54. BUKETTUR!
Kender du Vejen Mose?


54. BUKETTUR
Kom med på bukettur og lær mosen at kende


TID: Søndag den 9.oktober kl 13 - 16
Vi mødes på Stavnsbjergvej 11 A, hvor bilerne kan parkeres.
Medbring gerne kaffe eller en anden forfriskning der indtages undervejs.

På denne bukettur har vi i buketbanden allieret os med Vejen Jagtforening, som holder til i mosen, og som har et stort kendskab til veje og stier, dyre- og planteliv i mosen.

Vejen Jagtforening
I slutningen af 80’erne købte Vejen Jagtforening ca 10 ha landbrugsjord i Vejen Mose som man har indrettet til skydebane og sportingbane. Banerne bruges som træningsbaner for jægerne, men man har også skoleklasser og virksomheder på besøg, som kan forsøge sig med lerdueskydning. Man lægger lokaler til aftenskolens jagttegnsundervisning, og jægeraspiranter kan aflægge skydeprøver. Der uddannes 15-16 nye jægere hvert år, heraf er ca 10 % kvinder.
Der er i Vejen Kommune ca 1600 medlemmer af i alt15 jagtforeninger. Man afholder og deltager i mesterskabsskydninger på landsplan.
Jægerne kender naturen godt, og de er gode til at passe på den.
I dag bruges der fx ikke længere blyhagl, kun stålhagl, og lerduer laves i dag af kridt, som pulveriseres og indgår i naturens kredsløb.

Buketbanden på tur med formanden for Vejen Jagtforening, Finn Hahn.

Vejen Mose
Her i starten af oktober er vi allerede godt inde i efteråret, og det bærer naturen naturligvis præg af, men der er stadig forbavsende mange farver derude, hvilket månedens buket er et godt bevis på.
Mange er sikkert lidt usikre på at bevæge sig rundt i mosen. Der er ikke et kort, og det kan være svært at se hvor stierne fører hen, mon man kan fare vild? Flere steder gennemskæres mosen af vandingskanaler, og underlaget skifter fra fast til meget blødt. Man kan nemt komme til at føle sig på gyngende grund, og flere steder er det det rene spagnum man går på. Vi skal gå ad markveje, trampestier og hen over stubmarker. Godt fodtøj er en forudsætning for en god tur. Har man vandrestave, kan de også være en god støtte.
Vi skal høre om hvordan der foregik udgravning af tørv i mosen helt op i 80’erne, og det forlyder at nogle af tørvene eksporteredes til Skotland for at indgå i fremstillingen af whisky.

Vi skal rundt i terrænet og høre om dyrelivet, bukkenes sølepladser fx og plantelivet. En stor del af mosen er udlagt som § 3-område, dvs et område der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. I dag er der ikke nær så megen trafik som tidligere, hvor mosen blev udnyttet til landbrug og fx tørvegravning. Mosen har fået lov til at gro i fred, og man satser på at sjældne fuglearter som fx tinsmeden vil vende tilbage. Oddere og traner fx er der allerede.

I en del af mosen er der gang i et lavmoseprojekt med det formål at binde co2. Det skal vi også høre mere om.

Ingeborg plukker strandasters i mosen

Oktobers buket
Det var ikke svært at finde farverige planter til buketten. Mange grene står med farvestrålende frugter lige nu, og selv om mange visne blomsterstande vidner om sommerens blomsterpragt, lykkedes det at finde fine eksemplarer af fx asters. Et enkelt sted snød vi lidt, da vi fandt rester af en faunastribe i et markskel.

Buketten består af:
Agertidsel
Strandasters
Olieræddike
Rejnfan
Bittersød natskygge
Perikon
Bornholmsk Røn
Gederams
Lysesiv
Kamille Bregne (mangeløv)
Engbrandbæger
Canadisk
Gyldenris
Benved Kornblomst
Hedelyng
Dueurt
Hyld
Rottehale
Torskemund











53. BUKETTUR!
NATURVANDRING VED JELS  MED ANEMETTE OLESEN


53. BUKETTUR
NATURVANDRING VED JELS


TID: SØNDAG den 11. september kl. 11

NATURENS DAG
Kom til NATURENS DAG ved Jels Voldsted og mød Anemette Olesen. Hun er tidligere museumsgartner og forfatter til over 40 bøger om krydderurter og gamle lægeplanter. Hun har oversat Hildegard af Bingens træbog, urtebog og dyrebog. Af danske forfattere har hun bearbejdet Henrik Smids og Henrik Harpestreng urtebøger til nutidig dansk. Agnes Slott-Møllers maleri af Henrik Harpestreng lånte Vejen Kunstmuseum i 2017 fra privateje til udstillingen Flower Power.

Mød op klokken 11 ved Jels Voldsted. Så kan du komme med på vandring ud i det grønne, hvor Anemette Olesen fortæller om planternes kultur og medicinhistorie. Hvilken nytte kan vi have af Malurt, Vejbred, Røllike, Perikon, Røn, Pil og andet vi ser på vores tur.

