 1918 af arkitekt Hans H. Koch (1873-1922). Han hørte til i kredsen af Bedre Byggeskiks arkitekter og var en tro forkæmper for Niels Skovgaard som billedhugger. Koch var fortaler for, at Havhestebrønden blev opstillet i København - og i Skibelundsalen i Vejen står en afstøbning i gips!

Juletræs pyntning 2019

         
Juletræet i Skulptursalen og Pippi's juletræ, 2018. Pyntet af Quiltegruppen Knuden, frivillige hjælpere og ansatte på museet.  


                  
Quiltegruppen Knuden og andre gode hjælpere pynter juletræet, 2016. Så er det op på stigen med højeste mand, for vi skal have pynten helt til tops.

 

     
Quiltegruppen Knuden og andre gode hjælpere, pynter juletræet, 2015.