Anemette Olesen er tidlige køkkenleder og museumsgartner og har anlagt flere urtehaver. Planternes medicinhistorie har hendes skærpede opmærksomhed. Vi får mulighed for smagsprøver og der gives gode råd. Husk overtøj/paraply efter vejret og godt fodtøj. Medbring også gerne pen og papir, hvis du vil huske nogle af fortællingerne.

52. BUKETTUR!
Sensommer ved Kongeåen, kom med på bukettur


52. BUKETTUR
Sensommer ved Kongeåen


TID: Søndag den 21. august kl. 13 - 16

MØDESTED kl. 13:
P-pladsen ved Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup Alle er velkomne

August måneds buket dufter af sensommer og høst. Igen har vi plukket buketten ved Kongeåen, som byder på et utal af stier i skove og enge. Et frodigt område som giver alle muligheder for at nyde den rige natur.

Egeris
Vi følger Møllestien ned til Sønderskov Mølle. Her krydser vi Sønderskovmøllevej følger resterne af den gamle landevej og går ind på gårdspladsen ved Egeris, en smuk gammel gård med en spændende historie. Buketbanden mødtes på testturen med Henning Fogh, der i dag bor på Egeris med sin familie. Henning fortalte undervejs om gården og naturen. Da man renoverede gården, opdagede man at der havde været en dør i vestgavlen, som var blevet muret til. Det viste sig at der i stueetagen i husets vestlige ende havde boet en gendarm i tiden 1864 - 1920. Alle større gårde i området havde fået pålagt at huse en gendarm, som skulle bevogte grænsen = Kongeåen. Gendarmen gik langs åen i retning mod Foldingbro, indtil han mødte en modgående gendarm, så vendte han om og gik østpå, indtil han mødte gendarmen, der kom gående fra øst. Henning viste os et foto, hvor man ser gårdens beboere og den uniformerede gendarm på gårdspladsen.

Henning viste os også stedet tæt på huset, hvor der stod et værnetræ, et kæmpestort elmetræ, der skulle virke som lynafleder. Træet dejsede om for nogle år siden som offer for elmesyge. Træet blev skåret op i nogle store kævler som i dag fungerer som gavntræ for fugle og insekter i skoven.

Herfra fortsætter vi gennem en tunnel under Kongeåvej. Tunnellen blev bygget i forbindelse med at Kongeåvej blev flyttet lidt sydpå i 1959. Da gården nu var blevet afskåret fra sine marker, blev man kompenseret med en tunnel til kreaturerne.

1. Kongeåen med det junckerske stemmested i baggrunden
2. Henning Fogh og Mogens Kjær Poulsen ser på spor efter grævling og skovmår
3. Skoven ved Egeris

Skoven
Vi kommer til en granskov der virker helt død, visne grene og en gold skovbund. Henning forklarede at sådan så det meste af arealet ud, da familien overtog det i midten af 90’erne. Siden da er der blevet fældet mange træer, og skoven har fået lov til at udvikle sig helt naturligt bortset fra nogle enkelte egetræer og æbletræer (som rådyrene nyder frugterne af). Skoven er i dag en mangfoldighed af især løvtræer, og der er tydelige spor efter det rige dyreliv der udspiller sig her. Vi så mærker efter grævling og skovmår og rådyr. Insekter og fugle, grønspætter og sortspætter har indtaget de gamle kævler der engang stod som værnetræ ved Egeris. En imponerende stor skællet stilkporesvamp pryder også det døde træ. Længere inde i skoven fandt vi spættens værksted. En spætte har meget omhyggeligt kilet en grankogle fast i en frønnet træstub. Her kan den sidde i ro og mag og pikke kernerne ud af koglen. Dyngen af afpillede grankogler på jorden vidner om at spætten er flittig. Undervejs ser vi også et indhegnet område med juletræer. Det var i dette område at slammet fra Møllesøen blev lagret i forbindelse med oprensningen af søen midt i 90’erne. Man byggede omhyggeligt volde og gravede ud så forureningen blev minimeret. I dag fremstår området frodigt med de fineste juletræer. Ved udkanten af skoven har vi en fantastisk udsigt over Kongeådalen.

Engen
Fordi det er sommer, og fordi det længe har været tørt, og fordi Henning har slået en passage, er det muligt at fortsætte tørskoet ned over engen. Vi går gennem højt søgræs og rørgræs i en duft af mjødurt. Vi passerer en primitiv træbro over den kanal der blev anlagt fra stemmestedet for mange år siden for at vande markerne nord for åen. Her er det helt umuligt at gå om vinteren, vandstanden er så høj at selv broen står under vand - ikke engang med gummistøvler kan den passeres. Vi fortsætter ad en smal passage mellem gyvelbuske og når frem til den lille træbro der er anlagt over åen i forbindelse med Kongeåstien. Fra broen er der udsigt til det junckerske stemmested mod øst.

1. Henning Fogh og Mogens Kjær Poulsen ser på spor efter grævling og skovmår
2. Det gamle værnetræ fungerer i dag som gavntræ for mange fugle og insekter
3. Spættens værksted

Det junckerske stemmested
Stemmestederne har eksisteret i mange år, og blev oprindeligt anlagt for at stemme vandet op og lede det ad kanaler ud over markerne, men det blev også brugt til at fange ål. Der var flere stemmesteder langs Kongeåen i forbindelse med de såkaldte ålegårde. I forbindelse med stemmestedet havde Henning også en personlig fortælling, der understreger at historien om den tyske besættelse af Sønderjylland (1864 - 1920) er præsent overalt her på egnen. For nogle år siden var Hennings farmor på besøg, og da hun stod og kiggede ud over Kongeåen og stemmestedet, fik hun tårer i øjnene. Hun genkendte stedet hvor hun som barn i nattens mulm og mørke var flygtet sammen med sine forældre over åen. Hun var 8 år, året var 1915 eller -16. Familien havde forladt deres gård i Sønderjylland for at komme “hjem til Danmark”. De var fortsat op ad Sønderskovmøllevej til Malt. Efter 1920 kom de dog tilbage til Sønderjylland igen, og de var så heldige at få deres gamle gård tilbage. Vores tur går også nordpå igen. Vi krydser Kongeåvej og går tilbage til Sønderskov ad Sønderskovgårdvej. Hele turen er på ca 6 km. Vi går på skovstier og ad trampestier, og det meste af vejen er terrænet jævnt og nemt at gå på. Vi anbefaler dog som sædvanlig godt fodtøj og påklædning der passer til vejret. Medbring gerne.

Månedens buket:
Buketten er præget af af sommeren går på hæld:
Rejnfan
Gederams
Alm. Røllike
Harekløver
Sæbeurt
Gråbynke
Burre
Højt søgræs
Rørgræs
Hybenrose
Blæresmælde
Vandpileurt Engelsk græs
Læge kulsukker
Alm. Mjødurt
Torskemund

Medbring gerne kaffe eller lignende som vi indtager undervejs.


Buketbandens Mogens Kjær Poulsen og Elisabeth Østergaard fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling analyserer juli-bukettens plantearter til den liste, der findes her i teksten.









51. BUKETTUR!
Travetur ved Kongeåen og Skelhøj


51. BUKETTUR
Travetur ved Kongeåen og Skelhøj


TID: Søndag den 17. juli 2022 kl. 13-16

MØDESTED kl. 13:
Rastepladsen lige nord for broen over Kongeåen. Adressen er: Ribevej 66, 6683 Føvling.

Tekst af Elisabeth Østergaard, Danmarks Naturfredningsforening

I juli er farvepragten i naturen på sit højeste. Juli-buketturen er lagt på en del af Kongeåstien, denne gang ved Skelhøj. Vi mødes søndag den 17. juli kl. 13 på rastepladsen lige nord for broen over Kongeåen. Adressen er: Ribevej 66, 6683 Føvling.

På sit værksted i København lavede Eva Steen Christensen grundformen til bænkens overflade med relief af månens faser. Grundformerne blev robotskåret hos ODICO i Odense, støbt hos i Askov hos Frisesdahl, der med kran løftede den vægtig bænk på plads. Senest har Martin med leen tyndet ud i beplantningen omkring skulpturen.

MÅNEBÆNKEN
Vi starter med at gå mod nord og får snart øje på Eva Steen Christensens “Månebænk” i det høje græs på højre side af stien. Buketbanden havde fået et praj om, at naturen stod højt omkring kunstværket. Martin havde medbragt en le, så der blev slået en passage til værket. Månebænk udgør en del af det kendte projekt “Egnsbeton” fra 2014.
Fire udvalgte kunstnerne – Eva Steen Christensen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Morten Modin skabte hver en skulptur til en helt specifik egn. I 2014 var det placeringer midt i naturen ude langs Kongeåstien, der endte med at blive indviet året efter. Martin slår græsset med nænsom hånd, da Kulsukker, Dueurt, Hvid Okseøje og Gederams lige nu danner en smuk ramme om værket.

Projektet Egnsbeton startede i 2013, da Esben Klemann leverede skulpturelle indslag på uventede steder rundt om i Vejen Kommune.
Hans bænk ved Vejen Station er fortsat et godt mødested. På Museumspladsen støbte Morten Modin sommeren 2014 trædestenenes gule beton i de forme, som han havde lavet på Læsø i ugerne forinden. Mogens Kjær Poulsen står aktuelt ved stenen, som køerne lige fra nedlægningen har elsket at klø sig på og skubbe omkring med!

TRÆDESTEN
Lidt længere henne ad stien støder vi på det næste kunstværk. Vi går gennem en lille lund, og midt på den lidt sumpede trampesti ligger der nogle betonsten hulter til bulter (ved første øjekast). Det viser sig at være et kunstværk af Morten Modin. Materialet er beton, og stykkerne er formet som brændestykker, der fungerer som trædesten over det fugtige område. Formene blev til sommeren 2015, da han var assistent hos Per Kirkeby på Læsø. Og det fornægter sig ikke. De er som en tredimensionel version af Kirkebys tegnede studier af naturen.

På denne strækning af Kongeåstien passerer vi en kanoophalingsplads/pontonbro og shelterplads inden vi når den rekonstruerede Skelhøj, der fra 2002 dannede rammen om en veldokumenteret og forbilledligt formidlet udgravning. Det var entreprenør Frisesdahl, der stod for den vellykkede rekonstruktion ovenpå udgravningen.

EGNENS MANGE GRAVHØJE
Lidt længere henne ad stien kommer vi til en ændring i landskabet, som tydeligvis er menneskeskabt. Der er tale om Storehøj eller Hjulets Høj. Gravhøjen stammer fra ældre bronzealder for 3500 - 3300 år siden, et kulturminde som kan fortælle spændende historie om fordums traditioner.
Vi fortsætter mod Skelhøj som ligger meget markant i landskabet. Denne gravhøj blev etableret for 3400 år siden. Man regner med, at der er tale om begravelsen af en meget betydelig mand, og at opførelsen af gravhøjen har stået på i flere uger. Gravhøjen er bygget af græstørv med græsset nedad og opført i sektioner af forskellige arbejdshold. Midten af højen har været beskyttet af en jernkappe, der har bevaret planter og insekter i tørvene. De mange store gravhøje omkring Tobøl vidner om et velorganiseret samfund der har været i stand til at gentage den store indsats.
Fra Skelhøj fortsætter vi langs et skovhegn ned over engen mod Kongeåen. Det er en fornøjelse at betragte de mange blomster der myldrer frem her, Blåhat, Kællingetand, Horsetidsel, Dueurt, Gederams. Ind imellem støder vi på sjældne originale planter som fx Kuglemuseurt. Den store mangfoldighed af blomster giver også gode levevilkår for insekterne. Vi støder på utallige sommerfugle, vandnymfer, bier, græshopper. Vi fortsætter over Kongeåen, hvor der i forbindelse med anlæggelsen af Kongeåstien er bygget broer over åen flere steder.
På den anden side af åen bliver vi enige om at dele os i to hold. De der har gummistøvler på, går langs åbredden, hvor der er temmelig fugtigt, men en spændende flora. Vi andre går over marken op til Bækvej og tilbage til rastepladsen. Undervejs har vi indtaget den medbragte kaffe i en duft af Mjødurt og Hyld.

Takket være køerne og den stedvis meget fugtige, og andetsteds relativt næringsfattige jord er artsrigdommen høj på denne strækning af Kongeåstien. Køerne gør med både afgræsning og kokasser deres til at øge diodiversiteten. På turen møder vi masser af Blåhat, flere slags tidsler og en plante kaldet Kugle-Museurt.

DEN FORUNDERLIGE NATUR
Det er utroligt hvad man kan opleve ved blot at bevæge sig et lille stykke væk fra rastepladsen. Man kommer hjem fyldt op af gode oplevelser, og man er igen blevet lidt klogere. På turen vil Mogens Kjær Poulsen, der er formand Danmarks Naturfredningsforenings Vejen afdeling, fortælle om bestøvningens forunderlige verden ved at sammenligne græs og gederams. Han vil også vise os Kuglemuseurt, som garanteret er ny for de fleste. Knud Feddersen fortæller om, hvorfor Blåhat er så vigtig en plante for biodiversiteten ved at gøre rede for biers og hvepses afhængighed af hinanden og planten. Vi skal naturligvis også høre mere om Skelhøj og Egnsbeton. Alle er velkomne.
Turen er på ca 4,5 km. Takket være de græssende dyr er terrænet nogle steder lidt knoldet at gå på, men det meste af vejen går vi på en fin trampesti. Når vi skal over broen, skal vi passere en færist. Vi anbefaler som sædvanlig godt og solidt fodtøj. Medbring kaffe og evt. noget at sidde på, da vi formodentlig slår os ned til kaffepause på en mark. Vel mødt til Bukettur. ALLE er velkomne, når vi søndag den 17. juni går den 51. Bukettur langs Kongeåen.

JULI-BUKETTEN
Den farvestrålende juli-buket rummer en rigdom af plantearter: Gul og hvid snerre, Gederams, Prikbladet Perikon, Mjødurt, Engbrandbæger, Hvid Okseøje, Dueurt, tidens tre tidsler: Kærtidsel, Horsetidsel, Agertidsel, Draphavre, Lægekulsukker, Skræppe, de ildelugtende Krybende Baldrian, Kællingetand, Blåhat, Blåmunke, Hyld, Rørgræs, Hyld, Kuglemuseurt, Mørk Kongelys, Musevikke, Rødknæ, Fingerbøl/Digitalis, Alm. Røllike, Fløjlsgræs og Tørst.












JUBILÆUM! 50. BUKETTUR! Travetur i Veerst Skov

50. BUKETTUR
TID: Søndag den 12. juni 2022 kl. 13-16

MØDESTED kl. 13: Parkering ud mod vejen ved vognmand Chr. Nielsen, Jordrupvej 4, Veerst, 6600 Vejen.

Her i juni har Buketturene JUBILÆUM. Buketbanden har i et samspil mellem Vejen-Brørup Havekreds, Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdelingen og Vejen Kunstmuseum gennem de sidste fire år arrangeret 50 Buketture fra den første fandt sted i maj 2018 ved Baldersbæk. Med Vejen Kommune som geografisk ramme har der været ture i mange forskellige dele af vores lokale geografi til steder. Turene er gået til fx Skibelund Krat, som mange kender, men også til velbevarede hemmeligheder som Viggos Søer ved Lintrup, hvor turen gik her i maj. Det var sjovt at høre adskillige medborgere udbryde, at de – trods et langt liv i Vejen Kommune – aldrig havde set der herlige sted med springvandet i den nederste sø.

De månedlige Buketture har over årene haft rigtig god opbakning, og det giver initiativtagerne ”benzin” til det videre arbejde! I sol og sommer har der været op til knap 100 deltagere på nogle af turene, mens vejr og vind kan betyde, at vi enkelte gange er nede på under 20 deltagere, som da vi i 2020 gik en herlig tur vest for Baldersbæk i forlængelse af sne og sludbyger – men vi fik tørvejr!

Fra program til program efterlyste Buketbanden et godt emne til den 50. tur. Konkurrencen blev vundet af Martin Feddersen med forslag om en travetur i Veerst Skov med en del af strækningen på den nedlagte Troldhedebane og med Trælborg som mål for kaffepausen.

Med tak til vognmand Chr. Nielsen har vi fået tilladelse til at holde på has store grusplads. Derfra går vi et stykke ad Jordrupvej til vi svinger til højre ind ad en skovsti. Her går turen i en alsidig skov i en blanding af nåletræer og løvtræer med masser af planteliv og et lystigt udbud af blomster.

Baltic Pipe ligger lige nu som et langt spor hen over Jylland fra Vestkysten til Kolding-området. Den 50. Bukettur passerer et stræk, hvor røret er lagt.

BALTIC PIPE
På turen passerer vi et punkt på Baltic Pipe. Det er et mægtigt projekt med en gasledning, der her i 2022 graves fra Vestkysten hen over Jylland, og som fortsætter, hen over Fyn og Sydsjælland. Derfra går den videre ud i Østersøen i retning mod Bornholm, for deromkring at dreje stik syd og komme i land med mål i Polen.
Projektet bliver til i et samspil mellem ”den danske transmissionssystemoperatør Energinet og den polske gastransmissionsoperatør GAZ-SYSTEM S.A.”. På projektets hjemmeside kan man læse: ”Udvidelsen i Danmark består af cirka 210 kilometer gasrørledning, en ny kompressorstation og udvidelse af en modtageterminal.
Når gasledningen graves ned, fjernes træer og planter i et arbejdsbælte på 32 meter, og mulden bliver taget af og lagt til side. Rørene, som er 12-18 meter lange, svejses sammen og lægges ned i renden, som dækkes til.” Og det er netop, hvad vi oplever på turen:

Et punkt, hvor man står på det brede bånd af træstykker, arbejdsbæltet – der er lagt, så de mægtige gravemaskiner kan komme frem uden at køre det hele op – og kan kigge uendelig langt i både den ene og den anden retning af et projekt, der i princippet skulle tages i brug i oktober 2022, men som så meget andet nok er ramt af Pandemien og dens følgevirkninger på leverancer.

Hvor vi møder Baltic Pipe er der en informationsstander. Her gøres rede for, hvad der skal tages højde for i arbejdsprocesserne.
På et lille kort kundgøres: ”Amfibiehegn, faldgrubefælder på begge sider af arbejdsbæltet. ... Den åbne grøft skal for hver 20 meter være udstyret med brædder, der tillader padder og andre dyr at klatre ud.” I mellemtiden er grøften fyldt op og dækket af arbejdsbæltets uendelig lange forløb af træstykker.

I Veerst skov stå/ligger et mægtigt evighedstræ, en nok ca. 80-90 år gammel bøg, der er væltet, og siden er blevet hjem for et væld af biller, insekter og svampe. På testturen bliver der set nærmere på floraen. Buketbandens omvandrende leksikon i form af Mogens Kjær Poulsen suppleres nu undervejs af plante-appen, som Elisabeth Østergaard her er i gange med at gøre brug af. Som oftest svarer det levende leksikon dog hurtigere end den tekniske sagkundskab!

TROLDHEDEBANEN
Gennem Veerst skov har der en gang inden indvielsen den 25. august 1917 været et helt andet slags gravearbejde i gang, da man anlagde Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) – i folkemunde blot kendt som Troldhedebanen. Den var Danmarks længste privatbane med en samlet længde på 95,4 km. Hovedstrækningen løb mellem Troldhede, Grindsted og Kolding, hvor der var drift fra 1917 til 1968. Stikbanen fra Gesten til Vejen var i drift fra 1917 til 1951. Den bestod af Gesten station, Fællesvejens trinbræt, Gamst station, Vestermark trinbræt og Vejen Station, hvor der var forbindelse til Kolding-Esbjerg banen. Blandt de ivrige initiativtagere helt tilbage i 1913, da der blev givet koncession på banen, var maskinfabrikant K. Konstantin Hansen fra Kolding og Johannes Lauridsen fra Vejen – på det tidspunkt Nationalbankdirektør, men i Vejen bedst kendt som direktør for Alfa Margarine og medgrundlægger af bl.a. Cikoriefabrikken Nørrejylland og siden af Phønix Tagpap.

Banen havde i de første år en god økonomi, men fra 1924 og frem til Anden Verdenskrig gik det tilbage. Der var et opsving under krigen, da der skulle flyttes store mængder af brunkul. Efter krigen var der atter dårlig økonomi. I 1965 meddelte Lejrskov Sognekommune, at de ikke længere ville være med til at dække underskuddet, og Troldhedebanen blev nedlagt.

Mens vi går gennem den lyse bøgeskov ad den nedlagte bane, er det imponerende at forestille sig, hvordan arbejdshold uden vores tids mægtige gravemaskiner har flyttet de enorme mængder af jord, grus, sten og sand for at få nivelleret terrænet, så toget kunne køre på en stort set vandret strækning. Til gengæld har vi i dag glæde af disse lange, lige strækninger, der mange steder er lagt om til rekreative arealer.

Trælborg er resterne af en gammel tilflugtsborg. Her i den frodige sommer ser vi bl.a. Skovmærke, Krybende Læbeløs og i kanten af Hjordrupvej vokser Læge Kulsukker.

TRÆLBORG
Ved en grusvej drejer vi fra Troldhedebanens spor mod venstre til vi atter rammer Hjordrupvej, som vi følger et kort stykke mod vest. Her går turen atter ind i skoven til vi er fremme ved de beskedne spor af fortidsmindet Trælborg, der var en ringformet vold med en ydre tør voldgrav. Den menes at stamme fra tiden lige før vikingetiden (år 600-800). På Visit Vejens hjemmeside kan man læse: ”Volden er bygget dels af opkastet ler fra voldgraven, dels af jord fra pladsen inden for volden. En meterhøj palisade af træ må have kronet volden. Sandsynligvis var ringvolden en tilflugtsborg, hvor indbyggere fra de nærliggende landsbyer søgte beskyttelse i ufredstider.
Der har ikke været bygninger inden for volden, og der har heller ikke boet nogen, men voldanlægget er bygget oven på resterne af en mindre bygning fra jernalderen, ca. år 0. I Danmark findes kun få tilflugtsborge, og de er især på Bornholm, men i Norge og Sverige har de været almindelige i de mere øde egne.”

Her midt i bøgeskoven holder vi kaffepause, så medbring gerne egen kaffe/te/kage og noget at sidde på. Fra Trælborg går turen en kilometer mere ad Hjordrupvej mod vest til vi er tilbage ved bilerne på gruspladsen.

Juni-buketten er bundet af Cecilie, der er elev hos e-blomsten. Her er hun i gang med et nyttigt værktøj, der med et snuptag fjerner tidslens mange torne! Kigger man godt efter i buketten gemmer der sig enkelte Aks-Rapunsel, som står godt i kanten af Troldhedebanens gamle spor.

JUNI-BUKTETTEN
Nu er vi henne på den tid af året, hvor det er en ren svir at lave buketter. Blomsterne vælter frem, og grøftekanterne står mange steder som et lystigt spil i mange forskellige farver. Juni-buketten er bundet med en stikkende Kærtidsel i midten, derom Læge Kulsukker og Aks-Rapunsel, hvorefter alle de øvrige gradvist er kommet med: Engnellikerod, både Alm. og Bidende Ranunkel, Gulnælde, Tveskægget Ærenpris, Majblomst, Kornblomst, Krybende Læbeløs, Alm. Syre, Alm. Mangeløv, Hulsvøb, Sødskærm, Vild Kørvel, Alm. Mjødurt, Skov Padderokke, Gedeblad, Springklap, Lille lav Lundfredløs. Foran buketten ligger en egekvist, som vi passerede på turen og som fangede Knud Feddersens blik. Hvad er det for en sær vækst, den har fundet. I denne størrelse er det vel næppe en Galle – og ege-kartoffler har vist ingen hørt om før...

På testturen fandt Buketbanden en ikke helt almindelig vækst med det herlige navn Aks-Rapunsel. Læser man på nettet i Naturbasen, står der om dens udbredelse: ”Den forekommer hist og her til temmelig almindeligt i skove i Midt- og Østjylland og på Midt- og Nordvestfyn. Den er ikke oprindelig øst for Storebælt, men træffes udsået her og der, f.eks. i slotsparker. Dens levesteder er lysåbne skove på frodig og leret muldbund, og også på mere mager bund i de jyske egekrat.” Wikipedia fortæller: ”Aksrapunsel findes i hele Vesteuropa fra Sydnorge til Spanien, hvor den overalt forekommer i løvskove og overdrev, hvor bunden er fugtig og leret. I Danmark er den temmelig sjælden. Den er kun kendt fra muldrige skove i Midt- og Østjylland, på Vestfyn i enkelte skove ved Odense.” Da testturen gik fra skovsti til sporet af den gamle Troldhedebane dukkede Aks-Rapusel op til glæde for biolog Mogens Kjær Poulsen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling. Og glæden blev ved, for det var som om vind havde trukket den afsted langs sporet, så vi kunne følge den, så længe vi gik på det gamle banespor.

Den 50. Buket er bundet af Cecilie, der er elev hos Ketty Viuff i e-blomsten, hvor de første mange af Buketturenes buketter blev bundet. Da vores guide på den 50. tur er den lokalkendte Knud Feddersen, var det oplagt, at vi vendte tilbage til hans søsters blomsterbutik, og der fik bundet JUBILÆUMSBUKET!

Tak for et meget flot Buket! Vel mødt til Bukettur. ALLE er velkomne, når vi søndag den 12. juni går den 50. Bukettur i skoven tæt ved Veerst.

5: Ved arbejdsbæltet til Baltic Pipe er der passet godt på bøgetræets indpakkede stamme. Men det overlever næppe på kanten af den store opgravning, hvor størsteparten af dens rødder er væk. Den kunne livevel være fældet, da arbejdet begyndte. Arbejdsbæltet ligger som en overvældende lang orm af træplanker hen over Jylland.






Netop nu blomstrer Løn-træet med sine klaser af gulgrønne blomster.

Travetur fra Viggos Søer til Kongeåen og i sløjfe retur

49. BUKETTUR
TID: Søndag den 8. maj 2022 kl. 13-16

MØDESTED kl. 13: Den lille P-plads ved Viggos Søer og langs den vestlige ende af Dover Kirkevej. Her må alle vise hensyn, så der fortsat er passage på grusvejen. Det anbefales at parkere ved Lintrup Kirke og tage traveturen forbi Lintrup Børnecenter, ned langs marken, over bækken og op til Viggos Søer – en smuk travetur på 15-25 minutter.

Sidste Bukettur i april gik langs Kongeådalens nordside. Denne gang traver vi fra sydsiden via ”Lille Østrig” ned langs Kongeåen og retur. Alle er velkomne. Det er gratis - medbring gerne kaffe/te og et siddeunderlag til en pause undervejs... om vejret tillader!

Tilbage i december 2018 gik den 8. Bukettur fra Lintrup Kirke til Viggos Søer. 41 måneder senere, går vi på den 49. Bukettur fra Søerne mod nord. Den vakse læser tænker måske allerede: Næste gang er der JUBILÆUM! Den 50. Bukettur går langs Troldhedebanen til Trælborg i Veerst Skov med lokalkendte Knud Feddersen som guide.

VIGGOS SØER – EN MENNESKESKABT NATURPERLE
Som vi kan takke Vejen Elværks fremsynede bestyrelse for, at man i 1923 troede på Niels Hansen Jacobsen og satte hans Trold midt i springvandet, der dengang var kølebassin, kan vi også takke afdøde Viggo Vestbjerg for sin initiativrigdom og tro på det, der viste sig at være en vildt god idé! Viggos Søer, som de kaldes i folkemunde, var i mange år et lokalt åndehul, som internettets delinger har gjort kendt i den større verden. Da Buketbanden var på forberedelsestur – hvor månedens buket høstes og foreviges til plakaten – havde et ungt fransk par på vej til Nordkap gjort holdt, for de havde læst på en rejseblog om det fredfyldte sted – og de var ovenud begejstrede!

Viggos Søer ligger på den højeste del af Præsteskoven og tilhører kirken. I sin færden i området havde Viggo bemærket, at den vandholdige bakke måtte have et potentiale. Med stor handlekraft overtalte han – nok uden betaling – den lokale entreprenør Tage Hauberg til at grave løs – først én sø, så den næste, og til sidst blev det til tre søer. Gad vide om man midt i det indledende pløre anede, hvilken oase, der ville opstå?! I mange år passede Viggo utrætteligt stedet, men efterhånden voksede det til... ind til Henning Thyssen ”tiltog” sig stedet. Ulønnet passer han herlighederne i samspil med en gruppe frivillige og landsbypedeller. Det er skaren, der gør Lintrup til et fantastisk sted. Skal noget laves, så mødes man, fordeler opgaverne, og så bliver tingene gjort – FLOT!

Når vi mødes ved søerne, får vi indledningsvis en snak med Henning Thyssen om pasningen af stedet. Og glæd jer – der er en fin overraskelse i vente!

Få skridt mod nord fortæller den pensionerede skoleleder – og biavler – Bent Sørensen om pansergraven, en del af 1940’erens mægtige landskabsar på tværs af Jylland.

GUDRUN FRA WAGNERS OPERA ”NIEBELUNGENS RING”…
Som en voldsom kontrast til idyllen ved Viggos Søer ligger den blotlagte strækning af en pansergrav. Den var en af de tre spærrestillinger, som værnemagtens overkomando i Berlin i foråret 1944 besluttede at få gravet på tværs af Syd- og Sønderjylland. Den omkring 73 km lange Gudrundstilling gik fra Vestkysten ved Ribe ind over Lintrup langs Kongeåen videre ad Gesten å, lille å, nord om Lunderskov af Åkjær Å og Kolding Å frem til Kolding by. Med god udsigt mod nord var det oplagt at bygge på den sydlige side af åløbene.

Det fortælles – og vi kan se det ved Viggos Søer – at Gudrundstillings pansergrav var omkring 4 meter dyb, 2-3 m bred i bunden og 5-6 m bred for oven. De stejle sider og det dybe hul ville bremse ethvert køretøj. Gudrunstillingen havde også beton- og pigtrådsspærringer, skyttegrave, løbegange og stillinger til maskingeværer, mortérer og kanoner. Viggo Vestbjerg havde kendskab til stedet, og da man begyndte at grave efter sporene, faldt jorden og en del af den gamle pansergrav åbenbarede sig.

Nordpå lå Brynhild-stillingen og syd for Kriemhild – alle tre er navne på meget forskelligartede kvindefigurer i den tyske komponist Richard Wagners operatrilogi ”Niebelungens Ring”. Wagner var Hitlers yndlingskomponist, og navne fra hans værker var oplagte at bruge til de anlæg, som man udskrev massevis af folk til. I den sene fase af krigen måtte man nøjes med det forhåndenværende.

Gudrunstillingen blev udført som jordarbejde og graven foret med store mængder af træstammer konfiskeret i lokale skove. Ved håndkraft skabtes disse enorme gravearbejder. Omfanget er i dag stort set usynligt. Ved en lov nr. 327 af 7. juli 1945 blev det besluttet at tankgrave i hele landet skulle fjernes ved statens foranstaltning, uden udgifter for grundejerne.

Alene af Gudrundstillingen nåede man med massiv indsats ved udskrivning af krigsfangere, tyske arbejdere og soldater, medlemmer af det tyske mindretal og danske entreprenører – og trods bevidst langsomtarbejdende danske bidragydere – at få 58 km færdig i tiden fra den 8. september 1944 og frem mod, at tyskerne fortrak sydpå for ved Kriemhild-stillingen at kunne forsvare sig mod sydlige angreb.

På vej mod Kongeåen passer vi en af egnens mange gravhøje. Ved kongelig forordning er oldtidsgravene fredede – hvad denne granitsten fortæller. Ejere er forpligtede til at holde god afstand ved pløjning og skal holde højene fri for større træer, der med deres rødder kan ødelægge de gamle grave. Tæt på Kongeåen står Frytlen stærkt.

SPORET I LINTRUP
I store slag rundt om Lintrup er der lagt en otte kilometer lang travetur. Vi går en del af den mod nord fra Søerne til Kongeåen. Den følger vi et stykke på en rigtig trampesti, der fordrer godt fodtøj i det skrå terræn langs åen. Ved Nielsbygaard traver vi atter mod syd.

Det første stykke langs asfaltvejen – der på testturen var fredelig og stille – frem til vi igen kan gå ad markvejen ind over Lille Østrig. Storslået med de for børn helt vilde kælkebakker ned mod Kongeådalen!

FORTIDENS SYNDER
Ad sporet fra Viggos Søer mod nord når vi på turen ned til Kongeåstien, og følger den mod vest. Ved den første af turens talrige fine slyngninger er vandet i løbet af efteråret og vinteren fosset forbi. Det har gnavet godt i brinken – så godt, at et gammelt deponi er blotlagt med masser af landbrugets plast til emballage af afgrøder, metalskrot, bygningsrester og meget andet.

Mogens Kjær Poulsen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling fortæller: ”I 1950’erne, 60’erne og helt op i 70’erne var det på landet almindeligt, at man ved oprydning eller ombygning skaffede sig af med affaldet ved at dumpe det i tørvegrave, mergelgrave eller ved skrænter mod moser, åer el. lignende. Hvor affaldet ikke var synligt i hverdagen. Som oftest bliver disse affaldsdynger dækket af mos og græs, så de ikke mere ses så tydeligt som her ved Kongeåstien."

På testturen blev Buketbanden enige om, at det gode lyspunkt i denne forurening er, at vi de sidste mange år har haft velfungerende genbrugspladser rundt om i Vejen Kommune, hvor det er til at komme af med denne slags affald. De skulle gerne resultere i, at denne slags affaldsnedgravninger i det åbne landskab er en saga blot.

Idyllisk ser det ud med blå himmel og Kongeå, men Mogens Kjær Poulsen og Ingeborg Schönberg fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen Afdeling står på kanten af et gammelt affaldsdepot, der en gang har ligget i et hul på engen, med nu er dukket op, hvor Kongåen har gravet sig ind i løbet af vinteren. I plantede hegn finde de muntre gule blomster på Svøbgedeblad, mens de vilde kirsebærs blomster tegner sig hvide mod den klare blå himmel.

MAJ-BUKTETTEN
Nu er det for alvor forår. Det hele er ved at springe ud og blive grønt! Mirabellerne har været der med deres hvide slør. Nu kommer frugttræerne, de vilde kirsebær, slåen og snart har vi sommerens tjørn i hegnene. Maj måneds buket er primært samlet af kviste fra træer og buske – nogle af dem er vilde, andre som Cotoneaster og Svøbgedeblad er kommet til, når fx Hedeselskabet planter til med læbælter og ammetræer omkring nyplantede hegn.

I buketter en der Bærmispel, Pil, Hyld, Elm, Vild Rose, Syren (der meget snart står i blomst!), Elletræ, Alm Røn, Fuglekirsebær (allerede godt i blomst), Gyvel og Løn med sine stærkt gulgrønne blomster.